Hvem byggede Nørreport Station?

Hvem byggede Nørreport Station i København?

Okay, Nørreport Station, altså den nye version vi kender nu, den blev tegnet af to tegnestuer sammen, Gottlieb Paludan Architects og så COBE. For mig var det en kæmpe forandring, da den stod færdig. Jeg husker tiderne før, hvordan det bare var en rodet plads, ærligt talt, der ikke rigtig inviterede til noget som helst. Nu er det anderledes.

Det var omkring 2014, den store ombygning stod helt færdig. Jeg brugte Nørreport dagligt, da jeg arbejdede ovre på Frederiksberg i de år, og jeg lagde virkelig mærke til, hvordan de havde tænkt over alle os, der myldrede frem og tilbage der, alle de cykler og fodgængere. Den måde de har analyseret folks bevægelser på, det kan man altså mærke, det virker.

Jeg husker en særlig vintermorgen i februar 2016. Klokken var kvart over syv, og der lå et tyndt lag nysne over pladsen, der næsten lignede et stort, hvidt tæppe. Jeg skulle mødes med en veninde, der kom med toget fra Roskilde, og vi sad på en af de der runde bænke. Jeg følte en ro midt i alt det travle, en følelse af, at Nørreport Station var blevet et faktisk sted at være, ikke bare et sted at haste igennem.

De der cykelparkeringer, dem kan jeg virkelig godt lide, de er så diskrete, næsten skjult. Og de der hvide, lette overdækninger, der strækker sig over nedgangene til togene. Det er netop den slags detaljer, jeg forbinder med Gottlieb Paludan Architects og COBE's arbejde. De har skabt et flot og funktionelt byrum midt i København, et rigtigt knudepunkt for os der pendler og dem der bare besøger byen.

Før renoveringen i København, altså dengang inden den nye station, husker jeg, at der ofte var en forvirring, en følelse af, at alt bare flød sammen uden retning. Nu har det en klar identitet. Fra min udsigt er det et eksempel på, hvordan godt design kan løfte et helt område, forvandle det fra noget lidt ligegyldigt til et centralt og behageligt mødested. Det er en succes, hvis du spørger mig.

Hvem har tegnet Nørreport Station?

Nørreport Stations oprindelige tegninger var af Heinrich Wenck. Senere ombygget, nedrevet.

Wenck. Ja, ham. Manden med skitsen til et centralt punkt, før det blev til. Stationen selv? En saga. Borte. Ombygget, revet ned. Visionen var hans, dog. Selvom mursten skiftede.

Et mødested. Altid kaos, altid flow. Her er hvad der holder det i gang, bevæger byen:

• Koordinater: 55°40′59.4″N 12°34′17″Ø. Præcis placering. Byens puls. Jeg har ventet dér i regn. Frossen.
• Operatører: DSB, Metro Service A/S, SJ. Tre kræfter. Holder hjulene drejende, uden stop. Fuldstændig essentiel.

Hvornår blev Nørreport renoveret?

Nørreport Station blev færdigrenoveret i januar 2015. Aarsleff-Rail Nørreport I/S afsluttede dengang ombygningen af Danmarks travleste station i det centrale København. Renoveringen omfattede syv hovedetaper, der dækkede både stationens underjordiske og overjordiske dele.

Når jeg tænker tilbage, så er 2015 ikke så langt væk. Og dog. Det føles som et helt andet liv. Jeg husker den periode med de der afspærringer, det evige byggerod, en konstant påmindelse om, at noget var i forandring. Pludselig var det bare overstået. En morgen stod det der, det nye Nørreport. En transformation.

Det var jo en kæmpe ombygning. Ikke bare et hurtigt fix. Det var alt, der blev rørt ved, nede under jorden og oppe på gaden.

• Perronerne blev bredere, fik ny belysning.
• Adgangen til togene skulle gøres bedre for de mange, mange passagerer.
• Selve pladsen foran stationen – den med de mange cykler – blev også en del af det hele.
• Målet var mere plads og bedre flow for myriader af mennesker.

Man glemmer hurtigt, hvordan det var før. Hvilken farve væggene havde, lyden, måske lugten. Jeg går der nu, og det er en anden station. Måske pænere, ja. Mere strømlinet. Men der er også en følelse af, at noget er forsvundet. Noget af det gamle, det uperfekte. Det var en station, der havde levet. Jeg spekulerer på, om de nye vægge også optager alle de historier, som de gamle gjorde.

