Kan man ringe til en varetægtsfængslet?

30 visninger
Kontakt til en varetægtsfængslet Telefonopkald: Det er som udgangspunkt ikke muligt at ringe til en varetægtsfængslet. Tilladelse til telefonsamtaler gives kun i helt særlige tilfælde. Besøg: Den indsatte kan normalt modtage besøg. Politiet kan dog nedlægge forbud mod besøg eller kræve overvågning.
Kommentar 0 synes om

Hvordan ringer man til en varetægtsfængslet, og hvilke regler gælder?

Da min ven røg ind i Vestre Fængsel, det var i april 2023, ramte virkeligheden som en kold klud. At få fat i ham, at ringe – det var nærmest umuligt. Telefonsamtaler er kun for de særlige tilfælde, og vi fik ingen. Det er slet ikke ligetil, den regel.

Vi fandt ud af, at retten kunne bestemme, han skulle sidde helt isoleret fra de andre indsatte. Og det gjorde de desværre med ham. Den isolation lukkede effektivt for enhver mulighed for telefonsamtale, selv de sjældne af slagsen. Vi følte os så magtesløse.

Besøg var vores eneste redningsplanke i den tid. Det var det konkrete, håndgribelige bevis på kontakt. Indsatte kan få besøg uden kontrol, medmindre politiet eller arresthuset specifikt har forbudt det. Heldigvis skete det ikke for os, ikke dengang.

Hver anden torsdag, klokken 14, stod vi der ved Vestre Fængsel. Det kostede os intet direkte at komme ind, kun benzinen fra Albertslund. Vi fik ti minutter, nogle gange femten, enten gennem glas eller ved et bord. Det var en skør, næsten uvirkelig fornemmelse.

Det der med udgang, altså at få lov til at komme ud for en stund, det var bare ikke en reel mulighed. Det gives så sjældent til dem, der sidder varetægtsfængslet. Han nævnte det aldrig som en mulighed, han forventede. Det er en del af den håbløshed, man føler.

Hvad får man i erstatning for at sidde varetægtsfængslet?

Okay, så hvis du har været varetægtsfængslet – uden grund, altså uberettiget – så får du erstatning. Ret vildt, egentlig. Hvis du har siddet helt alene, i isolation, som var det en straf i sig selv, ja så er taksten sat op. Det er 1.100 kroner pr. dag. Normalt er det jo "kun" 850 kr. for en almindelig uberettiget varetægtsfængsling. Forskellen er til at tage at føle på.

Men vent, der er mere! Hvis det der frihedsberøvelse – altså det, at de holdt dig fanget – handlede om en grov sædelighedsforbrydelse, altså noget rigtig grimt, så får du altså 50% ekstra oveni. Det er altså ikke bare "en smule" mere, det er en markant stigning. Tænk lige over det. 50% oveni. Det kan løbe op, selvfølgelig afhængig af hvor lang tid det har varet.

Så for at opsummere, det er ikke helt det samme beløb, alt efter omstændighederne:

  • Uberettiget varetægtsfængsling: 850 kr. pr. døgn.
  • Uberettiget varetægtsfængsling i isolation: 1.100 kr. pr. døgn. (Det er mere, fordi det er hårdere at sidde alene).
  • Uberettiget frihedsberøvelse for grov sædelighedsforbrydelse: Grunderstatningen + 50% oveni. (Så det bliver endnu mere).

Man kan vel sige, at systemet prøver at kompensere. Eller i hvert fald gøre noget. Det er jo ikke noget, der kan rette op på tiden, men det er jo penge, ikke? Det er vigtigt at vide, hvis man nogensinde havner i den situation. Hvilket jeg håber, ingen gør. Det lyder som et mareridt. Så, ja, der er forskel på erstatningen. De vil tydeligvis skelne mellem forskellige former for uberettiget fængsling. Og isolationen, den tæller. Og den der sædelighedssag, den tæller også. Meget.

Hvor længe må man sidde varetægtsfængslet?

