Hvor mange S-tog er der i Danmark?

Hvor mange s-tog er der i danmark? 135 togsæt i drift

Forståelse af hvor mange s-tog er der i danmark er essentielt for at navigere effektivt i Hovedstadens infrastruktur. En stabil flåde sikrer punktlig transport for tusinder af daglige passagerer mellem de mange stationer. Korrekt viden om togsystemet hjælper rejsende med at planlægge turen optimalt og undgå unødvendige forsinkelser i hverdagen.

Hvor mange S-tog kører der i Danmark?

Der kører i øjeblikket 135 togsæt på den danske S-bane, som udgør det samlede antal s-tog dsb opererer i Hovedstadsområdet. ^[1] Dette tal dækker over to forskellige typer af 4. generations S-tog: 104 store togsæt med otte vogne (Litra SA) og 31 mindre togsæt med fire vogne (Litra SE).

S-togsnettet er livsnerven i Københavns infrastruktur og strækker sig over cirka 170-180 kilometer dobbeltspor. Med 86 stationer fordelt på syv linjer betjener systemet omkring 350.000 passagerer hver eneste dag. Selvom det kan føles som om, der er uendeligt mange tog, når man står på Nørreport i myldretiden, er flåden nøje afmålt til at opretholde en punktlighed, der i 2026 ligger på et målrettet niveau omkring 92,4% ^[3].

Flådens sammensætning: Litra SA og Litra SE

De nuværende S-tog er alle af 4. generation, som blev indfaset mellem 1996 og 2005. De kendetegnes ved deres brede vognkasser, som giver mere plads og en karakteristisk åben atmosfære i toget. Det er dog vigtigt at skelne mellem de to typer af togsæt for at forstå den samlede kapacitet.

Litra SA er rygraden i driften med 104 enheder. Hvert togsæt is 84 meter langt og består af otte korte vogne. Litra SE består derimod af 31 enheder, som kun har fire vogne og en længde på 42 meter. Disse kortere tog bruges ofte i ydertimerne eller kobles sammen med andre togsæt for at tilpasse kapaciteten til passagerstrømmen. I myldretiden kører de fleste linjer med sammenkoblede togsæt, hvilket betyder, at et enkelt tog for passageren kan bestå af to SA-togsæt med en samlet længde på 168 meter.

Fremtidens S-tog: 226 nye førerløse togsæt

S-togsflåden står over for en historisk udskiftning, som vil ændre transporten i København fundamentalt. I januar 2026 blev det officielt bekræftet, at et konsortium bestående af Siemens Mobility og Stadler skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog. ^[4]

Kontrakten omfatter levering af mindst 226 nye elektriske togsæt, hvilket er en markant stigning i forhold til den nuværende flåde på 135 togsæt. De første af disse førerløse tog forventes at blive sat i drift på linje F (Ringbanen) i 2032. Planen er, at fremtidens s-tog skal være fuldautomatisk omkring 2040. Denne opgradering forventes at øge antallet af afgange med op til 35% på visse strækninger,^[6] hvilket vil give plads til cirka 10 millioner flere rejser årligt sammenlignet med de nuværende 112 millioner årlige rejser.

Stationer og rækkevidden af S-banen

Mange tror fejlagtigt, at hvor mange s-tog er der i danmark kun er et spørgsmål om selve København, men netværket rækker langt ud i sjællandske forstæder. Systemet betjener 86 stationer, hvoraf 32 ligger i de centrale zoner (København og Frederiksberg). Resten fordeler sig ud mod de seks fingre i Fingerplanen: Hillerød, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup, Køge og Klampenborg.

Jeg husker selv, da jeg først flyttede til byen og blev overrasket over, hvor hurtigt man kan komme fra det centrale København til de grønne områder. S-toget opererer som en hybrid mellem en metro og et regionaltog - med metrolignende frekvens i centrum og regionaltogs-rækkevidde i periferien. Selvom Metroen (M4) er udvidet markant, forbliver S-toget den primære transportform, især når man ser på, hvor langt er s-togsnettet egentlig rækker.

S-togstyper: Litra SA vs. Litra SE

Litra SA (Standard S-tog)

- 84 meter

- Hovedlinjer og myldretidstrafik

- 104 togsæt

- 8 vogne per togsæt

Litra SE (Kort S-tog)

- 42 meter

- Aftentimer og sammenkobling på mindre travle strækninger

- 31 togsæt

- 4 vogne per togsæt

Mads' morgenpendling: Fra myldretid til førerløs fremtid

Mads, en 34-årig IT-konsulent fra Hillerød, pendler dagligt med S-toget til København H. Hans største frustration er de 800-meter sprint, han ofte må tage, når signalfejl skaber forsinkelser på linje A.

Første gang han hørte om de nye førerløse tog i januar 2026, var han skeptisk. Han frygtede, at fjernelsen af lokoføreren ville gøre togene mindre trygge eller mere sårbare over for IT-fejl.

Vendepunktet kom, da han læste om de 35% flere afgange. Han indså, at automatiseringen på linje F (som starter i 2032) er vejen til en stabil ti-minutters-drift uden de nuværende flaskehalse.

Nu ser Mads frem til udrulningen af de 226 nye togsæt. For ham betyder det ikke bare kortere rejsetid, men en hverdag, hvor han slipper for at tjekke Rejseplanen hvert femte minut før afgang.