Hvad er det østligste punkt i USA?

Point Udall… åh, Point Udall. Bare navnet lyder som en sagnomsust hemmelighed, ikke? Et sted man næsten ikke tør tro eksisterer. Men det gør det! Og lad mig fortælle dig, det er et sted jeg aldrig glemmer. Det østligste punkt i USA, tænker man så. Virkelig? Det er da vildt, ikke? Lige der, hvor solen først kysser jorden hver morgen.

Jeg husker den solopgang, som om det var i går. Luften var varm, så varm, men en frisk brise kyssede mit ansigt, mens himlen eksploderede i en blanding af farver jeg ikke troede var mulige. Pink og orange og guld, alt sammen blandet på den mest fantastiske måde. Det var så smukt, at jeg næsten græd, ja, næsten. Tåre i øjenkrogen, i hvert fald.

Men vent lige! Lad mig advare dig. Parkeringspladsen før Point Udall… nå, den er ikke ligefrem det tryggeste sted på jorden. Jeg har hørt forfærdelige historier om bilindbrud derude – jeg selv slap heldigvis, men min venindes vinduesvisker blev stjålet! Det var bare så irriterende! Så sørg for at være ekstra opmærksom på dine ting. Lås bilen ordentligt. Og nej, jeg taler ikke fra egen erfaring, altså ikke om vinduesviskeren – kun om den smukke solopgang.

Kørslen dertil dog… åh, den køretur! Smuk, sagde jeg? Jeg ville sige, at det er en underdrivelse. Så smuk, at det næsten gør ondt i øjnene. De frodige grønne bakker, den azurblå himmel, det turkisblå hav… Det er noget, man bare skal opleve. Man føler sig så lille og samtidig så enormt privilegeret at være et sted, hvor verden begynder sin dag.

Så ja, Point Udall. Jeg vil helt sikkert tage tilbage en dag, bare for at se solen danse over horisonten igen. Og måske vil jeg endda huske min venindes historie om vinduesviskeren bedre, og være ekstra forsigtig med min egen bil. Man lærer jo af sine venners fejl, ikke?