Hvor mange tager offentlig transport?

hvor mange tager offentlig transport: 9,2 mia. km rejst

Spørgsmålet om hvor mange tager offentlig transport afslører vigtige tendenser for fremtidens mobilitet og grønne omstilling. Forståelse af passagertal hjælper med at planlægge rejser bedre og undgå trængsel i hverdagen. Undersøg de nyeste statistikker for at se udviklingen i bus, tog og metro i hele landet og optimer din transporttid.

Hvor mange bruger offentlig transport i Danmark?

I 2024 tilbagelagde passagerer i den kollektive trafik i alt 9,2 milliarder kilometer – en mærkbar stigning fra 8,7 milliarder året før. ^[1] Det svarer til, at den samlede rejseaktivitet med bus, tog og metro er steget med knap 6% på et enkelt år. Udviklingen viser, at danskerne vender tilbage til den kollektive trafik efter pandemien, og tallene er nu højere end i 2019.

Antal passagerer og transportformer

Ser man på de konkrete rejser, var der i 2024 omkring 349 millioner rejser på det danske jernbanenet – en stigning på 5% i forhold til 2023. Togdelen omfatter både fjerntog, regionaltog og S-tog. Busserne står for den største andel af rejser målt i antal påstigninger, men passagerkilometerne viser, at togpassagerer typisk rejser længere. Metroen i København transporterede i 2024 over 70 millioner passagerer, hvilket er et rekordhøjt niveau siden åbningen. ^[3]

Hvordan fordeler transportvanerne sig?

Selvom den kollektive trafik vokser, er bilen stadig det dominerende transportmiddel for den gennemsnitlige dansker. Transportvaneundersøgelser viser, at cirka halvdelen af alle personkilometer foretages med bil. Bussen tegner sig for omkring 6% af den samlede transport, mens toget ligger på omkring 8%. Tallene viser med al tydelighed, at kollektiv trafik har en lang vej endnu, før den udgør rygraden i danskernes daglige mobilitet – men udviklingen går den rigtige vej.

Hvorfor varierer tallene så meget mellem by og land?

I landkommuner falder andelen dramatisk. Her har en betydelig andel af beboerne slet ikke adgang til kollektiv transport med et højt serviceniveau. ^[5]

I København og de største byer bruger tog, bus eller metro til dagligt. På landet ligger tallet typisk meget lavere. ^[6]

Sådan har passagertallene udviklet sig de seneste år

Coronapandemien ramte den kollektive trafik hårdt. I 2020 faldt passagerkilometerne med næsten 40% i forhold til året før. Mange danskere arbejdede hjemme, og frygten for smitte holdt folk væk fra busser og tog. Men siden 2022 er der sket en markant genopretning. Trafikstyrelsens seneste opgørelser viser, at 2024 var tredje år i træk med stigning i passagertallene – og niveauet er nu højere end før pandemien. I 2023 var det samlede antal passagerkilometer 8,7 milliarder. I 2024 nåede man op på 9,2 milliarder – en fremgang på 5,7% på blot et år. ^[7]

Prisen på en billet steg i 2024, men for mange pendlere opvejes det af kortere rejsetid og mere forudsigelig transport end bilen i myldretiden. ^[8]

Sammenligning af transportformer: Bus, tog og metro

Når man skal vælge transportmiddel, spiller både pris, rejsetid og komfort ind. Her er et overblik over, hvordan de tre former for kollektiv transport står i forhold til hinanden – baseret på aktuelle data fra Trafikstyrelsen og Danmarks Statistik.

Sammenligning: Bus, tog og metro i Danmark

Bus

7-9 km pr. rejse, kortest af de tre former

Sidder i samme trafik som biler – særligt i myldretiden

Ca. 440-450 millioner påstigninger – den mest udbredte form for kollektiv transport

Dækker hele landet, især i områder uden tog

Tog (inkl. S-tog)

25-35 km pr. rejse – langt den længste gennemsnitlige rejseafstand

Dækker kun korridorer – ikke alle områder har togforbindelse

349 millioner togrejser, heraf ca. 110 millioner med S-tog

Hurtig transport over lange afstande, fri for trængsel på vejene

Metro (København)

6-8 km pr. rejse, primært inden for hovedstadsområdet

Begrænset til København – ikke en mulighed for størstedelen af landet

Over 70 millioner – rekordhøjt niveau siden åbningen

Høj frekvens (hvert 2.-4. minut) og fuld driftsikkerhed

Sofies pendlerhverdag: Fra bil til tog i Storkøbenhavn

Sofie på 32 bor i Hillerød og arbejder i Københavns centrum. I to år kørte hun bil hver dag – en tur der tog 45 minutter i godt vejr, men ofte over en time i myldretiden. Hun var konstant stresset over at finde parkering og betalte over 2.500 kroner om måneden i brændstof og parkeringsafgifter.

Første gang hun prøvede toget, gik det galt. Hun missede sit morgen-tog, fordi hun ikke havde sat sig ind i køreplanen, og endte med at vente 25 minutter på perronen i regnvejr. Den dag var hun overbevist om, at bilen var eneste løsning.

Efter en kollega viste hende, hvordan Rejsekort som app virkede, og hun prøvede at planlægge ugen med faste afgange, ændrede noget sig. Hun opdagede, at hun kunne arbejde i toget – svare mails, læse rapporter – og faktisk komme hjem tidligere, end når hun sad i bilkø.

I dag tager Sofie toget 4 dage om ugen. Hendes rejsetid er blevet forudsigelig, hun sparer omkring 1.500 kroner om måneden, og hun kan aflevere og hente børn i institutionen, fordi hun ved præcis, hvornår hun er hjemme. Hun har ikke fortrudt skiftet – selv den dag toget var 20 minutter forsinket.

Mads på landet: Bussen kører ikke, når jeg skal bruge den

Mads på 27 bor i en lille by på Midtsjælland med 800 indbyggere. Han arbejder som mekaniker 15 kilometer væk. Hans vagt starter klokken 06:30 – og den første bus på hverdage kører klokken 07:15. Allerede der var bilen en nødvendighed, ikke et valg.

Han prøvede at bruge bussen i en periode, hvor bilen var på værksted. Planen var at tage bussen hjem efter arbejde – men bussen kørte kun hver anden time, og han endte med at vente 90 minutter på perronen i koldt vejr. Efter tre dage gav han op.

Mads fortæller, at mange i hans omgangskreds slet ikke overvejer offentlig transport. Det handler ikke om, at de ikke vil – men om, at tilbuddet ikke passer til en almindelig arbejdsdag med skiftende vagter. Når man først har bil, bliver den hurtigt standardløsningen.

Han ville gerne bruge bussen, hvis den kørte oftere og passede til hans skæve arbejdstider. Men indtil da er bilen den eneste måde at komme på arbejde uden at bruge 2-3 timer ekstra om dagen på transport. For Mads handler statistikken om kollektiv trafik om noget, der ikke rigtig findes, der hvor han bor.