Hvilke turister besøger Danmark?

Hvilke turister besøger Danmark? Danske vs udenlandske

Hvilke turister besøger Danmark? Svaret er ikke entydigt, for turismen varierer markant mellem kystområder og storbyer. Mens danske staycation-turister udgør en stabil base, forventes nye vækstmarkeder at ændre billedet de kommende år. At kende disse segmenter er afgørende for at tiltrække de rigtige gæster.

Hvem er de udenlandske gæster i det danske landskab?

Danmark besøges primært af turister fra vores nærmeste nabolande, hvor tyskerne udgør den absolut største gruppe, efterfulgt af nordmænd, svenskere og hollændere. Den danske turisme er i en rivende udvikling og har i de seneste år sat historiske rekorder for antallet af overnatninger.

Udenlandske turister stod i 2023 for 32,2 mio. overnatninger, hvilket svarer til 51% af det samlede antal overnatninger i landet. ^[1] Det er dog vigtigt at forstå, at billedet af en dansk turist varierer markant, alt efter om man befinder sig på en sandstrand i Vestjylland eller i hjertet af København. Der er dog et segment, som mange overser, men som i 2026 forventes at stå for den største procentvise vækst - jeg forklarer mere om dette under afsnittet om de nye vækstmarkeder.

Tyskland - Fundamentet for dansk turisme

Tyske turister udgør rygraden i den danske kyst- og naturturisme, og deres præferencer præger store dele af det danske feriehusmarked. De søger typisk tryghed, natur og plads til familien, hvilket gør de jyske kyster til deres foretrukne destination.

Når jeg ser på dataene, er det slående, hvor loyale de tyske gæster er. De planlægger ofte deres ferie mere end 6 måneder i forvejen, og mange vender tilbage til det samme område år efter år. I 2024 og 2025 har vi set en tendens til, at de tyske gæster i højere grad efterspørger bæredygtige løsninger og faciliteter til elbil-opladning ved deres sommerhuse. Selvom de fylder meget, er de faktisk en af de grupper, der er lettest at forudsige for de lokale erhvervsdrivende. Det er rart med den form for stabilitet.

Danskerne holder ferie i eget land som aldrig før

Danske turister udgør den største enkeltstående gruppe i statistikken, da vi i høj grad har taget konceptet staycation til os efter pandemien. I 2024 foretog danskerne 30,9 mio. overnatninger herhjemme, ^[2] hvilket understøtter en bred vifte af lokale attraktioner og hoteller året rundt.

Jeg må indrømme, at jeg selv var skeptisk over for, om denne bølge ville fortsætte, når grænserne for alvor åbnede igen. Men virkeligheden er en anden. Danskerne har genopdaget charmen ved de mindre øer og de jyske badehoteller. Denne hjemlige turisme giver en vigtig modvægt til de udenlandske gæster, især i skuldersæsonerne som forår og efterår, hvor udlændingene typisk glimrer ved deres fravær. Det holder liv i byerne uden for højsæsonen.

Storbyer og de nordiske naboer

København og Aarhus tiltrækker en anden type turist, primært fra Norge, Sverige og USA, som søger kultur, shopping og gastronomi. Mens kystturismen er stabil, er storbyturismen mere følsom over for økonomiske svingninger og valutakurser.

I perioden 2023-2024 så vi faktisk et lille fald i antallet af overnatninger fra vores nordiske naboer. Det skyldes blandt andet den svage svenske og norske krone, som har gjort det relativt dyrere at være turist i Danmark. Det er en barsk realitet for hotelbranchen i København. Men her kommer de amerikanske turister ind i billedet. De er vendt stærkt tilbage og har et dagligt forbrug, der ligger væsentligt over gennemsnittet for europæiske turister. Det redder ofte regnskabet i hovedstaden.

Nye vækstmarkeder og tendenser i 2026

Her er det segment, jeg nævnte tidligere: de hollandske turister. Nederlandene er i øjeblikket det marked, der viser den mest spændende vækst, især inden for camping og aktive ferieformer.

Hollænderne vokser med over 12% årligt i visse regioner. De er vilde med de danske cykelruter og de børnevenlige campingpladser. Forventningen for 2026 er, at denne gruppe vil fortsætte deres fremmarch, drevet af et ønske om naturnære ferier, der er mindre overrendte end destinationerne i Sydeuropa. Samtidig ser vi en voksende interesse fra lande som Polen og Tjekkiet, hvilket giver en sund spredning i det danske turistgrundlag. Det er ikke længere kun pølsetyskere og københavner-elskende svenskere.

Hvor mange penge lægger turisterne i Danmark?

Forbruget varierer enormt mellem de forskellige nationaliteter. Mens en tysk sommerhusgæst typisk køber ind i de lokale supermarkeder, bruger en amerikansk eller asiatisk storbyturist langt flere penge på oplevelser og luksusvarer.

I gennemsnit bruger en udenlandsk turist omkring 1.100 DKK i døgnet, ^[4] men tallet dækker over alt fra den sparsommelige vandrer til krydstogtshistorien. En interessant observation fra min side er, at vi ofte fokuserer for meget på antallet af hoveder og for lidt på, hvor meget de rent faktisk bidrager med til den lokale vækst. I de kommende år vil strategien fra VisitDenmark sandsynligvis skifte mod at tiltrække færre, men mere købestærke gæster for at skåne naturen og øge indtjeningen. Det lyder måske elitært, men det er nødvendigt for bæredygtigheden.

Sammenligning af de største kildemarkeder

For at forstå det danske turistmarked skal man se på de fundamentale forskelle mellem vores største gæstegrupper.

Tyske Turister

• Feriehuse og camping
• Kystområder, især i Jylland
• Meget lang tid i forvejen (6 måneder plus)
• Natur, tryghed og hygge med familien

Nordiske Turister (Norge/Sverige)

• Hoteller og dagsbesøg
• Storbyer og feriecentre (f.eks. Lalandia)
• Kortere varsel, ofte spontane ture
• Shopping, kultur og forlystelsesparker

Mads og Helles kamp for at tiltrække nye gæster

Mads og Helle driver en mindre campingplads tæt ved Ringkøbing Fjord. I mange år levede de udelukkende af de samme tyske stamgæster, men i 2024 oplevede de en pludselig nedgang, da de tyske gæster begyndte at efterspørge hurtigere internet og bedre badefaciliteter end før.

De investerede i et nyt luksus-badehus og lynhurtigt fiberbredbånd, men de første to måneder af sæsonen var stadig præget af tomme pladser. De var tæt på at give op og frygtede for deres livsværk.

Vendepunktet kom, da de indså, at de ikke kunne nøjes med at markedsføre sig i Tyskland. De begyndte at målrette deres annoncer mod hollandske børnefamilier med fokus på deres nye cykeludlejning og naturstier.

Resultatet var en belægningsprocent, der steg med 25% i august måned. De hollandske gæster endte med at udfylde de huller, de manglende svenskere efterlod, og i dag er deres plads mere international end nogensinde før.