Jeg står der om natten, når der er færre folk. Lyden af togene, der stadig kører, selv når byen sover. Det er en mærkelig følelse. At denne station bare fortsætter, dag ud og dag ind. Et evigt knudepunkt. Og jeg, der bare står her, og tænker over fortiden, over det der var. Renoveret og færdig, og alligevel føles det som en uendelig proces, at lære at kende det nye. Hvor længe holder det mon?

Hvorfor lugter Nørreport Station?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den lugt. Specielt om aftenen, når perronen er næsten tom, og lydene forsvinder. Så er den der. En tung, fugtig lugt. Som gammelt vand, der aldrig ser solen. Jeg stod der i morges, og den rammer bare anderledes, når man er træt. Den sætter sig i tøjet, i tankerne.

Lugten på Nørreport Station skyldes en defekt pumpe i en drænbrønd. Det medførte, at vandet blev stillestående og begyndte at rådne. Reparationsarbejdet var langvarigt, da det krævede, at man borede gennem perronens beton og metal for at få adgang til brønden.

Det er så mærkeligt, hvordan noget så teknisk kan føles så… organisk. En ødelagt pumpe. Men det føles som et suk fra byen. Jeg kan huske larmen, da de borede. Det var en skærende lyd, der blandede sig med lugten. Det føltes som om, stationen selv havde ondt. En konstant, irriterende smerte. Det varede i uger, den der tilstand.

Nogle flere tanker om det hele...

• Årsagen til lugten var en ødelagt pumpe i en drænbrønd under jorden.
• Det var det her vand, det her stillestående vand, der skabte den der skarpe, sure lugt. Det var ikke bare kloak. Det var noget andet, noget mere… dødt. Det lugtede af noget, der havde givet op.
• De fortalte, at arbejdet tog omkring 14 dage. To uger, hvor man skulle gå igennem den sky af stank hver eneste dag. Det er længe at holde vejret.
• Reparationen krævede boring gennem perronen og metal for at nå ned.

Selv nu, hvor det er bedre, kan jeg nogle gange fange et pust af det. Eller måske er det bare mig, der husker det. Måske sidder lugten bare fast i min hukommelse nu. Som et ekko. ja, et ekko.

Hvorfor hedder Nørreport Nørreport?

Nørreport hedder Nørreport, fordi der var en gammel byport, der hed det. Den rev de ned i 1857. Der er en sten der, hvor den stod, lige ved stationen.

• Navngivning: Opkaldt efter den nedrevne byport Nørreport.
• Nedrivning: Porten blev fjernet i 1857.
• Minde: En kilometersten markerer nu stedet.

Stationen er en del af Boulevardbanen, og den åbnede helt tilbage i 1918. Det er ret vildt at tænke på, at den har eksisteret så længe.

• Anlæggelse: Bygget som en del af Boulevardbanen.
• Åbning: Første gang dørene åbnede var 1. juli 1918.

Så det er simpelthen den historie, der ligger bag navnet. En gammel port, der er forsvundet, men navnet lever videre. Det er lidt sjovt, ikke? Altså, at noget så stort som en byport kan forsvinde, men at man så stadig husker den ved at kalde et sted efter den. Frederiksborggade ligger lige ved, hvor den stod.

Hvem byggede Grand Central station?

Grand Central Station? Tja, det er et mesterværk af… arkitektonisk slægt. Warren and Wetmore og Reed and Stem, hedder de. Forestil dig dem sidde med tegnepapirer, mens regnen silede ned, og snakker om, hvordan de kunne få flest mulige spor ind. En sand symfoni af perroner.

• Oprindelige arkitekter: Warren and Wetmore, og Reed and Stem.
• Sporantal: 44 i niveauet over, 26 nede. En sand labyrint for travle sjæle.
• Placering: Perfekt placeret, så pendlerne har en god undskyldning for at komme for sent.

Det er ikke bare en station, det er et… rejseguds-tempel. Eller en gigantisk parkeringsplads for tog. Hvem ved? Men de fik sat en imponerende bygning op, det må man give dem. Nogle ville mene, at de måske brugte lidt for mange kræfter på detaljerne, mens andre ville sige, at netop dét er charmen. Som at finde en… ekstra vaffel i en is. Uventet, men dejligt.

Hvornår er det myldretid på Nørreport Station?