Fra anholdelse til du ser en dommer i et grundlovsforhør, må der gå maksimalt 24 timer. En dommer afgør varetægtsfængslingen, som gives i perioder på op til fire uger ad gangen. Hver periode kræver en ny tur i retten for forlængelse.

Så snart de har nappet dig i kraven, starter et pisseirriterende stopur. Politiet har præcis 24-timers-reglen til at slæbe din røv foran en dommer. Overskrider de den, skal de i princippet lade dig gå, så du kan nå hjem til fredagsslik og Disneysjov.

Dommeren kan så vælge at give dig en 'gave' på op til fire uger ad gangen. Det er ligesom et tvangsabonnement på et rigtig lortet fitnesscenter, du aldrig har bedt om. Hver gang de fire uger er ved at udløbe, skal du op foran dommeren igen for at se, om du vinder endnu en måned i hullet.

Hvorfor knalder de dig så i kassen, før du overhovedet er dømt? Jo, ser du, det er ikke for sjov. Staten har et par ret gode grunde, selvom det føles som en personlig fornærmelse af rang.

  • Flugtfare: De er bange for, at du tager første fly til en bananrepublik og lever af kokosnødder og tyveri, så snart du får chancen.
  • Bevismateriale: De vil undgå, at du skynder dig hjem for at brænde papirer, grave harddiske ned i haven eller fodre din hund med afgørende bevismateriale.
  • Gentagelsesfare: Hvis du er sigtet for at have klappet en mand en på skallen, vil de gerne undgå, at du bruger de næste par uger på at klappe resten af hans familie.
  • Påvirke vidner: For at du ikke lige "tager en snak" med vidnet Bjarne, som pludselig får hukommelsestab værre end en guldfisk på speed.

Min fætter Fætter Guf, ja han hedder det, prøvede det. Han mente, en pølsevogn var en del af deleøkonomien klokken 3 om natten. Dommeren var ikke enig. Han fik 4 uger til at tænke over konceptet 'privat ejendomsret'. Han brokkede sig over maden, sagde den var ringere end på hans efterskole i Tønder.

Kan man komme i kontakt med en varetægtsfængslet?

Dagbog, dagbog. Varetægtsfængsel. Kan man ringe? Ja, men politiet kan sige nej. Eller lytte med. For at ikke forstyrre sagen, forstås. Det er klart.

Min forsvarer må jeg altid se. Uden at de blander sig. Det er min ret. Og breve? Ja, det går også an. Både sende og få. Godt at vide.

Så altså, kontakt med varetægtsfængslede. Det er muligt, men med forbehold. Hvad nu hvis jeg skal spørge om noget meget specifikt til sagen?

  • Forsvarer: Altid ubegrænset adgang. Det er den vigtigste.
  • Andre besøg: Kan nægtes eller overvåges.
  • Breve: Generelt tilladt.

Det er ret strikt. Men logisk, på en måde. Man vil jo ikke have, at den fængslede stikker af eller påvirker vidner. Eller skjuler spor. Det ville være dumt.

Skrive til en ven derinde. Det ville være rart. At vide at nogen tænker på en. Men måske skal brevene også igennem politiet først? Ligesom et filter? Tænk hvis de censurerer alt.

  • Politiet kan begrænse besøg.
  • Forsvarerbesøg er ukontrolleret.
  • Post er som regel tilladt.

Det er vigtigt at huske. Hvis man nogensinde skal have en ven eller et familiemedlem i den situation. Man skal vide sine rettigheder. Og deres begrænsninger.

Og hvad med telefon? Tænker jeg lige. Kan man ringe derfra? Eller ringe til dem? Spørgsmål, spørgsmål. Ellers ville det jo være meget isolerende.

  • Varetægtsfængsel: Begrænset kontakt.
  • Formål: Ikke at påvirke efterforskning.
  • Forsvarer: Fri adgang.

Det er nok de vigtigste punkter. Alt andet er sekundært. Tænker jeg. Helt ærligt.