Kan man få kørselsfradrag, hvis man har erhvervskort?

Kan man få kørselsfradrag med erhvervskort? Fordele

Pendlere står ofte over for valget mellem befordringsfradrag og et erhvervskort. Det er vigtigt at kende reglerne, så du vælger den løsning, der samlet set er mest økonomisk fordelagtig i forhold til din transport til arbejde. Ved at vurdere din pendlerafstand og dine faktiske udgifter kan du undgå unødige omkostninger og optimere din daglige transportøkonomi, uanset om du overvejer kan man få kørselsfradrag med erhvervskort.

Kan man få kørselsfradrag, hvis man har erhvervskort?

Kort fortalt: Nej, du kan ikke modtage kørselsfradrag for den strækning, som dit arbejdsgiverbetalte erhvervskort dækker. Reglerne er sat således, at du ikke kan få dobbelt fradrag for en transportudgift, som du reelt ikke selv har afholdt.

Hvorfor kan man ikke få begge dele?

Skatteforvaltningen har en klar tommelfingerregel om, at kørselsfradrag - også kendt som befordringsfradrag - er en kompensation for dine egne udgifter til transport mellem hjem og arbejde. Når din arbejdsgiver stiller et erhvervskort til rådighed, er det dem, der dækker omkostningen. Derfor bortfalder din ret til fradraget for de dage eller den specifikke strækning, hvor du rejser gratis eller er dækket af kortet.

Det er en udbredt misforståelse, at man kan få fradrag for transporten, selvom den er betalt af andre. Faktisk fungerer mange regler for erhvervskort dsb som en bruttolønsordning, hvor beløbet trækkes i din løn før skat, hvilket i sig selv giver en betydelig skattebesparelse. Det er ret smart, men det udelukker muligheden for det almindelige kørselsfradrag.

Hvornår kan det bedst betale sig?

Mange pendlere står i valget mellem kørselsfradrag og erhvervskort. Typisk viser beregninger, at det for personer med under 25-30 km hver vej bedst kan betale sig at benytte erhvervskortet. Det skyldes, at du sparer skatten og typisk får en rabat på omkring 11% i forhold til et privat pendlerkort. ^[2]

For mange pendlere kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilken løsning der giver den største økonomiske fordel. Ved kortere afstande kan et erhvervskort og befordringsfradrag ofte være mest fordelagtigt, især fordi bruttolønsordningen giver en skattefordel. Ved længere pendlerafstande kan befordringsfradraget dog blive mere værd, da fradraget beregnes ud fra en fast sats pr. kilometer.

Skatteregler og indberetning

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når du indberetter til din årsopgørelse. Hvis du fejlagtigt har indberettet kørselsfradrag for dage, hvor du har haft erhvervskort, risikerer du et skattesmæk. Skattestyrelsen sammenholder i dag data mere automatisk end tidligere, så sørg altid for, at tallene stemmer overens med dine faktiske transportdage.

Sammenligning: Erhvervskort vs. Kørselsfradrag

Valget mellem de to muligheder afhænger primært af din daglige pendlerafstand og din trækprocent.

Erhvervskort (Bruttolønsordning)

• Ofte mest fordelagtigt under 25-30 km
• Trækkes før skat (bruttoløn)
• Giver skattefordel + typisk ca. 11% rabat

Kørselsfradrag

• Typisk mest fordelagtigt over 30 km
• Standardiseret fradrag på årsopgørelsen
• Afhænger af sats og antal kilometer

Mettes beregning af pendlerrute

Mette, en administrativ medarbejder i København, pendlede dagligt 22 km hver vej. Hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle vælge sit erhvervskort eller indberette kørselsfradrag.

Hun forsøgte først at indberette fradrag for hele året, men blev hurtigt usikker på, om det var lovligt, da arbejdsgiveren dækkede kortet. Det tog hende tre aftener at regne tallene igennem manuelt.

Mette opdagede, at hendes bruttolønsordning gennem erhvervskortet sparede hende for cirka 15% mere, end hun ville få ud af det almindelige kørselsfradrag på sin korte rute.

Nu bruger hun erhvervskortet konsekvent og har fjernet kørselsfradraget fra sin årsopgørelse. Hun sover meget bedre, da hun ikke længere frygter et skattesmæk for forkert indberetning.

Dette indhold er kun til oplysningsformål og erstatter ikke professionel skatterådgivning. Skatteregler kan ændre sig og afhænger af dine individuelle forhold. Kontakt altid Skattestyrelsen eller en skatterådgiver, før du foretager ændringer i din skatteindberetning.