Hvorfor bliver jeg træt af ADHD medicin?

Hvorfor bliver jeg altid så træt af den ADHD-medicin? Seriously, det er helt uforståeligt nogle gange. Jeg kan huske dengang, da jeg første gang prøvede Ritalin – wow, en åbenbaring! Verden blev skarp, jeg kunne fokusere, alt føltes muligt. Lige indtil det pludselig, bam, forsvandt. Som om nogen havde slukket lyset. Al den energi, der var, bare… væk.

Det føles så uretfærdigt. Man har kæmpet sig igennem en produktiv formiddag, måske endda nået det, man havde sat sig for – og så, klap, totalt energiforladt. Hvad var det hele for? Det er en konstant kamp mod den her medicin-bølge, op og ned, op og ned. En følelsesmæssig rutsjebane, ja, det er præcist dét. Og man kan jo ikke bare blive ved med at køre den rutsjebane, vel? Det tærer på en, både mentalt og fysisk.

Husk den der gang, hvor jeg skulle aflevere den store rapport? Jeg havde taget medicinen om morgenen, fløj igennem arbejdet, følte mig fantastisk. Men da klokken slog 16, var jeg fuldstændig ødelagt. Jeg kunne næsten ikke engang finde kræfter til at lave aftensmad. Min kæreste måtte hjælpe – stakkels ham. Og det var jo ikke et enkeltstående tilfælde, desværre. Det sker hele tiden. Det er nærmest som om, at medicinen suger al energien ud af mig, når effekten forsvinder. Er det bare mig? Eller er der andre derude, som føler det præcist sådan?

Man tænker jo, at det bare er en bivirkning, men det er ikke sådan, at man bare kan ignorere det. Det er nærmest en emotionel udmattelse, som følger i hælene på den indledende energi-boost. Det er som om man skylder kroppen en kæmpe gæld efterfølgende. Og den gæld bliver man nødt til at betale… ved at sove, helt udmattet. Måske skulle jeg prøve en anden medicin? Eller en anden dosis? Det er svært at vide, hvad man skal gøre. Men én ting er sikker: det her er ikke bæredygtigt i længden.