Hvor meget kører den gennemsnitlige dansker?

Hvor meget kører den gennemsnitlige dansker: Biltype-forskelle

Det er relevant at forstå hvor meget kører den gennemsnitlige dansker for at planlægge hverdagens logistik og vedligeholdelse af køretøjer korrekt. Mange danskere pendler hver dag, hvilket øger det samlede årlige kørselsbehov markant. Læs videre for at få indsigt i, hvordan forskellige biltyper og pendlerafstande påvirker den samlede kørsel i Danmark.

Forstå dine transportvaner: Hvor meget kører den gennemsnitlige dansker?

Den gennemsnitlige dansker tilbagelægger ca. 36 kilometer om dagen. Hvis man udelukkende kigger på bilkørsel, kører en gennemsnitlig familie cirka 17.000 km om året. ^[2] Det lyder umiddelbart af meget, men tallet dækker over alt fra faste arbejdsture til de lange sommerferier sydpå.

Men der er en overraskende og temmelig kritisk faktor, som næsten 80 procent af alle bilejere glemmer at medregne - jeg afslører præcis, hvad det er, nede i afsnittet om forsikringsbudget.

Er du pendler? Så ligger gennemsnittet for kørsel ofte på 21 til 22 km hver vej til og fra arbejde.^[3] Det er temmelig meget. Hverdagens logistik kræver simpelthen sit.

Brændstoftypen har også en enorm betydning for statistikken. Et typisk gennemsnit for en benzinbil ligger på cirka 14.200 km årligt, mens en dieselbil i gennemsnit runder 24.200 km årligt.^[4] Dieselejere ligger altså markant højere, hvilket stemmer overens med biltypens optimale anvendelse på lange strækninger.

Forskellen på daglig transport og årlig bilkørsel

Mange oplever forvirring over forskellen på gennemsnitlig daglig transport og årlig bilkørsel. Lad os være ærlige. Det er utrolig nemt at blande disse tal sammen, når man forsøger at danne sig et overblik.

Den samlede daglige transport dækker over absolut alle transportmidler. Cyklen, toget, bussen og gåture. Den årlige bilkørsel gælder derimod udelukkende de kilometer, som din personbil triller på vejene.

Sjældent har jeg set folk vurdere deres eget behov helt præcist i allerførste forsøg. Nogle tror, at fordi de kun har 5 km til arbejde, så kører de under 5.000 km om året. Det er helt forkert. De glemmer fuldstændig weekendturene og besøg hos familien.

Det er vigtigt at skelne mellem disse begreber, især når du skal købe ny bil eller forhandle forsikring. En almindelig fejl er at ignorere de usynlige ture. Turen til supermarkedet. Kørsel af børn til fodbold. Besøg hos venner i nabobyen. Disse usynlige ture kan nemt løbe op i over 3.000 km ekstra på et enkelt år.

Vælg rigtigt når du skal lægge et forsikringsbudget

Usikkerhed om hvad der er et gennemsnitlig kørsel bil om året for en bil, gør det kompliceret at indhente tilbud. Du regner måske din pendlertur ud til punkt og prikke og tænker, at alt er i skønne orden.

Vent lige.

Her er den afgørende faktor, jeg nævnte tidligere: de spontane langture og bilferier i udlandet. Det er næsten altid her, budgettet skrider for almindelige familier.

Når du skal lægge et forsikringsbudget uden reference til et gennemsnit, famler du ofte i blinde. Man vil jo gerne spare penge (og det vil vi alle), men det bliver hurtigt meget dyrt at underdrive sit kørselsbehov. Start med at tage udgangspunkt i de 17.000 km for en familie, og træk så fra eller læg til baseret på din reelle og ærlige hverdag.

Udviklingen i danske trafikanters adfærd

Kører danskerne mindre i bil end tidligere? Faktisk er bilrådighed og det samlede transportbehov forblevet ganske stabilt over årene. Selvom mange mennesker i dag arbejder mere hjemmefra, konverteres de sparede pendlerkilometer ofte direkte til andre ture i fritiden.

Forskningen - og jeg har læst en god del artikler om dette gennem de seneste par år - viser, at selvom vi som samfund har store intentioner om at cykle mere, falder de fleste lynhurtigt tilbage til bilen, især i de kolde vintermåneder. Bekvemmeligheden trumfer ofte de gode intentioner.

Efter at have fulgt markedet tæt og talt med flere bilejere i løbet af de sidste par år, især i forbindelse med det store skift fra benzin til elbiler, har jeg indset, at vores biler er gået fra blot at være et praktisk pendlerværktøj til at blive en essentiel, fleksibel frihedsmaskine for hele familien.

Min egen dyrekøbte lektion med forsikring

Da jeg købte min første bil, lavede jeg en utrolig klassisk fejl. Jeg satte mit forventede kilometerantal alt, alt for lavt. Hvorfor? For at få en billigere forsikringspræmie. Det kostede mig i sidste ende dyrt.

Allerede efter ni måneder havde jeg overskredet grænsen på 15.000 km. Jeg måtte ringe ind med en knude i maven. Det tog mig over en uge fyldt med irritation at få forhandlet en ny og meget dyrere aftale på plads med selskabet.

Lektien? Du skal bare køre mindre - eller rettere, du skal være realistisk fra starten. Læg altid 10 til 15 procent oveni dit beregnede tal for at have en sikker buffer.

Direkte sammenligning af kørselsbehov baseret på biltype

Benzinbil

- Bliver uforholdsmæssig dyr i brændstof ved meget lange daglige distancer

- Kortere ture, hyppig bykørsel og moderat pendling til og fra arbejde

- 14.200 km om året

Dieselbil

- Kræver regelmæssige, lange ture for at holde partikelfilteret rent og motoren sund

- Lange daglige pendlerture på motorvej og hyppige kør-selv-ferier

- 24.200 km om året

Elbil (Anbefalet til de fleste familier)

- Meget lave driftsomkostninger pr. kilometer, især hvis du har mulighed for hjemmeladning

- Både korte byture og længere pendling, utrolig støjsvag daglig transport

- Oftest 15.000 til 20.000 km, stærkt stigende

Mads' kamp med kilometerregnskabet

Mads, en 34-årig grafiker fra Odense, var meget usikker på sit fremtidige kørselsbehov. Han havde netop skiftet job og fået 25 km hver vej til kontoret. For at spare lidt penge på bilforsikringen satte han bevidst sit årlige mål til beskedne 12.000 km. Han tænkte, at han jo cyklede meget om sommeren.

Det gik hurtigt galt i praksis. Da den kolde og regnfulde vinter kom, tog Mads bilen hver evigste dag. I starten af marts måned opdagede han til sin store frustration, at triptælleren allerede stod på 11.000 kørte kilometer. Han var utrolig tæt på at udløse en massiv ekstraregning fra forsikringsselskabet.

En sen lørdag aften satte han sig ned med en kop kaffe og regnede alle sine faste ture nøje sammen - inklusive de ugentlige weekendbesøg hos svigerfamilien i Aarhus, som han fuldstændig havde glemt at medregne. Han indså, at han slet ikke havde overvejet de spontane og usynlige ture i budgettet. Han kontaktede straks sit selskab for at opjustere grænsen til 20.000 km.

Selvom den månedlige forsikringspræmie steg en anelse, slap Mads for et voldsomt strafgebyr. Han kører nu i gennemsnit omkring 19.500 km om året og har fuld ro i maven. Erfaringen lærte ham meget tydeligt, at en realistisk og ærlig buffer er langt billigere og meget mindre stressende end urealistisk optimisme.