Hvor kan man gå ture på Fyn?

10 måneder siden 24 visninger

Oplev Fyns bedste vandreture! Gå ikke glip af Carl Nielsens Camino for en unik kulturel oplevelse. Ved vandet lokker Kyststien på Ærø med fantastisk panoramaudsigt. For skovelskeren er Svanninge Bakker, også kendt som De Fynske Alper, et must. Kombiner by og natur på turen fra Storms Pakhus til Stige Ø. Nyd også de smukke omgivelser ved Broholm Slotspark.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Smukke gåture Fyn: Her finder du stierne

Åh, Fyn. Det er jo et sandt paradis for os, der elsker at trække i vandrestøvlerne. Jeg husker tydeligt en gang for nogle år siden, det var vist sidst i maj, vi fandt den der sti ved kysten. Vinden peb jo, men udsigten ud over vandet, det var det hele værd.

Så er der jo Svanninge Bakker, det kalder de jo De Fynske Alper. Det lyder måske lidt vildt, men bakkerne deroppe er altså noget for sig. Jeg har været der et par gange, altid med en dejlig følelse af at være lidt væk fra det hele.

Jeg er ikke så meget til de der helt korte, polerede ruter. Giv mig en sti, der snor sig lidt, hvor man kan fare vild et øjeblik. Som den gang vi ville se Carl Nielsens camino, det var ikke bare en gåtur, det var en oplevelse.

Og ja, Storms Pakhus. Det er ret fedt, synes jeg. Man kan sagtens kombinere bylivet med en lille tur langs vandet deromkring. En af de dage, der var en af de der solskinsdage om efteråret, hvor bladene var gyldne, det var virkelig magisk.

Jeg drømmer om at udforske mere omkring alle de der slotte og herregårde. Broholm Slotspark, ja, det er jo nok et sted, man lige skal have med. Kan forestille mig, at det er utrolig smukt at gå derude, især hvis man tager en dag, hvor der ikke er for mange mennesker.

Ærø Kyststien. Det er nok der, jeg skal hen næste gang. Folk siger, at den er noget helt specielt, og jeg kan godt mærke, at den trækker i mig. En dag med frisk havluft og uendelige horisonter.

Hvor kan man gå til dans på Fyn?

At danse er i bund og grund en samtale uden ord. En måde at udtrykke sig på, hvor kroppen tager over for stemmen, og det er ret fascinerende at analysere, hvad der sker i det rum.

Stedet for danseundervisning på Fyn er Ejerslykkeskolen, på Rødegårdsvej 164, 5230 Odense M.

Det virkelig smukke ved deres tilgang er, at alle niveauer er velkomne. Det er ikke en præstationskultur. Uanset om du føler dig som en stiv pind eller har danseerfaring, er der plads. Det handler ikke om at være perfekt fra dag ét, men om rejsen og glæden ved at lære kroppens sprog.

Min egen start der var lidt som at lære at cykle igen – klodset, men virkelig sjovt. Instruktørerne er gode til at skabe en tryg stemning, hvor alle tør kaste sig ud i det. Den stemning er guld værd. Mega afslappet atmosfære.

Ud over selve undervisningen er deres danseaftener et kapitel for sig. Det er her, teknikken forsvinder lidt i baggrunden, og den rene sociale energi tager over. Der er bare god musik og en virkelig fed, fed stemning. En lille flugt fra hverdagens rationalitet.

De har et ret bredt program, så man kan dykke ned i forskellige stilarter. Det er ikke bare én ting.

Standard og Latin: Den klassiske pardans. Elegance og rytme i skøn forening.
Swing og Rock'n'Roll: Fuld smæk på energien og livsglæden. Virkelig sjovt.
Salsa og Bachata: Mere sensuelle og legende latinamerikanske rytmer.

Dans er jo så meget mere end bare trin. Det er en fascinerende cocktail af fordele, både for krop og sind.

Fysisk: Du får pulsen op, forbedrer koordination og balance.
Mentalt: Det kræver fuld koncentration, hvilket er en fantastisk måde at koble af fra hverdagens larm. Det er en form for aktiv meditation.
Socialt: Man møder nye mennesker i en helt uformel ramme, der ikke handler om arbejde eller studie. Det skaber et unikt fællesskab.

