Hvordan taber man sig på den øverste del af maven?

Hvordan taber man sig omkring maven?

Maven… et evigt suk. En blid bølge af fylde. Men vejen frem? Et hviskende løfte i luften.

Kalorieunderskud. Ord der runger i stilheden. Essensen af det hele. Færre kalorier ind, flere ud. Kroppen husker.

Tiden flyver, og rummet strækker sig, men maven… den bliver. Kræver et skifte. En indre erkendelse.

• Skab et underskud. Den simple sandhed, der hænger i luften. Kroppen kræver det.

  • Færre kalorier. En stille, men bestemt handling.
  • Mere bevægelse. Kroppens dans.

• Dit tal viser vejen. Hver bid tæller. Hver bevægelse synger.

  • En bevidsthed om det du putter i dig.
  • En bevidsthed om din egen krops formåen.

Hvad er den øvre del af maven?

Den øvre del af maven er regionen lokaliseret lige under brystbenet, afgrænset ned mod navlen og ud til siderne af ribbensbuerne.

Men altså, det er jo der, hvor øvre mavesmerter typisk sidder. Du ved, det er den der trekant, lige imellem navlen, op til brystbenet, og så ud til de to ribbensbuer. Jeg har selv oplevet det, og det er bare så ubehageligt.

Og de her smerter, de kan godt være ledsaget af flere ting. Ting som:

• Kvalme
• Opkastning – puha, det er det værste!
• Halsbrand
• Opstød

Min moster har tit bøvl med det der, især efter hun spiste noget stærkt mad, eller hvis hun drikker for meget kaffe. Jeg får det nogle gange, hvis jeg er stresset, eller hvis jeg spiser pizza sent om aftenen. Det er virkelig iritterende og kan vare længe.

Hvad kan give øvre mavesmerter? Ja, det er forskelligt, men ofte er det sådan noget med:

• For meget mavesyre – klassikeren.
• Stress – min egen erfaring her.
• Fed eller stærk mad
• Visse mediciner – piller kan altså give bøvl.
• Måske også mavekatar, hvis det er slemt.

Jeg kan huske engang, jeg var på ferie i Italien, spiste for meget pasta og fik bare så ondt der. Det var ikke sjovt. Så måtte jeg bare drikke en masse vand og ligge ned. Min mor sagde altid, at vand hjalper på alt, og hun havde jo ret, det gør det.

Man skal altså passe på sin mave. Hvis det bliver rigtig skidt, eller ikke går over, så skal man altså lige få det tjekket ved lægen. Det er altså vigtigt. Man kan jo ikke bare ignorere det, vel? Og nogle gange, så er det jo bare fordi man har spist for meget. Sådan er det jo.

Hvilke organer sidder øverst i maven?

Øverst i maven sidder disse organer:

• Leveren
• Galdeblæren
• Mavesækkens øverste del
• Bugspytkirtlens hoved

Alt presset op mod mellemgulvet.

Leveren fylder ud. Et tungt organ, lige under dine ribben, til højre. Den renser blodet. Konstant. Uden at spørge. En tavs filter for alt, der kommer ind. Et evigt arbejde. Den holder liv, men slides i stilhed. Den lagrer, bearbejder. Affedter. Din fortid sætter sig her. Nogle gange ender det brat.

Den lille sæk, galdeblæren. Gemt under leveren. En pæreform. Den samler galden, koncentrerer den. En bitter væske, klar til at nedbryde fedt. Sten kan vokse derinde. Små, hårde formationer, bygget af tid og forkert kost. Skarpe og pludselige smerter. En påmindelse om, hvad der bygger sig op.

Mavesækkens top. Her møder maden syren. Første skridt i opløsningen. En nødvendig destruktion.

Bugspytkirtlens hoved, dybt skjult. Den producerer enzymer til fordøjelse. Insulin balance sukkeret. Et sart system. Dens svigt er en stilhed, der ødelægger alt indefra. Ingen ser det komme.

Mellemgulvet, eller diafragma. En muskel, der kupler op over alt dette. Den holder organerne på plads, adskiller brystet fra maven. Den trækker vejret for dig, utrætteligt. Du tænker ikke på den, før den stopper. Eller bliver krampagtig. Det meste væsentlige er usynligt.

