Hvor dyb er tunnelen under Storebælt?

0 visninger
Tunnelen under Storebælt ligger på sit dybeste punkt 75 meter under havoverfladen, mens laget mellem havbunden og tunnelens overside måler mellem 12 og 40 meter.
Kommentar 0 synes om

Hvor dyb er tunnelen under Storebælt? Fakta og overblik

Storebæltstunnelen er op til 75 meter dyb under havoverfladen, og der er mellem 12 og 40 meter jord og havbund over selve tunnelrørene. De to mål beskriver henholdsvis afstanden fra vandspejlet og tykkelsen på det beskyttende bundlag.

Hvor dyb er tunnelen under Storebælt og hvad betyder tallene?

Tunnelen under Storebælt er 75 meter dyb under havoverfladen, og fra havbunden til oversiden er der mellem 12 og 40 meter. Det svarer til et højt boligbyggeri under vandet, men den faktiske dybde i jordlagene varierer efter havbundens form. Det er en ret vild tanke, når man sidder i toget og kigger ud.

Forskellen mellem de to mål skaber ofte forvirring, fordi vanddybden ændrer sig langs strækningen mellem Sprogø og Sjælland. Når havbunden ligger dybere, ligger tunnelen også længere nede under havoverfladen, selv om laget af jord og ler over tunnelrørene stadig måler mellem 12 og 40 meter. Da jeg første gang læste begge tal side om side, troede jeg faktisk, at de modstrider hinanden. Det gør de slet ikke - de måler blot fra to forskellige udgangspunkter. For at få det fulde billede må man se på både længde og dybde på storebæltstunnelen.

Hvordan er Storebæltstunnelen bygget under havbunden?

Storebæltstunnelen består af to separate tunnelrør til jernbanetrafik, som er boret gennem havbundens lag med fire store tunnelboremaskiner. Hvis du vil vide, hvordan er storebæltstunnelen bygget under havbunden, så er svaret en kombination af avanceret boreteknologi og præcision. Hvert rør har sin egen køreretning og er opbygget af bolteforbundne betonelementer, der danner en tæt og solid konstruktion. Sådan bygger man altså en jernbanetunnel under et travlt farvand.

Tunnelstrækningen er omkring 8 kilometer lang med cirka 25 meters afstand mellem de to rør. Med 62.500 betonelementer med en vægtykkelse på 40 cm kræver konstruktionen stor præcision, så vandtrykket udefra holdes ude døgnet rundt. Men der er en detalje, som overrasker mange - og den vender vi tilbage til i afsnittet om sikkerhed længere nede.

Hvorfor ligger tunnelen mellem 12 og 40 meter under havbunden?

Geologien i Storebælt skifter mellem moræneler, kalk og smeltevandslag, og tunnelen følger de lag, der giver stabilitet og tilstrækkelig dækning over rørene. Mange rejsende spørger, hvor mange meter nede ligger storebæltstunnelen i forhold til selve undergrunden. Et tykkere jordlag beskytter mod trykændringer og giver et mere forudsigeligt arbejdsmiljø under boringen.

I praksis betyder variationen fra 12 til 40 meter, at ingeniørerne måtte tilpasse gravehastighed og styring efter undergrunden. Jeg har selv prøvet at grave et simpelt dræn i tung, våd lerjord i baghaven og blev hurtigt træt i armene efter en time - forestil dig så at styre en gigantisk boremaskine gennem skiftende lag under havet. Det kræver tålmodighed og løbende målinger.

Hvordan sikres drift, flugtveje og passagerer i tunnelen?

Sikkerheden i tunnelen bygger på adskilte tunnelrør, forbindelser mellem rørene og mekanisk ventilation med 80 ventilatorer. Hvis der opstår en uforudset hændelse i det ene rør, kan passagerer og redningsmandskab bevæge sig over i det andet rør. En tryg ramme omkring en daglig togtur.

Her er den detalje, jeg nævnte tidligere: der er 31 tværtunneler for hver cirka 250 meter mellem de to rør, så man aldrig skal gå uendeligt langt for at skifte spor. Antallet af togrejsende over Storebælt steg med 29 procent i april 2025 sammenlignet med april 2023, hvilket understreger, hvor vigtig stabil og sikker drift er for hverdagens pendling. Man tænker sjældent over flugtveje, før man står stille i mørket.

Hvad skal man vide om tog og biltrafik over Storebælt?

Tunnelen under Storebælt bruges udelukkende af tog, mens biler og lastbiler kører over broerne i forbindelsen. Hvor mange mennesker der vælger toget frem for bilen, svinger naturligvis efter pris, rejsetid og vejrforhold.

Nogle tror, at man kan køre i bil gennem selve undersøiske tunnelen, men biltrafikken foregår over Østbroen og Vestbroen. Tæt på seks ud af ti togrejser over Storebælt svinger i pris, da mange er solgt som Orange-billetter, hvilket viser, at prisen spiller en stor rolle for rejselysten. Det er ret nemt at blande bro og tunnel sammen, hvis man ikke kender strækningens opbygning.

