Hvor mange døde under opførelsen af Lillebæltsbroen?

Hvor mange døde under opførelsen af lillebæltsbroen? To døde

At kende sandheden om hvor mange døde under opførelsen af lillebæltsbroen belyser de historiske arbejdsforhold for datidens brobyggere. Store anlægsprojekter indebar dengang betydelige sikkerhedsrisici og alvorlige ulykker for de ansatte. Forståelse af disse begivenheder hjælper med at værdsætte datidens personlige omkostninger ved dette massive danske brobyggeri.

Hvor mange døde under opførelsen af Lillebæltsbroen?

Under byggeriet af Den Gamle Lillebæltsbro, som blev indviet den 14. maj 1935, mistede præcis to arbejdere livet som følge af alvorlige arbejdsulykker. Selvom mellemkrigstidens store infrastrukturprojekter ofte var præget af farlige arbejdsvilkår og hyppige skader på hænder, hoved og ben, var det samlede dødstal under opførelsen af denne specifikke bro bemærkelsesværdigt lavt. Dette skyldtes blandt andet en række strikse sikkerhedsprocedurer samt arbejdsforhold under byggeriet af lillebæltsbroen samt fagforeningernes konstante overvågning af pladsen.

Forståelsen af disse historiske tal afhænger dog af, at man skelner skarpt mellem mellemkrigstidens byggeri og senere projekter, da der i offentligheden ofte opstår stor forvirring om ulykkestallene. Mange historisk interesserede har en tendens til at blande dødstallene fra den første bro sammen med enten Den Nye Lillebæltsbro fra 1970 eller Storebæltsforbindelsen, hvor sidstnævnte kostede seks menneskeliv. Under det seks år lange arbejde på den oprindelige bro i Fredericia og Middelfart var ulykkestallene veldokumenterede, og de to fatale hændelser står i dag som de eneste bekræftede dødsfald under byggeriet af lillebæltsbroen fra selve opførelsesfasen.

De to fatale arbejdsulykker under byggeriet i 1930'erne

Arbejdsforholdene på Lillebælt var efter datidens standarder organiserede, men tunge løft med håndkraft og arbejde i ekstreme højder bar altid en iboende risiko. De to dødsfald skete med tre års mellemrum og ramte to forskellige faggrupper på bropillerne.

Det første tragiske uheld fandt sted den 23. februar 1932. Tømreren Niels Christiansen arbejdede højt oppe på en af de massive strømpiller ude i bæltet, da han mistede balancen, styrtede 17 meter ned og brækkede rygsøjlen. Han overlevede selve faldet, men efter et to år langt og smertefuldt sygeleje på Kolding Sygehus afgik han ved døden i 1934.

Det andet dødsfald ramte byggepladsen den 2. maj 1935 - blot to uger før den officielle indvielse. Her var det arbejdsmanden Carl Christian Sørensen, der kom ud for en mekanisk defekt under monteringsarbejdet. Et tungt manuelt håndspil slog pludseligt bak og kørte fuldstændigt løbsk, hvorefter det ramte montøren i hovedet med dødelig udgang til følge.

Jeg må indrømme - da jeg første gang dykkede ned i mellemkrigstidens byggearkiver, forventede jeg langt højere ulykkestal. Historier om enorme sænkekasser på størrelse med femetagers boligblokke, der rev sig løs i storme, lyder som en opskrift på katastrofe. Men de historiske optegnelser viser overraskende nok, at netop det voldsomme uheld med sænkekassen ikke kostede et eneste menneskeliv.

Sikkerhed og arbejdsvilkår: To millioner nitter i mellemkrigstiden

Under Depressionen i 1930erne var arbejdspladsen ved Lillebælt en af Danmarks absolut vigtigste mekanismer til at bekæmpe den massive arbejdsløshed. Der var konstant folk i kø for at overtage jobbende, hvilket skabte et hårdt psykisk arbejdspres på de ansatte. Alligevel formåede man at nitte over to millioner stålbolte sammen og støbe gigantiske bropiller under relativt kontrollerede forhold.

Fagforeningerne spillede en aktiv rolle under hele forløbet fra 1929 til 1935. Gennem spontane arbejdsnedlæggelser og planlagte strejker sikrede de, at de gældende overenskomster og basale sikkerhedsregler blev overholdt af entreprenørfirmaet Monberg og Thorsen. Selvom beskyttelsesudstyret efter moderne standarder var mangelfuldt, forhindrede denne organisering, at projektet udviklede sig til en decideret menneskelig tragedie.

Sikkerhed og ulykker på tværs af de store danske brobyggerier

Den Gamle Lillebæltsbro (1935)

• Høj grad af lokal organisering og jævnlige strejker for bedre arbejdsvilkår
• Arbejde med håndkraft, nitter og tunge sænkekasser uden moderne faldbeskyttelse
• 2 mand mistede livet i løbet af de 6 års byggeri

Den Nye Lillebæltsbro (1970)

• Standardiserede landsdækkende overenskomster og faste sikkerhedsråd
• Moderne hængebrosteknologi med mere avanceret kranudstyr og sikkerhedsseler
• Ophav til færre registrerede ulykker, men ofte forvekslet med den gamle bro i søgninger

Storebæltsforbindelsen (1998)

• Systematiske sikkerhedsauditeringer i samarbejde med Arbejdstilsynet
• Højteknologisk borearbejde og tunnelsikkerhed, som dog gav dyrekøbte erfaringer
• 6 mand mistede livet under det massive og komplekse anlægsarbejde

Historien om Hans og hverdagen på Lillebælt

Hans, en 24-årig arbejdsløs smed fra Fredericia, fik i 1931 job som nitter på den nye broforbindelse over Lillebælt. Han var desperat efter en fast indkomst under Depressionen, men led af voldsom højdeskræk.

De første uger på stålskelettet var rædselsvækkende, og Hans var tæt på at kaste håndklædet i ringen, da han så kolleger pådrage sig dybe sår og knuste fingre under de tunge nittehamre.

Vendepunktet kom, da en erfaren kollega lærte ham aldrig at kigge ned på det strømmende vand, men i stedet fokusere blindt på de rødglødende nitter og holde fast i stålbjælkerne med mindst en hånd.

Hans overlevede de fire hårde år på broen uden varige skader og stod stolt blandt de mange tusinde tilskuere til folkefesten, da kong Christian 10. klippede det røde bånd i maj 1935.