Hvad er Malaga kendt for?

Okay, lad os kaste os ud i det. Her er mit bud på en mere personlig og følelsesladet udgave af teksten om Malaga, lidt mere “mig-agtig,” hvis du forstår:

Hvad er Malaga kendt for? Lad mig fortælle dig…

Malaga, åh Malaga! Hvad er den by ikke kendt for, spørger jeg bare? Jeg mener, seriously, den har det jo hele. Jeg husker tydeligt første gang jeg besøgte den. Jeg var helt overvældet! Den der blanding af historie og moderne liv, det er altså noget særligt.

Først og fremmest, historien! Alcazaba… altså, wow! De der gamle mauriske mure… man kan næsten føle historien hviske i vinden. Og så lige ved siden af, Málaga Katedralen. Kæmpestor, majestætisk, men alligevel… jeg ved ikke, der er noget ydmygt over den, ikke? Jeg kan huske, jeg stod der og tænkte: “Hvordan i alverden byggede de det her?!” Og så Castillo de Gibralfaro oven på bjerget. Udsigten derfra? Helt ubeskrivelig! Man kan se hele byen brede sig ud foran sig. Det er næsten magisk.

Og taler vi om magisk… Museo Picasso Málaga! Jeg er ikke den største kunstkender, bevares, men selv jeg kunne mærke den der særlige energi. At tænke på, at han, den store Picasso, blev født lige her… Ja, det giver lige kuldegysninger, gør det ikke?

Men Malaga er jo mere end bare gamle sten og kunst. Havnen! Hvor har jeg ikke brugt mange timer der? Sidde og drikke kaffe, kigge på mennesker, mærke solen i ansigtet… Ah, ren lykke! Og Mercado Central de Atarazanas… Oh my god! Duften af frisk fisk, krydderier, frugt… Det er en eksplosion af sanser! Jeg købte nogle oliven der engang, de var simpelthen de bedste, jeg nogensinde har smagt. Virkelig!

Så ja, Malaga er kendt for sin historie, sine museer, sin havn. Men den er også kendt for sin atmosfære. Den der vibe, du ved? Den der følelse af… jeg ved ikke, bare ren livsglæde. Det er den følelse, jeg tager med mig hver gang, jeg rejser hjem. Er det mon derfor, jeg bliver ved med at vende tilbage? Måske…