Hvorfor er kendskab til tunnelens dybde og opbygning relevant?

At forstå tunnelens dybde og konstruktion gør det lettere at vurdere både rejseoplevelsen og den infrastruktur, som binder landsdelene sammen. Det handler ikke kun om tal, men om driftssikkerhed i det danske jernbanenet.

Nogle mener, at en dybere tunnel altid er bedre, men dybere anlæg koster typisk mere i både anlæg og stigninger for togene. Selv har jeg tidligere tænkt, at jo dybere og mere komplekst et anlæg er, desto mere sikkert må det være - indtil jeg indså, at enkelhed i evakuering og drift ofte betyder mere end maksimal dybde. Realiteten er, at ingeniørarbejdet altid er et kompromis mellem økonomi, geologi og sikkerhed. Og når toget ruller op mod dagslyset igen, er det ret tydeligt, at balancen fungerer.

Sammenligning af målepunkter for tunnelens dybde

Når man spørger til dybden på tunnelen under Storebælt, giver to forskellige målepunkter hver sin vigtige information.

Dybde under havoverfladen (75 meter)

  • Den samlede lodrette afstand ned under havets overflade
  • Måles fra vandets overflade til tunnelens dybeste punkt
  • Bliver ofte tolket som om hele strækningen ligger 75 meter under selve havbunden

Dybde under havbunden (12 til 40 meter)

  • Tykkelsen af de beskyttende jord- og bundlag over tunnelrørene
  • Måles fra havbunden ned til tunnelens konstruktion
  • Påvirker udgravningsforhold, jordtryk og stabilitet langs ruten
Begge mål er nødvendige for et præcist billede af tunnelen under Storebælt. Havoverflademålet fortæller, hvor dybt under vandet togene kører, mens afstanden fra havbunden viser, hvor meget bundlag der ligger over rørene.

Mads og hans nysgerrighed på pendlerstrækningen i Odense og København

Mads, en 34-årig projektleder fra Odense, pendlende til København to gange om ugen, undrede sig over, hvor dyb tunnelen under Storebælt egentlig er, når toget dykkede ned i mørket. Han blev frustreret over modstridende tal på nettet, hvor nogle nævnte 75 meter og andre snakkede om 12 til 40 meter.

Først forsøgte han at regne dybden ud ud fra, hvor lang tid toget var nede i mørket, og mente, at hele turen måtte foregå på maksimal dybde. Det gik hurtigt galt, fordi togets hastighed og stigning skiftede undervejs.

Efter en snak med en kollega, som kendte til anlægsprojekter, gik det op for ham, at 75 meter er under havoverfladen, mens 12 til 40 meter er lagtykkelsen under havbunden. Han tjekkede en teknisk oversigt på næste togtur og fik styr på sammenhængen.

I løbet af tre ugers pendling stoppede han med at gætte og kunne forklare forskellen klart for sin familie. Det tog ham kun få minutter at rydde misforståelsen af vejen, når han først skelnede mellem vandoverflade og havbund.

Måske er du også interesseret i

Hvor mange meter nede ligger storebæltstunnelen i alt?

På det dybeste sted ligger tunnelen 75 meter under havoverfladen, mens der er mellem 12 og 40 meter fra havbunden til tunnelens overside. Dybden under havoverfladen afhænger af, hvordan havbunden ligger langs strækningen.

Hvis du planlægger at tage bilen i stedet, kan du undersøge Hvad koster en tur over Storebælt i bil? for at se de aktuelle takster.

Hvordan er storebæltstunnelen bygget under havbunden?

Tunnelen består af to boret tunnelrør med en længde på omkring 8 kilometer mellem Sprogø og Sjælland. Rørene er opbygget af betonelementer og forbundet med tværtunneler for sikkerhed og evakuering.

Kører der biler i tunnelen under Storebælt?

Nej, tunnelen under Storebælt er udelukkende til tog. Biltrafikken mellem Sjælland og Sprogø kører over Østbroen, og videre mod Fyn går turen over Vestbroen.

Hvad er forskellen på dybde under havoverfladen og dybde under havbunden?

Dybden under havoverfladen regnes fra vandspejlet, mens dybden under havbunden viser, hvor tykt et lag havbund der ligger over selve tunnelen. Begge tal er rigtige, men de beskriver forskellige ting.

Sådan gør du nu

To dybdemål giver det fulde billede

Tunnelen når 75 meter under havoverfladen på det dybeste punkt, og der er mellem 12 og 40 meter fra havbunden til tunnelens overside. Hold de to mål adskilt, når du læser om strækningen.

To separate tunnelrør med tætte tværforbindelser

De to jernbanerør ligger med omkring 25 meters afstand og er forbundet af 31 tværtunneler for hver cirka 250 meter. Det giver både driftssikkerhed og klare flugtveje.

Kun tog kører i tunnelen

Biler skal over broerne i Storebæltsforbindelsen, mens togene tager turen gennem tunnelen. Med 80 ventilatorer og en stigning på 15,6 promille er anlægget bygget specifikt til tung og hyppig togdrift.