Hvornår måtte man ikke ryge i togene mere?

Hvornår måtte man ikke ryge i togene mere? Se årstallene

Rejsende kan opleve markante ændringer i de historiske rygeregler inden for kollektiv transport. Forståelse af tidslinjen for røgfri miljøer hjælper med at undgå overtrædelser og sikrer et behageligt miljø for alle rejsende, især hvis du spekulerer på, hvornår måtte man ikke ryge i togene mere.

Hvornår trådte rygeforbuddet i de danske tog i kraft?

Rygning har været en fast del af den danske toghistorie i årtier, men rejsen mod et røgfrit miljø skete i to store etaper, som mange pendlere stadig husker tydeligt. Spørgsmålet om, hvornår måtte man ikke ryge i togene mere, kan variere alt efter, om du tænker på de københavnske nærtog eller de længere strækninger på tværs af landet. Svaret afhænger nemlig af togsystemet, da overgangen skete over en flerårig periode.

Det endelige forbud for alle fjerntog og regionaltog trådte i kraft den 7. januar 2007. Denne dato markerede afslutningen på en æra, hvor de klassiske rygekupéer helt blev fjernet fra DSBs køreplaner. Jeg husker selv, hvordan luften i de gamle IC3-tog kunne være tyk af røg i de bagerste vogne, og overgangen krævede en stor adfærdsændring fra den ene dag til den anden. Forbuddet betød, at de sidste rygerpladser i de danske fjerntog forsvandt, og reglen gjaldt for samtlige passagerer såvel som lokomotivførerne.

S-tog førte an i 2005

Hovedstadens S-tog var dog betydeligt hurtigere ude med at skodde cigaretterne end resten af jernbanenettet. Allerede den 8. januar 2005 blev der indført et totalt rygeforbud i alle S-tog i hovedstadsområdet, hvilket svarer til det tidspunkt, hvornår blev s tog røgfri endeligt. Beslutningen faldt sammen med åbningen af Ringbanen og udrulningen af videoovervågning i togene. Argumentet fra ledelsen var simpelt: En gennemsnitlig rejse med S-toget tog dengang kun omkring 15 minutter, og passagererne kunne sagtens undvære tobakken på så kort en strækning.

Udvidelsen til perroner og banegårde i 2014

Selvom togene indvendigt blev røgfrie i 2007, stoppede udviklingen ikke der. Mange ikke-rygere oplevede fortsat store gener på stationerne, når de stod og ventede på perronen, hvor røgen trak ind under halvtagene. Derfor valgte DSB og Banedanmark at tage det næste store skridt mod et sundere rejsemiljø.

Fra den 1. juli 2014 blev rygeforbuddet udvidet til også at omfatte alle udendørs perroner, banegårde og stationsarealer, hvilket indførte et stramt forbud mod rygning på perroner dsb. Dette betød, at DSB blev en fuldstændig røgfri arbejdsplads for både medarbejdere og kunder. En intern undersøgelse blandt passagererne forud for forbuddet viste, at hele 70 procent af ikke-rygerne bakkede op om et totalt forbud eller faste zoner for at slippe for passiv rygning. Udover de helbredsmæssige fordele var der en stor økonomisk og praktisk gevinst - rengøringsholdene slap nemlig for at fjerne de cirka 25.000 cigaretskod, der dagligt blev smidt på de danske perroner.

Hvad med e-cigaretter og vapes i dag?

Med fremkomsten af ny teknologi opstod der hurtigt tvivl blandt passagererne om, hvorvidt de moderne alternativer til tobak var tilladte. Mange unge og pendlere antog fejlagtigt, at damp ikke var omfattet af de gamle regler, fordi det ikke afgiver klassisk tobaksrøg. Men her er reglerne helt klare.

Både e-cigaretter, vapes og opvarmet tobak er underlagt nøjagtig de samme restriktioner som almindelige cigaretter. Det betyder, at det er strengt forbudt at benytte dem inde i togene såvel som på perronerne. DSB har slået fast, at forbuddet gælder uanset, om dampen indeholder nikotin eller blot er med smag, da dampen under alle omstændigheder kan virke generende for de medrejsende.

Tidslinje for røgfri transport hos DSB

S-tog

1. Galdt alle kupéer i hovedstadsområdets nærtog
2. Indført den 8. januar 2005
3. Korte rejsetider og udrulning af videoovervågning på Ringbanen

Fjerntog og Regionaltog ⭐

1. Total afskaffelse af rygerpladser og rygekupéer i alle landsdelstog
2. Indført den 7. januar 2007
3. Beskyttelse mod passiv rygning og optakt til den nationale rygelov

Perroner og Stationer

1. Udendørs perroner, banegårde og alle stationsarealer
2. Indført den 1. juli 2014
3. Kundeønske fra 70 procent af ikke-rygere samt reduktion af affald

Historien om rygekupéen i IC3-toget: Fra røg til frisk luft

Morten, en 45-årig erhvervspendler fra Odense, tog turen til København tre gange om ugen i midten af 00'erne. Han var selskabsryger og brugte de lange togture til at arbejde i DSB's dedikerede rygekupéer, men led ofte af hovedpine efter rejsen.

Da DSB annoncerede det totale forbud i 2007, forsøgte Morten i starten at trodse de nye tider ved at stige af på Nyborg Station i de få minutters ophold for at nå en hurtig smøg på perronen. Det skabte enormt stress, og han var tæt på at misse toget to gange.

Gennembruddet kom, da han indså, at den tvungne pause i toget faktisk gav ham bedre koncentration til hans arbejdsopgaver. Han begyndte at medbringe nikotintyggegummi til turen over Storebælt for at dæmpe trangen.

Efter to måneder i de røgfrie tog meldte Morten om markant mere energi på kontoret, og hans tøj lugtede ikke længere af gammel tobaksrøg, hvilket gjorde togrejsen til en langt mere behagelig start på arbejdsdagen.