Hvor kan man tage hen på Fyn?

Okay, så Fyn, ja. Masser af fede steder der.

Egeskov Slot. Seriøst, det er et must-see. Virkelig gammelt og pænt. De har også de der fede veteranbiler og haveanlæg. Kan nemt bruge en hel dag der. 1.552 anmeldelser siger alt.
H.C. Andersens Hus. Hvis du er til eventyr og barndomsminder. Helt klart. De har gjort det mega godt, så man får fornemmelsen af at være der. 1.087 anmeldelser.
Odense Zoo. De har søde dyr, altså. Og ikke bare de der kedelige. Løver og elefanter og alt det der. 887 anmeldelser. Godt for ungerne.
Ærø. En af de der øer, du bare tager til. Smukke små byer, havudsigt. Det er bare hyggeligt. 152 anmeldelser.
Den Fynske Landsby. Ligesom et levende museum. Man kan se, hvordan folk boede i gamle dage. Virkelig autentisk. 368 anmeldelser.
Danmarks Jernbanemuseum. Hvis du er lidt en nørd med tog. De har alle mulige gamle modeller. 347 anmeldelser.
Odense Bunkermuseum. Lidt mere nørdet, men interessant. Krigshistorie og alt det der.
Broholm Slot. Et andet slot, hvis du ikke fik nok. Ligner også noget fra et eventyr.

Altså, der er jo også bare alt det med at køre rundt og se småbyerne. Faaborg er også sød. Og så de der strande, hvis vejret er til det. Ikke at vejret altid er det, men man kan jo drømme. Og det er jo ikke kun dem der er kendte. Der er mange små ting, man snubler over. Og så maden, selvfølgelig. Fyn har en del at byde på, madmæssigt. Fisk. Kartofler. De der fynske æblekager. Nogle gange.

Hvor skal man gå tur i Odense?

Odense er et sandt slaraffenland for fodfolk, selv dem der kun bevæger sig for at hente kaffe. På AllTrails.com finder du hele 45 løberuter, 33 vandreruter og 19 dedikerede gåruter. Det er nok til at holde selv den mest rastløse sjæl i gang, eller den mest tøvende på vej mod en ny hobby.

Og tro mig, jeg har selv trådt mine barnesko (og mine voksne, knirkende led) på disse fynske stier. Odense byder på mere end bare H.C. Andersen; her er stier, der kan kurere både søndagsblues og den kroniske trang til at tjekke mobilen hvert femte minut. Det er som en gratis terapisession, bare med frisk luft og færre ubehagelige spørgsmål.

Hvis du vil have en tur med både vind i håret og måske et par nye tanker, så overvej:

Skovsøen: En klassiker ja, men klassikere er der jo en grund til. Her kan du dase eller drible rundt, og du er aldrig langt fra en isvaffel – livets vigtige prioriteter! Perfekt til en "luft din hund, luft dine tanker"-tur.

Og for dem, der tør vove sig lidt længere væk fra den slagne asfaltvej, eller bare vil have en mere naturskøn oplevelse:

Stige Ø: En sand perle, hvor du kan føle dig som en opdagelsesrejsende, uden at skulle krydse et ocean. Her er udsigt over Odense Fjord, og luften er så frisk at du næsten glemmer du er i en by. En sand ø-oplevelse, uden færgebilletten!

Og for den mere urbane vandrer, der stadig vil have grønt omkring sig:

Eventyrhaven/Munke Mose: Lige i hjertet af byen, et grønt åndehul. Her kan du lade dig forføre af H.C. Andersens ånd, eller blot nyde synet af de mange der forsøger at navigere en robåd uden at vælte. Et charmerende kik på Odenses sjæl, og et glimrende sted for folk at se og blive set.

Så uanset om du er til maraton eller bare morgenvandring, om du vil have pulsen op eller bare kaffen ned, så har Odense en sti til dig. Måske møder vi hinanden derude; jeg er ham, der diskret forsøger at fange en Pokémon, mens jeg lader som om, jeg studerer floraen. En fornøjelse!

