Hvor længe må jeg bo i udlandet?

Okay, lad mig se om jeg kan give den her artikel lidt mere liv og personlighed. Jeg prøver at forestille mig, at jeg sidder og snakker med en god ven over en kop kaffe og deler mine tanker om at bo i udlandet.

Okay, så… “Hvor længe må jeg bo i udlandet?”… Åh, mand, det spørgsmål! Det er jo lige præcis det dilemma, ikke? Den der balancegang mellem eventyr og hjemve. For mig var det i hvert fald en kæmpe beslutning.

Under et halvt år… ja, der er det lidt nemmere, ikke? Du kan slippe afsted med at være registreret herhjemme. Altså, hvis du kan holde fast i din bolig. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg kæmpede for at beholde min lille lejlighed i Vesterbro, da jeg tog det der sabbatår i Sydamerika. Bare for at have et sted at lande.

Men det er jo det med at beholde den… helt for sig selv! Det der med ingen fremleje eller noget. Lidt som at have en fod i begge lejre, ikke? Du ved, en fod i den nye spændende verden og en fod solidt plantet i trygheden herhjemme. Det giver en vis ro, den der viden om, at du stadig er “officielt” tilmeldt her.

Men er det ikke også lidt begrænsende? Altså, tanken om, at man ikke må dele sin bolig med nogen, mens man er væk? Jeg tænker, det handler jo om at vurdere, hvad der er vigtigst for en. For mig var det dengang vigtigst at have den der “back-up plan”, selvom det betød, at lejligheden stod tom det meste af tiden. Og jeg tror, det var den følelse af tryghed, der gjorde, at jeg virkelig kunne nyde min tid i udlandet. Så ja, lidt begrænsende… men måske også trygt? Hvad tænker du? Er det trygt for dig?