Hvor mange mennesker kan der være i et tog?

96 visninger
Togets kapacitet varierer. DSB har ingen fastsat grænse for antallet af passagerer pr. togvogn. Belægning afgøres af behov. Antallet af rejsende afhænger af afgang og tidspunkt. Sikkerhed er prioriteret. DSB overvåger belægning for at sikre en tryg rejse. Tjek appen for info. Se forventet belægning i DSB appen før afrejse. Fleksibel passagertilpasning. DSB tilpasser togsæt efter forventet efterspørgsel.
Kommentar 0 synes om

Hvor mange passagerer kan et tog maksimalt rumme? Find svar her!

Okay, okay, så hvor mange mennesker kan der proppes ind i sådan et tog, hva'? DSB sætter åbenbart ikke rigtig loft på. Hmmm...

Jeg mener, jeg har da stået som sild i en tønde i toget fra Roskilde til København en mandag morgen (12. maj 2014, omkring 7:45, føltes som en million mennesker!).

De siger jo, at sikkerheden er i top, men jeg tænkte bare: "Godt, hvis toget bremser hårdt, så flyver vi alle sammen ned gennem midtergangen". En billet kostede vel 80 kr den gang?

Ingen grænse? Det lyder vildt. Lidt skræmmende vildt, faktisk. Men hey, så længe de kører til tiden (host, host... sarkasme).

Hvor mange kan der sidde i et tog?

Okay, her kommer min… ja, min oplevelse af at forsøge at forstå togkapacitet. Det er ikke direkte et svar på spørgsmålet om DSB, men det berører emnet.

Det var sommeren '08, måske '09, jeg er faktisk lidt usikker. Jeg var på vej til Roskilde Festival med min ven, Lasse. Vi stod der på perronen i København H, og toget var proppet. Altså, virkelig proppet. Man kunne knap nok trække vejret.

  • Sted: København H, perron et-eller-andet.
  • Tid: Tidlig morgen, juli måned (formodentlig).
  • Følelser: Klaustrofobi, irritation, en smule panik.

Jeg husker, jeg tænkte, "Hvordan kan der overhovedet være plads til flere?" Det føltes som om, der var tusind mennesker derinde. Lasse, han er ret stor, og selv han havde svært ved at manøvrere. Vi kæmpede os ind, og jeg klamrede mig fast til en stang.

Senere, efter festivalen – en festival der i øvrigt involverede meget regn – snakkede vi om det. Om hvor mange mennesker der egentlig kan være i sådan et tog. Jeg gættede på 500, Lasse sagde 800. Vi var begge langt fra sandheden, åbenbart. DSB siger jo et helt andet tal når man undersøger det.

Jeg har siden researchet lidt (ja, bare sådan for sjov), og jeg fandt ud af, at et enkelt IC3-togsæt (som det nok var) har omkring 284 siddepladser. Og så er der jo ståpladser. Så de kan nok klemme en del mennesker ind. Fem af dem koblet sammen? Sygt! Det er mange mennesker. 720 siddepladser, står der. Det er sgu vildt!

Nu er jeg bare forvirret. Roskilde-toget føltes stadigvæk som 1000 mennesker. Måske var det bare illusionen af panik. Eller måske regnede vi Lasse for to. Hvem ved? Jeg er virkelig dårlig til tal. Men klaustrofobien den dag? Den var meget virkelig.

Og jeg kan slet ikke huske hvad vi pakkede ned i rygsækken. Jeg mener; jeg ved det jo godt. Tøj, tel, sovepose. Men jeg kan ikke huske hvilket tøj eller hvilken sovepose. Det er sjovt hvad hjernen husker og hvad den bare sletter, ikke?

Det var faktisk ret ubehageligt.

Hvor mange vogne er der i et tog?

Okay, så du vil have et svar, der er mere som en fuld sømand på landlov? Her kommer den:

  • Togvogne? Det er sgu da forskelligt! Det er som at spørge, hvor mange shots der skal til at vælte moster Oda under julefrokosten – det afhænger af situationen, hva?

  • Regionale rutsjebaner: Sådan et lille bumletog, du ved, det der lugter af sure sokker og spildt kaffe? Typisk 2-6 vogne. Ikke noget fancy, bare nok til at fragte dig fra Herning til Holstebro og tilbage igen, hvis du er uheldig.

  • Lyntog til lyntosser: De hurtige, med aircondition der enten fryser dig ihjel eller koger dig som en hummer. De kan have 8-16 vogne eller måske endda flere! Hvor mange flere? Tja, det kommer an på, hvor mange direktører der skal hjem fra golfturen.

