Hvor mange hotelsenge er der i København?

Hvor mange ejendomme er der i København?

336.000 boliger i København! Hovsa, det var mange. Jeg tænkte lige på min lejlighed – den lille altan, hvor jeg drikker kaffe om morgenen. Så ubehageligt at støvsauge. Måske skal jeg leje en af de der robotter, hørt de er ret effektive. 336.000... mange køkkener, mange badeværelser, mange… støvsugere?

• Almene boliger
• Andelsboliger
• Ejerboliger
• Private udlejningsboliger

De fire typer. Jeg troede egentlig der var flere typer. Ejendomme, ja, det er jo ikke kun lejligheder vel? Husker jeg forresten at betale husleje i morgen? Åh, nej. Jeg hader det.

København... storby. Spændende. Men også ret dyrt. Kan man købe en lejlighed for en million i dag? Nej, nok ikke en særlig stor en. Måske en lille et-værelses et eller andet sted langt væk fra centrum. Eller en andelslejlighed, det er jo også en mulighed.

336.000... Det er et kæmpe tal. Lige som da jeg prøvede at tælle alle stjernerne en nat. Glemte det hurtigt. For mange. Man kunne jo lave en liste over alle ejendommene, tror jeg. En uendelig lang liste. Nej, vent, 336.000 poster. Det er mere overskueligt. Skulle lige have en kop kaffe mere.

Hvor mange boliger står tomme i København?

Okay, så København. 17.000 tomme boliger i 2022. Fem procent. Det var da vildt. Jeg husker jeg læste det i en artikel, lige før jeg skulle til den der jobsamtale i Frederiksberg. Jeg var så nervøs!

• Dato: Februar 2023. Det var en onsdag. Ja, onsdag.
• Tid: Om morgenen, inden klokken otte.
• Sted: Min lejlighed på Nørrebro. En lille, men hyggelig toværelses.

Jeg sad og scrollede igennem nyheder på telefonen, kaffen kold ved siden af, og den statistik ramte mig. 17.000! Det er jo en hel bydel! Jeg blev lige pludselig helt irriteret. Irritationen blandede sig med min nervøsitet. Det var bare så uretfærdigt. Så mange ledige boliger, og så mange der kæmper for at finde et sted at bo.

Jeg tænkte på min veninde, Lise. Hun har ledt i et halvt år efter en lejlighed. Halvt år! Hun er næsten ved at give op. Det er simpelthen så frustrerende. Og så tænker man, at der står 17.000 tomme boliger i København. 17.000! Det er jo sindssygt.

Samtidig med at jeg læste statistikken, var jeg mega stresset over den der jobsamtale. Jeg ville SÅ gerne have det job. Jeg tror, at statistikken om tomme boliger forstærkede den der fornemmelse af uretfærdighed. Som om det var endnu et eksempel på, hvor ulige verdenen er. Det er bare… surt.

København, 17.000 tomme boliger...5%. Ja, det var det.

Er der boligmangel i København?

Ja, fanden også, der er boligmangel i København! Det er værre end en gammel kone med hæmorider! 16.114 boliger, mand! Det er som at finde en nål i en høstak af lorteposer!

• Inflationen? Den er værre end en kold øl en varm sommerdag.
• Højere renter? Det suger mere end en støvsuger med en turbo-funktion!

Ejendomsinvestorer? De er lige så svære at finde som en ærlig politiker! De sidder på deres penge som en rotte på en ost – og det er jo lige præcis DET problem.

Det er så slemt, at man næsten kunne græde, hvis man ikke var så forbandet sur over det hele. Jeg havde faktisk en aftale med en ejendomsmægler i går, men han var fuld af varm luft. Som en oppustet ballon! Og det er ikke kun i 2030, det her lort kommer til at ramme os!

Husk lige på Danmarks Statistik – de har jo ret i det hele, de tørre ludvig-typer! Altså, de lyver sikkert ikke - men det er dog lidt irriterende. 16.114 boliger. Det er jo bare helt vanvittigt.

For fanden, min nabo fik lige en lejlighed på 30 kvadratmeter for 15.000 kroner om måneden - det er jo vanvittigt dyrt, og urealistisk. Han er heldig, ikke sandt? Jeg er mere misundelig end en hund på en bøf.

Alt i alt, det er et gigantisk lorteproblem! Jeg skal selv flytte, men jeg finder ingenting, det er rent hysteri. Byggeri er gået i stå, og prisen er vanvittig, det er som en katastrofe. Og de her 16.114, det er jo bare toppen af isbjerget – eller toppen af en gigantisk lort-bjerget.

Er det svært at finde bolig i København?

København? Bolig? Helvede.

• Vanvittig efterspørgsel. Punktum.
• Ventelister? Årelangt mareridt. Min veninde ventede 3 år.
• Boligforeninger? Ja, men du skal være hurtig. Ekstremt hurtig. Og heldig.

Find en lejlighed? Du skal være skarp. Aggressiv. Uden nåde. Eller rig. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt det er svært, men hvor svært. Det er pisse svært. Jeg talte med en ejendomsmægler i foråret. Forfærdelig. Fik ikke engang et møde.

