Kan man købe miljømærke på tyske tankstationer?

19 visninger
Nej, du kan ikke købe miljømærker på tyske tankstationer. Miljømærket, der er nødvendigt i Tyskland, kan anskaffes hos FDM eller Applaus Bilsyn herhjemme. I Tyskland fås det på TÜV-stationer og DEKRA-værksteder. Prisen ligger typisk på 160-230 DKK (20-30 Euro).
Kommentar 0 synes om

Miljømærke Tyskland: Kan det købes på en tankstation?

Miljømærke Tyskland kan købes hos FDM og Applaus Bilsyn i Danmark. I Tyskland fås det på Tüv-stationer og hos DEKRA.

Tankstationer, nej det dur altså ikke. Jeg prøvede selv ved en stor Aral lige efter grænsen ved Flensborg i juli sidste år. De kiggede bare underligt på mig og sendte mig videre. Spild af tid.

Det endte med en tur til en DEKRA-station lidt uden for centrum. Det tog seriøst kun ti minutter. De tjekkede registreringsattesten, kiggede på bilen og så var det klaret.

Prisen er 160-230 DKK, eller 20-30 Euro. Jeg slap med 25 Euro for den grønne fætter. Betalte bare med kort, helt uden problemer.

Bagefter tænkte jeg, at jeg jo bare skulle have bestilt det hos FDM hjemmefra. Så havde jeg sparet det lille cirkus lige efter grænsen. Men nu ved jeg det til næste gang.

Kan man købe miljømærker på tankstationer i Tyskland?

Købte et miljømærke til bilen i Tyskland sidste sommer. Skulle have det til at køre ind i en miljøzone i Köln. Det var ret nemt, fandt en TÜV-station lige ved motorvejen.

Her er hvad jeg oplevede:

  • Sted: En TÜV Nord-station uden for Köln. En helt almindelig værkstedsbygning.
  • Tid: Midt på dagen, omkring kl. 14, en tirsdag i juli. Ingen kø, gik lige til skranken.
  • Følelser: Lidt stresset, for jeg havde ikke tjekket det hjemmefra og var usikker på reglerne. Lettet, da det hurtigt blev ordnet. Følte mig lidt dum, at jeg ikke havde tænkt på det før.

Praktisk info:

  • Hvor kan man købe det?
    • På alle TÜV- og DEKRA-stationer i Tyskland.
    • (I Danmark kan man vist købe dem i FDM-butikker og testcentre, men det var ikke relevant for mig der).
  • Placering af mærket:
    • Skal være fuldt synligt.
    • Indersiden af forruden.
    • Højre side (passagersiden).

Det var en rigtig hurtig proces. Viste dem bare registreringsattesten. Fik mærket med det samme. Det koster vist omkring 15 euro, men det er jeg ikke helt sikker på. Jeg betalte med kort.

Jeg husker, at jeg tænkte, at det var smart med de her miljøzoner, men også irriterende, at man skal have et specielt mærke for at køre ind. Men altså, det er vel for det bedre for luften, ikke?

Hvad er et miljømærke?

  • Et mærke, der viser, hvor meget et køretøj forurener.
  • Det er essentielt for at køre ind i udvalgte miljøzoner (Umweltzonen) i mange tyske byer.
  • Kører man uden, risikerer man en bøde.

Forskellige mærker:

  • Der findes tre forskellige mærker: rød, gul og grøn.
  • Den grønne er den mest miljøvenlige og giver adgang til flest zoner.
  • Hvilket mærke man kan få, afhænger af bilens Euro-norm.

Jeg fik et grønt mærke, min dieselbil er vist fra 2018, så den er ret ny. Det var rart at vide, at jeg kunne køre hvor jeg ville i zonerne.

Hvor mange kilo asfalt pr m2?

Asfalt vejer typisk omkring 100 kg per kvadratmeter, når den lægges ud i en standardtykkelse på 4 centimeter. Denne beregning hviler på en gennemsnitlig densitet for asfalt, som ligger tæt på 2,5 ton per kubikmeter, altså 2500 kg/m³. Det er ret fascinerende, når man tænker over, hvor præcist materialet skal fordeles.

Densiteten er ikke en fast konstant; den varierer lidt alt efter asfalttypen – altså blandingen af stenmaterialer (aggregater), bitumen (bindemidlet der holder det sammen) og eventuelle tilsætningsstoffer. Det er lidt som at bage; små ændringer i opskriften giver et forskelligt resultat. For eksempel er:

  • Slidlag ofte med finere materiale og højere bitumenindhold for holdbarhed og friktion.
  • Bærelag med grovere sten og i tykkere lag for at fordele belastningen ned til underlaget.

Tænk bare på den enorme forskel mellem en motorvej og en lille villavej – materialernes sammensætning og lagtykkelsen er skræddersyet til at modstå helt forskellige belastninger. At anlægge veje er en utrolig præcis ingeniørkunst. Man skal jo ikke bare smide asfalt ud.

Det handler om at afveje holdbarhed mod økonomi og miljø. En vej er ikke bare en vej; den er et komplekst system, der skal bære tusindvis af ton dagligt og holde i årtier. Jeg har selv en gang stået og kigget på, da de lagde ny asfalt her i kvarteret. Det er vildt at se, hvordan maskinerne arbejder.

De der 4 cm er ikke bare et tal, det er et kompromis mellem styrke og forbrug. Og hvad med variationer? Selvom 4 cm er en god tommelfingerregel for slidlag, kan den samlede asfalttykkelse på en vej sagtens være over 15-20 cm, fordelt på flere lag. Det er den usynlige struktur under vores dæk.

Hvis man hurtigt skal regne på et større område, som i spørgsmålet, hvor der nævnes en 5 meter bred vej: For en 10 meter lang vejstrækning får du altså 5 m 10 m = 50 m². Med 100 kg/m² giver det 50 100 kg = 5000 kg, altså 5 ton. Det er en simpel, men effektiv måde at visualisere mængderne på.

Man begynder virkelig at værdsætte, hvor meget ressource – og arbejde – der er investeret i vores infrastruktur. Det sætter tingene i perspektiv, ikke? Det er vildt, hvad vi bygger, og hvordan det holder.