Hvad koster verdens største krydstogtskib?
Uh, 14 milliarder kroner! Det er jo helt vanvittigt at tænke på, at et enkelt skib kan koste så meget. Det får mig til at føle en blanding af beundring og forfærdelse. Beundring for den tekniske kunnen, men forfærdelse over den enorme miljømæssige pris. At tænke på den klimaregning, der følger med...det er jo helt uacceptabelt i en tid, hvor vi desperat kæmper for at beskytte vores planet. Det burde simpelthen ikke være muligt at bygge noget så stort og dyrt, som samtidig er så miljøskadeligt.
Verdens største krydstogtskib: En milliardær-legetøj med en gigantisk miljøpris?
14 milliarder kroner. Tallet svæver foran mig, og jeg må indrømme, at det får mig til at føle en ordentlig cocktail af følelser. Beundring for den rene ingeniørkunst, der ligger bag et så monumentalt projekt, ja, det er der ingen tvivl om. Men samtidig en dyb, gnavende ubehag. For hvad koster denne luksus virkelig?
Vi taler om Wonder of the Seas, Royal Caribbean’s flaggskib, og verdens største krydstogtskib. 14 milliarder kroner er et groft estimat, der varierer afhængigt af kilden, men det giver en god indikation af størrelsesordenen. Vi snakker om et flydende hotel med plads til over 6.000 passagerer og et besætning på næsten 2.400. Vi taler om vandrutschebaner, klatrevægge, isbaner og et væld af restauranter og underholdningsmuligheder, der ville få selv de mest luksuriøse hoteller til at ligne budget-pensionater.
Det er fascinerende at se, hvad pengene kan købe. Den tekniske kompleksitet, den arkitektoniske præcision, og den enorme logistik der er involveret i at designe, bygge og drive et sådant skib er ubeskrivelig. Det er et vidnesbyrd om menneskets evne til at skabe imponerende strukturer og teknologiske mirakler. Jeg føler næsten en form for ærefrygt når jeg ser billederne.
Men så kommer den bitre smag. For 14 milliarder kroner er ikke bare en prislapp på stål, elektronik og luksusindretning. Det er også en prislapp på en enorm miljøpåvirkning.
Et krydstogtskib som Wonder of the Seas udleder enorme mængder af drivhusgasser. Selvom der er sket fremskridt indenfor teknologien til at reducere forbruget, er det ubestrideligt, at disse skibe, med deres størrelse og energiforbrug, er store forurener. En undersøgelse fra International Council on Clean Transportation (ICCT) viste i 2020, at store krydstogtskibe i gennemsnit udleder 10 gange mere svovloxider end de moderne containerskibe med tilsvarende størrelse. Svovloxider er en stor bidragyder til sur regn og luftforurening, der skader miljøet og menneskers helbred. Desuden udleder de store mængder af nitrogenoxider og partikler, der ligeledes er skadelige for miljø og mennesker.
Ud over luftforurening, bidrager krydstogtskibene også til vandforurening. Spildevand, affald og uheld kan forurene havmiljøet, hvilket skader koralrev, havliv og økosystemer.
Så står vi tilbage med et dilemma. 14 milliarder kroner for et teknisk vidunder, der samtidig er en gigantisk miljøsynder. Er det prisen værd? Jeg er ikke sikker. Det er en svær ligning at løse, og det er et spørgsmål, som vi som samfund må forholde os til i en tid, hvor klimaforandringer er en øjeblikkelig og alvorlig trussel. Det er et spørgsmål om at finde en balance mellem den menneskelige innovation og ønsket om en bæredygtig fremtid for vores planet. Måske er det tid til at gentænke, hvad “luksus” egentlig betyder. Måske er der en mere bæredygtig måde at opleve verden på end i et kæmpe, forurenende krydstogtskib.
#Krydstogt #Pris #SkibKommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.