Hvor mange planter er der i Botanisk Have?

Hvor mange planter er der i Botanisk Have? Over 13.000 arter

At undersøge hvor mange planter er der i botanisk have afslører en imponerende rigdom af levende organismer. Den store samling rummer truede vækster fra hele verden og fungerer som et beskyttet åndehul i storbyen. At kende omfanget af denne botaniske oase beskytter vores naturarv og inspirerer til dybere biologisk indsigt.

Hvor mange planter er der i Botanisk Have?

Botanisk Have huser en omfattende samling af planter med omkring 10.000 forskellige arter, der udgør en vigtig videnskabelig ressource i hjertet af København. Denne enorme samling inkluderer alt fra kødædende planter og orkidéer til kaktus og tropiske afgrøder.

Når man træder ind gennem portene, er det nemt at blive overvældet af de frodige omgivelser. Men der er én skjult detalje om den enorme orkidésamling, som 90% af alle besøgende fuldstændig overser - det forklarer jeg nærmere i afsnittet om væksthusene nedenfor.

Mange tror, at det at tælle planter er en simpel opgave. Helt forkert. Botanisk have planter antal skifter konstant, da nye frø spirer, og gamle planter udskiftes. Lad os være ærlige - det er praktisk talt umuligt at fastslå det præcise antal individuelle planter. Derfor fokuserer Statens Naturhistoriske Museum på antallet af arter frem for individuelle skud.

Udforskning af havens forskellige zoner

For at forstå hvor mange arter er der i botanisk have, skal man dele haven op i dens primære miljøer. Frilandsafsnittet rummer robuste planter, der kan overleve det omskiftelige danske vejr, mens de historiske væksthuse beskytter de mere sarte, eksotiske sorter.

De tropiske væksthuse og Palmehuset

Væksthusene er uden tvivl havens største trækplaster. Indenfor opretholdes en temperatur på omkring 20-30 grader året rundt for at sikre de tropiske planters overlevelse. Her finder du imponerende tropiske afgrøder som daddelpalme og kaffetræ.

Her er den detalje om orkidésamlingen, som jeg nævnte tidligere: Mange af de sjældneste orkidéer dyrkes slet ikke i almindelig jord, men lever som epifytter på bark og grene højt oppe under glastaget. De kræver ekstremt specifikke mikroklimaer, og derfor bruger gartnerne opsamlet regnvand til at vande dem for at undgå kalken i det københavnske hanevand. Ret genialt.

Første gang jeg forsøgte at navigere i Palmehuset, gik jeg fuldstændig vild og missede de kødædende planter helt. Det tog mig tre separate besøg at lære stisystemet at kende. Nu starter jeg altid med spiraltrappen op til galleriet. Udsigten derfra giver et fantastisk overblik over baldakinen.

Kødædende planter og kaktus

I de tørre og specialiserede huse finder du en helt anden verden. Kaktussamlingen viser fantastiske tilpasninger to tørke, mens de kødædende planter fascinerer både børn og voksne med deres drabelige fældemekanismer. Disse specifikke planter i botanisk have københavn kræver konstant overvågning for at undgå råd og svamp.

Hvornår er det bedst at besøge samlingen?

Konventionel visdom dikterer, at man skal besøge haven midt om sommeren, når alt står i fuldt flor. Men her er en upopulær holdning: Det sene efterår er faktisk det bedste tidspunkt. Hvorfor? Fordi de tropiske væksthuse tilbyder en fantastisk, varm flugt fra det grå novembervejr, og trængslen er minimal. Du får tid til at studere detaljerne uden at blive skubbet af turistgrupper.

Uanset hvornår du kommer, bør du afsætte mindst to timer. Tag det roligt. Kig op. Nogle af de mest fascinerende plantearter gemmer sig lige over dit hoved.

Sammenligning: Væksthuse vs. Frilandsafsnit

Væksthusene (Palmehuset m.fl.)

• Orkidéer, kødædende planter, kaktus og tropiske afgrøder som kaffetræ.

• Konstant varmt og fugtigt, ofte mellem 20 og 30 grader året rundt.

• Kræver ofte en separat entrébillet og har smalle stier og trapper.

Frilandsafsnittet ⭐

• Nordiske arter, stauder, store løvtræer og alpinplanter i stenhøjene.

• Følger de danske årstider og udsat for vind og vejr.

• Gratis adgang for alle og brede, kørestolsvenlige grusstier.

Lærerens udfordring med planternes mangfoldighed

Mette, en 32-årig biologilærer fra Frederiksberg, ville vise sin 6. klasse diversiteten i planter i botanisk have københavn. Hun planlagde en to-timers tur, men var bekymret for, at eleverne hurtigt ville miste interessen blandt de tusindvis af grønne blade.

Første forsøg gik slet ikke efter bunden. Hun forsøgte at dække både det enorme frilandsafsnit og hele Palmehuset på én gang. Resultatet? Kaos. Eleverne klagede over varmen, og Mette mistede helt overblikket over de arter, hun ville fremvise.

Vendepunktet kom, da hun indså, at færre planter giver mere fokus. Hun droppede ambitionen om at se det hele og valgte i stedet at fokusere udelukkende på kødædende planter og de tropiske afgrøder, som eleverne kendte fra deres hverdag.

Næste gang fokuserede hun kun på 15 specifikke arter. Elevernes engagement steg markant, og turen blev en kæmpe succes. Mette lærte på den hårde måde, at en målrettet tilgang altid slår forsøget på at se alle 10.000 arter på én dag.