Hvor mange cm er der fra kantstenen?

Hvor mange cm er der fra kantstenen? Højde på 12 vs 18 cm

Søger du svar på, hvor mange cm er der fra kantstenen til vejbanen for at undgå skader på dine bildæk? Forståelse af de korrekte mål og højder beskytter dine fælge mod dyre reparationer under parkering. Få overblik over de officielle danske standarder for kantstene på forskellige vejtyper her.

Hvor mange cm er der fra kantstenen og op til fortovet?

Hvor mange centimeter en kantsten stiger op over asfalten kan virke som en bagatel, men det har stor betydning for både biler og brolægning. Svaret afhænger fuldstændig af, hvor på vejen du måler, og hvad formålet med stenen er.

I traditionelle danske byområder og boligkvarterer vil en normal, synlig fortovskantsten rage mellem 8 og 10 cm op over vejbelægningen. Denne højde kaldes teknisk set for kantstensopspringet eller lysningen. Men her stopper historien ikke. Selve den fysiske beton- eller granitblok er markant større, end det øjet ser. En standard fortovskantsten har typisk en total højde på 30 cm og en tykkelse på kantsten på 9 til 12 cm. Det betyder, at over 60% af stenen er gravet dybt ned under overfladen og støbt fast i beton for at modstå presset fra tunge køretøjer.

Forståelse af disse mål på kantsten kræver dog et blik på de forskellige situationer, hvor du møder kantstenen i hverdagen. Niveauforskellen ændrer sig nemlig drastisk, når vi bevæger os fra den almindelige vej og hen til din private indkørsel.

Standardmål for kantsten: Fra fortov til indkørsel

Det visuelle spring mellem asfalt og fliser skifter markant alt efter zonens funktion. Standardhøjden på de 8-10 cm langs normale fortove er designet med to primære formål: At lede regnvand effektivt væk til vejens kloakriste og at holde biler fysisk adskilt fra de gående. Det fungerer som et solidt trin.

Men hvad sker der ved en indkørsel? Hvis kantstenen beholdt sit fulde opspring her, ville de færreste personbiler kunne køre ind uden at ødelægge enten dækkene, fælgene eller bunden av vognen. Ved overkørsler til huse anvender man derfor en dykket kantsten eller en speciel overgangskantsten.

Ved en korrekt udført indkørsel dykkes kantstenen, så opspringet minimeres til maksimalt 5 cm. Nogle steder føres stenen helt ned i niveau med vejbanens asfaltslag. Ifølge de gældende danske vejregler må den synlige, lodrette kantsten højde cm ved nyanlagte hastighedsdæmpende bump eller forsætninger faktisk ikke overstige netop 5 cm af hensyn til trafiksikkerheden og køretøjernes mekanik.

Når du planlægger eller måler op derhjemme, skal du huske på, at en kantsten til indkørsel eller vej typisk kræver en bredde på 10-12 cm for at kunne holde til trykket fra biltrafik. Mindre havekantsten på kun 4-6 cm i tykkelsen er udelukkende beregnet til at holde muld og græs adskilt fra terrassen - de knækker øjeblikkeligt, hvis et bildæk ruller over dem.

Oversigt over forskellige kantstenstyper og deres mål

Valget af kantsten og den korrekte synlige højde over belægningen afhænger fuldstændig af, om stenen skal ligge i haven, ved indkørslen eller på offentlig vej.

Fortovskantsten (Standard)

- 12 x 30 x 100 cm

- 8 - 10 cm

- Afgrænsning af fortov, beskyttelse af gående og styring af regnvand

Dykket kantsten / Indkørsel

- 12 x 21 x 100 cm

- 0 - 5 cm

- Sikrer blød og skånsom opkørsel for biler til privat grund

Albertslundkantsten

- 15 x 20 x 60 cm

- 5 - 7 cm

- Kraftig og stabil fritstående kant til parkeringspladser og indkørsler

Havekantsten / Løberkant

- 6 x 20 x 100 cm

- 2 - 5 cm

- Adskillelse af blomsterbede, terrasser eller græsplæner mod stier

Mikaels indkørsels-mareridt i Aarhus: Kampen mod det høje opspring

Mikael, en 42-årig husejer fra Aarhus, besluttede sig for selv at omlægge sin gamle fliseindkørsel for at spare penge. Han genbrugte de eksisterende, kraftige kantsten langs vejen, men han begik en klassisk fejl: Han fik ikke gravet renden dyb nok og placerede stenene med et flot, ensartet opspring på 12 cm hele vejen hen foran indkørslen.

Første forsøg på at køre familiens nye stationcar ind i indkørslen endte galt. Et grimt, skrabende metalsmæk lød fra undervognen, da bilens forkofanger ramte den hårde betonkant. Mikael måtte bakke rystet tilbage ud på vejen med en flækket plastikskærm og indse, at bilen overhovedet ikke kunne passere den stejle kant.

Han forsøgte først at løse problemet ved at smide løse herregårdssten ud i renden som en interimistisk rampe, men stenene skred rundt ved kørsel. Gennembruddet kom, da en lokal brolægger forklarede ham princippet om den dykkede overkørsel. Mikael indså, at der ikke var nogen nem vej udenom: Kantstenene ud for selve kørearealet skulle op igen og bankes markant længere ned.

Mikael brugte en hel weekend på at banke den hårde beton fri, grave dybere og støbe stenene om. Nu har kantstenen et opspring på præcis 4 cm i indkørslen. Bilen glider i dag perfekt og lydløst ind på grunden uden skyggen af skrabemærker, og Mikael lærte på den hårde måde, at millimeter tæller, når det gælder bilers frihøjde.