Hvornår åbnede banegården?

En kort historie om Københavns forsvundne banegårde: Spor i støvet

København og jernbanen – et forhold præget af både monumental vækst og markant forandring. I dag står Københavns Hovedbanegård som et ikon, men dens historie rummer mere end den nuværende bygning. For at forstå stationens udvikling, må vi grave i arkiverne og fremkalde billederne af dens forgængere – to stationer, der i dag kun eksisterer i historiske optegnelser og på gamle fotografier.

Den 26. juni 1847 markerede et vendepunkt i Københavns historie. Denne dag åbnede byens første banegård, en beskeden affære i forhold til dagens gigant. Placeret i en vinkel på det område, hvor Hovedbanegården nu står, havde den en udkørsel ad Sønder Boulevard. Forestil dig hestevogne og damplokomotiver i et virvar af forvirring og begejstring – en scene langt fra den velordnede trafikflow, vi kender i dag. Denne første banegård var en pioner, en forløber for den massivt udbyggede infrastruktur, der skulle følge. Dens arkitektur og præcise udseende er desværre ikke veldokumenterede, men den repræsenterede en markant ændring i Københavns infrastruktur og indledte en ny æra.

Allerede i 1864 opstod behovet for en større og mere hensigtsmæssig løsning. Den eksplosive vækst i jernbanetrafikken gjorde den gamle station utilstrækkelig. Løsningen blev en ny banegård, opført på den modsatte side af Vesterbrogade, i det område hvor Hammerichsgade og Palads Teatret ligger i dag. Denne anden banegård repræsenterede et skridt videre i jernbanens udvikling, men også denne banegård blev med tiden for lille til at håndtere den stadigt stigende trafik. Den blev således forbigået af historien og revet ned til fordel for nutidens behov.

Disse to forsvundne banegårde er mere end blot bygninger; de er fysiske manifestationer af Københavns udvikling og et vidnesbyrd om den tekniske og sociale revolution, der fulgte med jernbanens indtog. Deres spor eksisterer i byens DNA, i gaderne og husenes placering, som et stille minde om en tid, hvor København tog sine første skridt mod en moderne og mere forbundet fremtid. At spore disse forsvundne stationer er at spore Københavns historie, og den er værd at mindes.