Hvilke måneder er vinter i Danmark?

Hvilke måneder er vinter i Danmark? 3,4 grader og 7 timer

December, januar og februar er vintermånederne i Danmark ifølge den meteorologiske kalender. Den astronomiske vinter varer fra 21. december til 20. marts.

De tre vintermåneder: December, januar og februar

I Danmark regner man typisk december, januar og februar som de faste vintermåneder danmark har. Det er den gængse forståelse, man møder i hverdagen, i kalendere og i de fleste officielle sammenhænge. Når nogen spørger hvilke måneder er vinter i Danmark?, er december, januar og februar det korte og præcise svar.

Det er dog ikke hele historien. For selvom de tre måneder danner rygraden i vinteren, findes der nemlig flere forskellige måder at definere årstiderne på. Den mest almindelige er den meteorologiske, som følger kalenderen. Men der findes også en astronomisk definition, der tager udgangspunkt i solens stilling. Og så er der den daglige fornemmelse af, hvornår det føles som vinter.

Meteorologisk vinter: Når kalenderen bestemmer

Begrebet meteorologisk vinter danmark er den definition, de fleste kender og bruger. Her følger man simpelthen kalenderen. Vinteren strækker sig fra den 1. december til den 28. eller 29. februar. Det er den officielle definition, der ligger til grund for vejr- og klimastatistikker fra DMI.

Denne inddeling er praktisk, fordi den giver et fast udgangspunkt. Man kan nemt sammenligne en vinter med en anden, når man ved, at det præcis er de samme tre måneder, der er tale om. Kalendervinteren 2021-2022 havde for eksempel en middeltemperatur på 3,4 grader på landsplan. ^[5]

Hvorfor føles marts nogle gange som vinter?

Foråret begynder meteorologisk set den 1. marts. Alligevel kan marts sagtens byde på sne, frost og bidende kulde. Det danske vejr følger ikke altid kalenderen. Særligt de første uger af marts kan have et markant vinterpræg, hvilket er med til at skabe forvirring om, hvornår starter vinteren i danmark.

Astronomisk vinter: Styret af solen

Den astronomiske vinter er helt anderledes. Her bestemmer jordens bane om solen, hvornår årstiderne skifter. Vinteren starter ved vintersolhverv, som typisk falder den 21. eller 22. december. Det är årets korteste dag, hvor solen er oppe i kun 7 timer og 1 minut. Fra dette tidspunkt bliver dagene langsomt lysere igen.

Vinteren slutter ved forårsjævndøgn, som finder sted omkring den 20. marts. Her er dag og nat lige lange. Herefter begynder det astronomiske forår. Den astronomiske vinter varer altså fra cirka den 21. december til den 20. marts, hvilket er en lille måned længere end den meteorologiske vinter.

Vintersolhverv: Den korteste dag i Danmark

Vintersolhverv er et særligt tidspunkt på året. I Danmark er dagen kun omkring 7 timer lang. I København varer dagen ved vintersolhverv kun 6 timer og 56 minutter.^[2] Det er markant mørkere end i lande længere mod syd. Denne store forskel i dagslængde præger den danske vinteroplevelse.

Meteorologisk vs. astronomisk vinter: Sådan vælger du

Har du brug for et fast svar til kalenderen, så brug den meteorologiske definition: december, januar og februar. Skal du derimod forstå vinteren ud fra solens bane, så brug den astronomiske: fra vintersolhverv til forårsjævndøgn.

Det er ikke enten-eller. De to definitioner eksisterer side om side, fordi de tjener hver sit formål. Meteorologien har brug for faste perioder til statistik. Astronomien har brug for præcision i forhold til solen. For dig som almindelig dansker betyder det bare, at der er mere end ét svar på, hvornår er det vinter i danmark.

Sammenligning: Meteorologisk vs. astronomisk vinter

Her er de væsentligste forskelle mellem de to definitioner samlet på en overskuelig måde.

Meteorologisk vinter

1. Vejr- og klimastatistik
2. Kalenderen
3. 90-91 dage
4. 1. december (fast dato)
5. 28. eller 29. februar (fast dato)

Astronomisk vinter

1. Astronomi og kalenderskikke
2. Jordens bane om solen
3. 89-90 dage
4. Omkring 21. december (vintersolhverv)
5. Omkring 20. marts (forårsjævndøgn)

Sofies vinterfrustration: Hvorfor er marts så kold?

Sofie fra Aarhus planlægger altid sin garderobe efter kalenderen. Da 1. marts ruller rundt, pakker hun vinterfrakken væk og finder forårsjakken frem. Alligevel fryser hun hver eneste morgen på vej til arbejde i de første uger af marts.

Hun googler frustrationeret 'hvornår slutter vinteren egentlig?' og opdager, at der findes to forskellige definitioner. Den astronomiske vinter varer helt frem til 20. marts. Sne og frost i marts er altså ikke unormalt, selvom kalenderen siger forår.

Sofie ændrer sin tilgang. Hun lader nu vintertøjet blive fremme til midt i marts. Resultatet er færre kolde morgener og ingen overraskelser, når vejret pludselig skifter. Hun bruger stadig kalenderen til planlægning, men lytter nu også til, hvad vejret faktisk viser.

Sofie har lært, at der ikke er ét entydigt svar. December, januar og februar er vintermånederne i kalenderen, men marts kan sagtens have vinterpræg. Hendes løsning: Vintertøj frem til påske - bare for at være på den sikre side.