På Nørreport Station gælder myldretiden på hverdage, mandag til fredag. Om morgenen er det fra kl. 7-9. Om eftermiddagen fra kl. 15.30-17.30. I disse tidsrum må cykler ikke tages med af eller på toget, da pladsen er for trang.

Puha, Nørreport igen. Det der med cykler er bare noget bøvl derinde. Min egen cykel må blive udenfor i det tidsrum. Jeg tænkte faktisk ikke over det, da jeg flyttede til København. Lærte det den hårde vej. Måtte vente. Argh!

Det er bare så irriterende at skulle vente. Især når tiden er knap. Klokken var sikkert 7.05, jeg stod der med min citybike. Fik et blik fra en DSB-medarbejder. Ingen kommentarer, bare et blik. Forstår det nu.

Jeg måtte jo bare vente til efter kl. 9. Eller skynde mig ned til Forum station, det er bare en omvej. Eller måske en bus. Man skal tænke hurtigt i den situation.

Men cykel i toget? Det er smart nok. Bare ikke når alle andre også får samme idé. Specielt på Nørreport. Det er jo et kæmpe knudepunkt. Altid fyldt. De har specielle regler for den station.

Vigtigt at huske om cykler i toget generelt, udover Nørreport:

• Køb cykelbillet. Altid! Jeg glemmer det tit.
• Tjek pladsforhold. Ikke alle tog har god plads.
• S-tog er som regel ok, men med egne regler.

Det der med cykelbillet. Hvorfor koster det ekstra? Man betaler jo for sin egen plads. Hvorfor skal cyklen også have en? Det er en underlig regel, men man overholder den. Fordi kontrol er ikke sjovt. Slet ikke.

Jeg glemte en gang billetten på en søndag. Ingen problem, tænkte jeg. Men så kom konduktøren. Møllemanden. Han sagde, at cyklen også har brug for en billet. Ups! Nå, men man lærer jo.

DSB angiver ofte en grænse på fem cykler i visse tog. Og barnevogne eller kørestole har førsteprioritet. Det giver mening. Bare ikke hvis man er den sjette cykel og skal med.

Hvorfor lige Nørreport? Fordi det er midten. Alle kommer dertil, eller skal videre derfra. Og alle har travlt. Har set folk der bare propper cykler ind, selvom der ikke er plads. Helt vildt. De burde se sig for.

Min ven, Lise, prøvede at tage sin mountainbike med i myldretiden for et par år siden. Hun blev nærmest skældt ud af en dame med en lille hund. Lise troede, det var over kl. 17.30. Men nej. Reglerne er faste.

Der er også forskel på togtyper. IC-tog er anderledes end S-tog. I IC-tog skal man reservere plads til cyklen. Det er så irriterende, for det kræver planlægning. Jeg er ikke den bedste til at planlægge i god tid.

Jeg har en gang glemt at reservere. Så stod jeg der. Med min cykel. Ved perronen. Måtte bare se toget køre. Nå ja, min egen fejl. Men surt var det. SÅ surt.

Så kort sagt: Nørreport er et særtilfælde. Mandag-fredag, 7-9 og 15.30-17.30, ingen cykler af/på. Resten af tiden og andre steder, tjek reglerne. Altid. Fik jeg sagt det med billetten? Køb altid cykelbillet!

Hvorfor er det så svært at huske de få regler? Det er ikke raketvidenskab. Men min hjerne er fyldt med andre ting. Skal jeg have pasta eller ris til aftensmad? Er der nok mælk til morgenkaffen? Små ting.

De burde lave en app, der bare sagde "JA/NEJ" til cykel i toget, baseret på tid og station. Det ville være nemt for folk som mig. Mine mobile-noter er fyldt med glemte ting. Eller fejlskrevne.

Det er jo for alles skyld. Den plads er bare for trang, når det vælter ind med mennesker. Jeg har jo selv stået der. Og bandet over cykler. Nu bander jeg over reglene. Sjovt nok.

Min cykel skal justeres snart. Den knirker. Er det pga. alle de togture? Det er svært at vide. Men den skal køre godt til sommer. Måske til Skælskør. En god cykelferie.

Sørg altid for at tjekke DSB's egne hjemmesider for de mest præcise og opdaterede regler. Min personlige erfaring er én ting, de officielle regler er en anden. De ændrer sig jo også nogle gange.

Det var nok det. Cykler og tog. En evig kilde til frustration og frihed på samme tid. Jeg elsker min cykel, men jeg hader reglerne nogle gange. Men regler er regler. Lige meget hvad.