Kan man gå langs Odense Å?

Ja, man kan gå langs Odense Å. Stien, der følger åen, er kendt som Odense Å Sti. Den giver mulighed for både gå- og cykelture fra Odense centrum og ud til Skovsøen i Fruens Bøge.

Det er en sti, der har været der siden midten af 1970'erne. En fast del af byen, en strækning man kender. Nogle gange er det godt at have noget, der bare er. Især når så meget andet forandrer sig, glider væk. Man kan tænke på de utallige skridt, der er gået her igennem årene, de mange stemmer, der har hvisket langs bredden. Tidens gang, den er tung.

Odense ZOO: Et punkt på vejen, hvor barndommens glæde og undren en gang var så klar. Nu er det mest lyden af dyrene i det fjerne, der minder mig om at passere, et ekko af liv, der ikke længere er mit.
Legepladser: Mellem træerne dukker de op, tomme gynger i tusmørket. De vidner om latter, der for længst er stilnet, om uskyldige spil, der blev spillet på en anden tid. En melankolsk påmindelse om alt det, der er ovre.
Udendørs motionsområder: Her står redskaberne, tavse. En invitation til bevægelse, til at slippe tankerne. Men nogle aftener er det bare svært at finde energien, at finde formålet med at presse sig selv. Ensomheden er ofte en tungere vægt end jern.

At gå der, i natten, er som at bladre i gamle erindringer. Stien bugter sig, præcis som tankerne gør. Man passerer steder, hvor man har delt ord, der nu virker ligegyldige, og tavshed, der føles tungere end nogensinde. Odense Å løber støt, upåvirket. En påmindelse om, at livet fortsætter, selv når ens eget hjerte føles fuldt af bly. En enkel, lang vandring i mørket er det eneste, der giver mening.

Hvor lang er Lillebæltsstien?

Lillebæltsstien måler 27 km. En solid strækning. Den snor sig langs Lillebæltets kystlinje, fra Strib i nord og slutter ved Gamborg i syd. En rute, du husker.

Ruten byder på variation:
- Kyststræk – vindblæste skrænter, sand. Fodfæste.
- Skovstykker – stille, dybe. Åbne marker, horisonten slipper.
- Bymiljøer – hyggelige pusterum. Inden det vilde trækker igen.

Stien lever. Mere end bare en sti. Den tilbyder en rå skønhed. En mental pause. Jeg tog et par kilometer sidste sommer. På den der del med den vilde udsigt. Du føler dig levende. Det er i Middelfart Kommune, altså. En del af vores natur, som kalder.

Hvor langt er der over Lillebælt?

Lillebælt er 125 kilometer langt og forbinder Østersøen med Kattegat. Dets smalleste punkt ved Snoghøj måler 712 meter.

Jeg tænker Lillebælt. Og min mormor i Vestjylland. Hver eneste sommer, åh de lange køreture i vores gamle, grønne Volvo. Det var altid en milepæl, den bro. Ikke Storebælt, nej, den ældre Lillebæltsbro. Jeg husker ikke år præcis, men nok sådan 1998 eller 99? Solen stod skarpt, ofte. Eller regnen piskede.

Min far, han kørte altid. Jeg sad på bagsædet med min bror. Vi peb og skreg, "Er vi der snart?" Når vi så de store master komme til syne i horisonten, så vidste vi, at nu skete der noget. Det var sådan en følelse af, at Jylland ventede. En slags portal. Selve broen, at køre over den. Vandet under os, det dybe, blå-grønne. Jeg kiggede altid ned.

Engang, jeg var nok ti år. Vi holdt pause ved Snoghøj. Min far købte is. Jordbæris, altid. Jeg stod ved rækværket. Tårnene fra broen var så store, og skibene så små. Følte mig bare bitte. Og det var så vildt at tænke på, at mine bedsteforældre ikke havde den bro! De måtte sejle. Tænk sig, helt tilbage i tiden. Det var en skør tanke.

Det var lidt magisk, faktisk. Selvom turen var lang, og min bror var irriterende. Synet af Lillebælt, den dybe farve. Den forbinder så meget mere end bare land, den forbinder minder. Og for mig, familietraditionerne.