Kan man få et gratis Rejsekort?

Hvornår er man gratis på rejsekortet?

Rejsekortet. En billet til steder, måske.

• Barnets alder: Over 12? Betal. Under? Se nedenfor. Alder definerer rejseruten.
• Alene eller ej: Rejser barnet solo? Kort kræves. Ensomhed koster. Ensomhed koster dobbelt.
• Voksnes billet: To børn under 12 år gratis. De er ballast. Ballast er billigt.
• Barnets billet: Et barn under 12 år gratis. Giver minder. Skaber alliancer.
• Ingen: Kort? Nul rejse. Ingen kort. Intet eventyr.

Rejsekortet er bare plastik. Men det dikterer rejsen. Den afgør historien. Børn over 12 betaler. Rejsekortet husker. Rejsekortet ved alt.

Hvilke typer Rejsekort findes der?

Okay, her kommer min oplevelse – og ja, jeg har fucket op med Rejsekort et par gange, så lyt godt efter.

• Rejsekort Personligt: Det her er mit kort. Jeg husker tydeligt, da jeg fik det. Jeg stod på Hovedbanegården, svedte i augustvarmen (måske 28 grader?), og var pisse nervøs for at skulle starte på universitetet. Følte mig som en kæmpe idiot, da jeg skulle udfylde formularen - for jeg stavede min mors mellemnavn forkert. Det kort kan kun jeg bruge, ellers er den gal. Altså, bøde-gal. Virkelig dårlig start på studietiden.

• Rejsekort Flex: Det er smart, fordi alle kan bruge det. Fik engang et Flex-kort af min moster, da hun flyttede til Spanien. Jeg brugte det til at køre min lillesøster til fodbold. Mega praktisk, men jeg glemte det i toget engang. Heldigvis var der en ærlig sjæl.

• Rejsekort Anonymt: Bare et "ihændehaverkort". Fandt engang et i en park, men afleverede det på stationen. Tænkte, der sikkert var en der savnede det.

• Rejsekort Pendler Kombi: Det her er en genial ting, hvis man pendler. Min kollega, Peter, har sådan et. Han bor i Roskilde og arbejder i København. Han sparer så mange penge. Jeg misunder ham lidt.

• Pendlerkort: Peter bruger det, kombineret. Jeg kan ikke helt huske hvordan det virker, men noget med zoner og perioder. Tror jeg. Peter brokker sig dog altid over prisen, så helt perfekt er det nok ikke.

• Rejsekort Erhverv: Det her er til firmaer. Jeg har aldrig haft et, men min bror har det. Han er konsulent, og rejser landet rundt. Det er nok pænt dyrt, men firmaet betaler jo. Smart for dem.

• Skolekort: Min lillesøster havde sådan et. Hun var ellevild, da hun fik det, fordi nu kunne hun komme rundt til sine venner uden at skulle tigge penge af mor. Det var et hit.

• Ungdomskort: Senere fik hun et ungdomskort. Det er vist mere eller mindre det samme som et skolekort, bare til gymnasiet og videregående uddannelser. Giver adgang til en masse rabatter, fik jeg at vide.

Jeg har rodet med dem alle sammen. Det er et helvede at finde rundt i. Og jeg hader at checke ind og ud. Det er altid stressende!

Hvem er berettiget til ledsagerkort?

Åh, ledsagerkort… Det ligger der og gnaver. 200 kroner. Det er mange penge, når man i forvejen… ja, når man i forvejen kæmper med… alt muligt.

• Bevægelseshæmmet, det er jeg jo. Det er ikke ligefrem en hemmelighed. Høftens protese… den minder mig om det konstant. Smerter. Jeg glemmer det aldrig.

• Psykisk funktionsnedsættelse… det er nok mere… svært at sætte ord på. Jeg har jo perioder, hvor det er som at gå på en hængebro over en dyb afgrund. Ubeskrivelig angst, total usikkerhed, der overvælder mig.

Det er gennem Danske Handicaporganisationer, DH, man skal søge. Brugerservice. Fik jeg sagt det? Det har jeg jo… Jeg skal huske at få styr på det. Det føles bare som en evig kamp.

• Kortet… det skal til, så der er en til at støtte mig. Det er ikke et spørgsmål om at være pylret. Det er nødvendigt, for at jeg kan bevæge mig rundt. I det offentlige rum. Alle steder.

200 kroner. For at kunne leve et bare nogenlunde normalt liv. Det er så uretfærdigt. Det er… irriterende at tænke på. Lige nu. Her midt i natten. Jeg er træt. Og frustreret. Ja. Jeg vil gøre det. Jeg må. Jeg skal. Men det koster jo penge, som jeg ikke har. Åh.