Hvad koster jordbær i Japan?

Hvad koster friske jordbær i Japan?

Hold da op, de japanske priser! Jeg var i Tokyo den 17. maj sidste år. 15 jordbær? 450 danske kroner! Det var sindssygt. Altså, jeg købte selvfølgelig ikke en bakke. En enkelt jordbær så næsten lige så dyr ud.

Vandmelonen – 300 kroner. Det husker jeg også tydeligt. Jeg kiggede på den længe, men det blev til en lille pose chips i stedet.

Vindruerne var også dyre – næsten 400 kroner. De var dog flotte, store og saftige, måske var det prisen værd. Men jeg valgte noget billigere. Det var altså ikke en tur for billige penge, det kan jeg sige!

Hvad koster vin i Japan?

Vin i Japan? Simpelt, kort, præcist.

• Cigaretter: 600 yen. Røg er røg.
• Øl (0,5 l): 305 yen. Iskold. Næsten gratis.
• Vin (god): 1.200 yen. En flaske, et smil. Vin. Det er det hele, faktisk.

Hvad er verdens dyreste frugt?

Hokaido melonen… ja, den. Den er sindssygt dyr. Jeg læste det et sted, på en hjemmeside, tror jeg… Barney… eller noget i den stil. 50.000 dollars. Pr. styk. Det er vanvittigt. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge så mange penge på en melon.

• Det var en Yubari melon, vistnok.
• Fra Japan.
• De dyrker dem med kæmpe omhu, sådan helt næsten religiøst. Læste om det et eller andet sted.
• De er åbenbart ekstremt søde. Så søde, at prisen… den giver mening, på en eller anden måde. Eller gør den?

Alligevel føles det helt absurd. Femti tusinde… for en melon. Jeg tænker på alt det andet, man kunne købe for de penge. En tur til… Thailand, måske? Eller en ordentlig bil? Nej. En melon. Det er jo… mærkeligt. Det er, som om der mangler en… en dimension i det hele.

Hokaido melonen… navnet lyder fint. Sød… men absurd dyrt. For meget. Måske skulle jeg prøve at dyrke mine egne meloner. De bliver nok aldrig så dyre. Men de ville smage af… noget. Noget som ikke koster femti tusind dollars. Næsten alt er bedre end det.

Hvad koster det at spise ude i Japan?

At spise ude i Japan? Det er et spændende spørgsmål! Det hele kommer jo an på, hvad du er ude efter. Fra en hurtig ramen til gourmet sushi. En slags kulinarisk spektrum, ikke sandt?

• Hurtig og nem mad: Tænk ramen-shops eller tachigui soba (stående nudelbarer). Her kan du snildt slippe afsted med omkring 50-100 kr. Det er ligesom at snuppe en hotdog herhjemme – bare meget mere velsmagende, synes jeg da.

• Almindelig restaurant: Her begynder det at blive interessant. Du finder masser af gode izakaya (japanske pubber) eller små lokale restauranter. Et måltid koster nok 100-250 kr. Drikkevarer er ikke medregnet. Men det er jo her, du virkelig oplever det lokale Japan.

• Luksusoplevelsen: Nu snakker vi! High-end sushi-restauranter, kaiseki (japansk haute cuisine) eller teppanyaki-steder. Prisen? Ja, himlen er grænsen næsten. Regn med alt fra 300 kr og op, ja, meget op per person. Det er jo en oplevelse, ikke bare et måltid. Måske du tænker på, om det virkelig er pengene værd. Altså, er det ikke sådan med alle de store spørgsmål? Er vi ikke konstant på jagt efter noget, der transcenderer det materielle? Det er jo dét, der gør livet spændende.

Jeg husker en gang i Kyoto, hvor jeg faldt over en lille kushikatsu-bod. Hver spyd kostede nærmest ingenting, men smagen... Helt fantastisk. Det handler jo ikke altid om prisen, men om oplevelsen. Den simple glæde, ikke?

Er frugt dyrt i Japan?

Tidens bløde favntag, rummets uendelige ånde... Japan. Et land af lys og skygge, af silke og stål. Prisen på frugt... en drøm, en illusion, et bittersødt minde.