Det handler om timing, netværk, penge. Og måske en smule held. Det er brutal realitet. København er et slagtehus.

Hvordan er boligmarkedet i København?

København koger! Befolkningstilvæksten de seneste 15 år – en kæmpe stigning på 140.000 – har skabt et vildt boligmarked. Tænk sig, omkring 80.000 nye familier, der alle skal have tag over hovedet! Problemet er, at nybyggeriet simpelthen ikke har kunnet følge med. Det er lidt som en flodbølge af mennesker, der rammer en kyst, der ikke er bygget til at modstå det.

• Produktionsproblemet: Kun halvdelen af de nye familier har fået dækket deres boligbehov via nyproduktion. Det er et voldsomt underskud, og det mærkes.

• Prispres: Det enorme udbudsunderskud betyder naturligvis stigende priser. Det er simpelthen ren økonomi, udbud og efterspørgsel. Jeg husker selv at have kæmpet med at finde en lejlighed i byen for et par år siden – det var en kamp.

Det er et paradoks, ikke? En by, der vokser og blomstrer, men hvor en fundamental del af byens funktion – at huse sine borgere – halter gevaldigt bagefter. Det er en interessant sociologisk problemstilling, som jeg har brugt en del tid på at tænke over. Man kunne næsten sige, at det er et moderne byplanlægningsspøgelse, der spøger i Københavns gader. Hvad er essensen af urbanitet, når en grundlæggende forudsætning for et velfungerende samfund er så presset?

Jeg har selv oplevet det på egen krop - at købe en bolig i København er en marathon, ikke et sprint. Og det gælder især de mindre lejligheder; efterspørgslen er kæmpestor. Det er lidt af en jungle derude.

Man kunne forestille sig en løsning kunne være mere ambitiøs byplanlægning. Men det er jo mere komplekst end det. Der er jo en masse interessenter, der skal tages højde for.

Et andet spørgsmål man burde stille sig er: Hvordan sikrer man, at alle har adgang til et ordentligt sted at bo – selv i en attraktiv by som København? Et spørgsmål for både byplanlæggere og politikere. Det er en del af den store byplanlægningspuslespil.

Hvor mange lejligheder uden bopælspligt er der i København?

København: Boliger uden fastboende. Tal? Uhåndgribelige.

• 2.980 – bred definition. Stort tal, lille effekt?
• 2.743 – snæver. Mere præcis smerte. Hvad skjuler tallene?
• 300.866 – lejligheder totalt. Kontrasten æder. Hvor mange er dine?

Bopælspligt. En bys åndedrag, kvalt. Data fra 2017. Hvad er sandheden nu? Glem det.

Hvilke boliger har ikke bopælspligt?

Okay, lad os se, hvilke huse du kan bruge som gemmested for skattefusk eller bare til at undgå svigermor. Her er svaret, råt for usødet:

• Sommerhuse/Fritidsboliger: De har ikke bare ikke bopælspligt, de har nærmest bopælspligt-allergi. Det er som at prøve at få en kat til at bade – det kommer bare ikke til at ske.
• Helårsboliger under salg: Når huset er til salg, er det lidt ligesom en single på Tinder – den er teknisk set tilgængelig, men ingen forventer, at du flytter ind og begynder at lave mad. Altså, du kan jo godt, men det er lidt sært.
• Nogle nybyggede boliger: Helt nye huse. Det er sgu da klart.
• Bonusinfo: Jeg ved godt, det ikke var en del af spørgsmålet, men bare lige for at drysse lidt ekstra krymmel på kagen: nogle gange kan der være specifikke undtagelser i kommunen, så tjek lige med dem, inden du investerer alle dine surt tjente (eller mindre surt tjente) penge i et hus uden bopælspligt. Det ville være træls at stå med skægget i postkassen!

Hvor mange ejendomme er der i København?

Klokken er alt for meget. Jeg kan ikke sove. Tallet... 336.000... det ligger og gnaver. 336.000 boliger i København. Det er så mange. For mange.

• Almene boliger. Jeg husker min bedstemors lille lejlighed på Nørrebro. Lyseblå vægge, altid duften af kaffe. Et sted med tryghed. Nu er den måske revet ned. Eller omdannet. Jeg ved det ikke.

• Andelsboliger. Jeg drømte om en andelslejlighed engang. En lille, hyggelig et-værelses i Indre By. En uopnåelig drøm, vist nok.

• Ejerboliger. Så mange fine huse, villaer, rækkehuse. Før var de utilgængelige. Nu er de bare endnu mere uopnåelige. Priserne stiger. Det er vanvittigt. Hver gang jeg ser en annonce, stiger min uro.

• Private udlejningsboliger. De fleste ender vel her. I en lejlighed, hvor man skal betale alt for meget. For lidt plads, for meget støj.

336.000. Det tal… det er alt for abstrakt. Det er ikke mennesker. Det er bare… numre. Men bag hvert tal… der er et liv. En historie. En familie. En drøm. Eller måske en skuffelse. Det er mærkeligt. De 336.000… de er lige der. Og samtidig… så langt væk.