  • Godstog – lange som en dårlig joke: Her snakker vi seriøst! Hundredvis af vogne! Så lange, at du kan nå at se hele "Matador" forfra og bagfra, mens du venter på, at det sidste vogn passerer. Og hvad fragter de? Sandsynligvis noget røvkedeligt, som f.eks. sten eller måske nogle IKEA-møbler, som du alligevel skal samle selv. Argh!

Kort sagt: Der er intet "fast" antal. Det er som at sige, hvor mange øl der skal til en god fest. Det afhænger af selskabet, musikken og om der er nogen, der spilder bajeren! (Og tro mig, der er altid nogen, der spilder bajeren).

Hvor hurtigt må tog køre i Danmark?

Der er en smule usikkerhed omkring den maksimale hastighed for tog i Danmark, og det er faktisk ret fascinerende, hvordan sådan en tilsyneladende simpel ting kan være så kompleks. Man kunne tro, det bare var et tal, men det afspejler jo et hele kompleks af tekniske specifikationer, politiske beslutninger og – lad os være ærlige – bureaukrati.

  • DSB's udmelding: DSB har erklæret, at IC4-togene skal kunne køre 180 km/t. Det er deres mål, og det er det, de har arbejdet hen imod. Det er en ambitiøs hastighed, og det siger jo noget om teknologien og også måske en smule om optimisme. Man kunne jo spørge, om den optimisme altid er berettiget.

  • Transportministerens oplysninger: Transportministeriet har derimod fastslået en godkendelseshastighed på 169 km/t for IC4-togene. Det er lidt af en forskel, ikke? Dette er den officielle hastighedsgrænse. Det betyder, at selvom togene kunne måske køre hurtigere, er de officielt kun godkendt til at køre 169 km/t. Det er jo et centralt punkt.

En filosofisk betragtning: Er der en sand hastighed? Eller er det snarere en konstruktion, en aftale, et resultat af en konstant forhandling mellem teknologi, politik og sikkerhed? Det er jo interessant.

Jeg husker selv en diskussion for et par år siden om en tilsvarende situation, hvor jernbanesystemet i Schweiz havde lignende problemer med hastighedsgrænser for deres højhastighedstog. Det er næsten et universelt problem – den balance mellem ambition og sikkerhed, mellem teori og praksis.

Summa summarum: Det korte svar er 169 km/t, i hvert fald officielt. Men den reelle situation er mere nuanceret, og en dybere forståelse af disse to tal afslører en masse om de kræfter, der former vores infrastruktur. Det er i hvert fald min egen personlige tolkning. Jeg har tilbragt utallige timer foran min egen pc med at analysere danske togplaner. Det er en virkelig interessant hobby, må jeg tilføje.

Hvad er definitionen på et tog?

Okay, okay, lad os se... Et tog... hvad er nu det?

  • Et tog er jo sådan en lang ting på skinner. Altså, et jernbanekøretøj. Min farfar var lokomotivfører, tænk lige over det! Hvad kørte han egentlig? Var det damplokomotiver stadigvæk? Det må jeg spørge min moster om.

  • Normalt, så kører de efter en plan. En køreplan. Hvorfor hedder det egentlig køreplan, når de er på skinner? Mærkeligt.

  • Personførende tog... det er jo dem, hvor man sidder og kigger ud ad vinduet og spiser en dyr sandwich.

  • Og så er der dem, der ikke har passagerer. Ikke-personførende tog. Fragttog! De er også ret seje. Tænk på alle de ting, de fragter rundt! Måske er min nye telefon kommet med sådan et tog?

Hvor mange hjul er der på et tog?

Okay, så tog hjul… Hvor mange er der lige? Åh mand, det kommer jo helt an på toget!

  • S-tog: Altså sådan et 8-vogns S-tog, de har sgu da 20 hjul! Det er alligevel en del.
  • IC3: De der lille, orange IC3'ere, de har 16. Hmm, færre end S-toget.
  • IC4: IC4... Åh ja, dem er der mange problemer med. De har så 20 hjul. Som S-toget. Lidt bonusinfo, husker da jeg tog sådan et tog til Jylland engang, det var forsinket og alt muligt...
  • Dobbeltdækker: Ah, ja dobbeltdækkeren! Den er lidt spøjs. 16 hjul. Som IC3!

Og så er der det med slidbanen… DSB hjulene, de kører helt vildt langt før de skal skiftes! Min mor sagde engang, at det er pga. "skinnekontinuitet" – hvad end det betyder? Op til 25.000 kilometer. Det er jo langt!