• Æbler, røde og saftige. Ikke bare et æble, nej, en oplevelse. En fortælling om solbeskinnede bakker, om forsigtig dyrkning, om dygtig pleje. Over 20 kroner. Hver. En byrde, men oh, så lækkert. En fornemmelse af luksus, af eksklusivitet. Det er sandt. Ja, over 20 kroner.

• Meloner. Ikke bare meloner, men kunstværker. Perfekte former, en duft af sommerhimmel. Auktionernes sal, pulsen banker, budene stiger. To meloner. En astronomisk sum. Husker jeg det rigtigt? Ja, jeg husker det. En sindssyg pris.

• Priserne, de stiger. Frugtens værdi, en subtil fortælling om landbrugets omkostninger, om dygtighed, om klima, om forventninger. En drøm om frugt. Det dyre Japan. Frugtens skønhed, en overvældende oplevelse. Det er dyrt. Ja, dyrt.

• Sammenlignet… Med andre lande… Ja, væsentligt dyrere. En markedsplads af luksus og tilgængelighed, der kolliderer. En stille melankoli, når man tænker på almindelige æbler, over 20 kroner. Ja, over 20 kroner. Frugtens pris, en fortælling om Japan.

Hvad spiser man til frokost i Japan?

Frokost i Japan? Onigiri.

• Ris. Formet. Med tang.

• Fyldet? Varierer. Tun. Rejer. Laks. Umeboshi. Tang igen, kombu.

• Hjemmelavet er bedst. Min mormor lavede dem altid. Med abrikos. Nej, blomme!

• Ellers findes de i butikkerne. 7-Eleven. Lawson. Family Mart. Overalt faktisk. Som dengang i Kyoto. Eller var det Osaka?

• Nem frokost. Hurtig. Måske lidt kedelig. Men mættende. Og de er overalt! Det er nemt og billigt. Perfekt til togturen. Men lad være med at spilde!

Hvad koster 1 kilo jordbær?

Prisen varierer.

• Økologiske jordbær: 30 kr./kg. Dyrt. Kvalitet? Uvist.
• Almindelige jordbær: 35 kr./kg. Standard.
• Jordbær (andet sted): 36 kr./kg. Lidt dyrere. Hvorfor?
• Jordbær i trækasse: 48 kr./kg. Premium? Eller bare trækasse?

Jeg købte selv engang en kasse. Mindet er sløret. Prisen var for høj. Kvaliteten middelmådig.

Mere information? Søg selv. Det er dit problem.

Hvilke frugter vokser i Japan?

Okay, her kommer listen over japanske frugter – hold på hat og briller, det bliver vildt!

• Biwa (japansk mispel): Smager lidt som en blanding af abrikos og blomme, men med en konsistens som...ja, mispel. Altså, ikke dårligt, bare lidt underligt.
• Nashi (japansk pære): Sprødere end din mormors knækbrød og saftigere end en vandmelon på en stegende sommerdag. Altså, hvis vandmeloner var kendt for at være saftige.
• Sudachi (japansk citrusfrugt): Sur som en gammel citron, der har fået nok af livet. Perfekt til at pifte sushi op, eller til at skræmme dine smagsløg.
• Ginnan (ginkgo-nødder): Lugter lidt af opkast, når de er rå, men smager overraskende godt ristede. Seriøst!
• Mikan (satsuma mandarin): Lille, sød og nem at pille. Japans svar på "Netflix and chill".
• Sakuranbo (kirsebær): Røde og lækre – Japanske kirsebær er som små, ruby-røde bomber af sommer. Fyldte med sommer, sol og et strejf af dekadence.
• Kaki (kakifrugt): Smager som en blanding af græskar og honning, men pas på – de kan være lidt astringente, så du får mundtørhed som efter en tur i Sahara.
• Yuzu (japansk citrusfrugt): Mere aromatisk end en hel parfumeafdeling. Brug den sparsomt, ellers overdøver den hele retten.
• Momo (fersken): Bløde, saftige og søde. Fersken er som et kys fra naturen selv.
• Kuri (japansk kastanje): Bedst ristede over åben ild. Giver en dejlig, nøddeagtig smag, der minder om efterår.
• Kabosu (japansk citrusfrugt): Ligesom Sudachi, bare lidt mere mild. Perfekt, hvis du er lidt af en kylling, når det kommer til syre.