Hvornår bør man kontakte vagtlægen?

Usikker på om du skal ringe? Her er guiden til hvornår du bør kontakte vagtlægen.

Har du pludselig brug for lægehjælp, men din egen læge holder lukket? Så er vagtlægen din mulighed for akut hjælp. Men hvornår er det egentlig nødvendigt at ringe, og hvornår kan du vente til din egen læge åbner?

Vagtlægen er et tilbud til borgere, der oplever akut opstået sygdom eller forværring af en eksisterende lidelse, som kræver lægehjælp her og nu. Det er en service, der er tilgængelig uden for din egen læges normale åbningstid, det vil sige om aftenen, natten, i weekenden og på helligdage.

Det er vigtigt at huske, at vagtlægen ikke er en erstatning for din egen læge. De kender ikke din sygehistorie og kan derfor have sværere ved at give dig den optimale behandling i længden.

Eksempler på situationer, hvor du BØR kontakte vagtlægen:

• Akut og stærk smerte: Pludselig opstået, uudholdelig smerte, der ikke lindres af smertestillende medicin, du normalt bruger.
• Åndedrætsbesvær: Hvis du har svært ved at trække vejret, oplever stakåndethed eller har hiven efter vejret.
• Mistanke om alvorlig infektion: Feber over 39 grader, der ikke falder, kombineret med f.eks. stiv nakke, sløvhed eller udslæt, der ikke forsvinder ved tryk (som kan indikere meningitis).
• Kraftig blødning: Blødning, der ikke stopper af sig selv eller ved almindelig førstehjælp.
• Besvimelse eller pludselig bevidstløshed: Hvis du eller en anden mister bevidstheden og ikke hurtigt kommer til sig selv.
• Pludselig lammelse eller talebesvær: Symptomer, der kan indikere en blodprop i hjernen.
• Alvorlig psykisk krise: Akut behov for hjælp ved selvmordstanker eller voldsom angst, der ikke kan håndteres på anden måde.
• Akut opstået sygdom hos spædbørn: Hurtig og uforklarlig forværring af tilstanden hos små børn, f.eks. høj feber, bleghed, sløvhed eller dårlig kontakt.

Hvornår bør du IKKE kontakte vagtlægen?

• Kroniske lidelser: For problemer relateret til kroniske sygdomme, som du allerede er i behandling for, bør du primært kontakte din egen læge.
• Recepter: Fornyelse af recepter på medicin, du normalt får, bør som udgangspunkt også ske hos din egen læge. Kun i helt særlige tilfælde, hvor du akut mangler medicin og ikke kan vente, kan vagtlægen hjælpe.
• Almindelig forkølelse eller influenza: Let feber, snue og hoste kan ofte håndteres med hvile, væske og smertestillende medicin.
• Lettere skader: Mindre skader, der kan behandles med almindelig førstehjælp.

Er du i tvivl? Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Det vigtigste er, at du ikke tøver med at kontakte vagtlægen, hvis du er usikker på, om din situation er alvorlig. De er der for at hjælpe dig med at vurdere din tilstand og give dig den nødvendige behandling.

Når du ringer til vagtlægen, skal du være forberedt på at give en præcis beskrivelse af dine symptomer, hvor længe de har varet, og hvilke medicin du eventuelt tager. Dette vil hjælpe vagtlægen med at vurdere din situation og give dig den bedst mulige hjælp.

Husk, at vagtlægen er en vigtig del af det danske sundhedsvæsen, og de er der for at sikre, at du får den nødvendige lægehjælp, når din egen læge ikke er tilgængelig.