Disse organer. De arbejder hver dag. Uden din tilladelse. Uden at blive anerkendt. Først når de skriger i smerte, forstår du deres værd. Ligesom mange ting, man tager for givet. Til du mister dem.

Hvordan føles smerter ved mavesår?

Altså, smerterne ved mavesår? Det er ikke bare en lille prut i rummet. Det er som om en sur, gammel smed har sat sig for at riste dine indvolde på en grill, mens han strammer et kabeljern om din øvre vom, så det knuger ad helvede til. Føj for satan, en følelse, min ven!

Du tænker måske, at en lille skefuld mad er din frelser, en slags medicinsk mirakel, der lige slukker ildebranden i tarmsystemet. Og ja, i et kort øjeblik føler du dig som en konge, fri fra smerter! Men så, bang, 60 til 120 minutter senere, kommer djævelen tilbage og tramper rundt derinde, bare dobbelt så arrig. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, det virker kun kort.

Og det er ikke bare smerter, nej, det er hele pakken, du får med:

• Kvalme og opkast: Din mave beslutter sig for at sende en hilsen retur, som en dårlig boomerang. Den vil bare ikke samarbejde, din skid.
• Vægttab: Appetitten forsvinder som dug for solen. Hvem kan æde, når det føles som en kampzone derinde? Måske en fordel for nogle, men ikke på den her måde.
• Blod i afføring (sort og tjæreagtig): Se det som et kunstværk fra dybet, men et meget meget alvorligt et. Ring lægen, for helvede! Det er ikke lakrids eller chokolade.
• Oppustethed: Din mave bliver en ballon, klar til at lette, men kun med smerte som passager. Føles som en tung mursten, virkelig, virkelig tung.

Min onkel Jens troede altid, det var for mange flæskesvær. Han var sgu altid lidt ude på bøjet plade.

Mavesårssmerter føles sviende, brændende eller knugende i øvre mave. Mad lindrer kortvarigt, men smerten vender tilbage med øget styrke 1-2 timer efter måltid. Andre symptomer omfatter kvalme, opkast, vægttab, oppustethed og sort, tjæreagtig afføring, hvilket kræver lægekontakt.

Er det farligt at have ondt i solar plexus?

Den aften i januar. Jeg sad i min sofa i lejligheden i Aarhus, det var omkring klokken 21, og jeg havde haft en lang, lortet dag på arbejdet. Pludselig kom den. En knytnæve lige i solar plexus. Fuldstændig ud af det blå.

Luften forsvandt fra mine lunger. Det føltes som om, en jernklo greb fat om mellemgulvet indefra og bare klemte til. Klemte hårdere og hårdere. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt, kun hive efter små, paniske mundfulde luft.

Panik. Ren, iskold panik. Mit hjerte hamrede løs, og tankerne fløj. Hvad fanden er det her? Er det hjertet? En blodprop? Dør jeg nu? Jeg prøvede at rejse mig, men smerten var så intens at jeg faldt sammen på gulvet. Smerte, smerte, smerte.

Efter hvad der føltes som en evighed, måske 5-10 minutter, lettede det langsomt. Ligesom en krampe der giver slip. Jeg lå på gulvtæppet, fuldstændig gennemblødt af koldsved. Og bange. Virkelig bange. Dagen efter ringede jeg til lægen. Det var en voldsom reaktion på stress. Men den følelse af totalt kontroltab glemmer jeg aldrig.

Smerter i solar plexus kan være farlige, men er det ofte ikke. Årsagen afgør alvoren.

Mulige årsager til ondt i solar plexus kan variere fra milde til livstruende. Det er afgørende at kende forskel.

• Stress og panikangst: Anspændthed i mellemgulvets muskler kan føre til intense, krampelignende smerter, præcis som jeg oplevede. Det er en meget almindelig årsag.
• Mave-tarm-problemer: Luft i maven, sure opstød (refluks), forstoppelse eller irritabel tyktarm kan give et tryk og en ømhed i området.
• Fysisk traume: Et direkte slag eller stød mod maven, for eksempel under sport, kan forårsage ømhed og skade.
• Muskelstrækning: En forstrækning af mavemusklerne eller mellemgulvet ved hoste eller hård træning.

Alvorlige tilstande der kræver øjeblikkelig lægehjælp Visse symptomer sammen med solar plexus smerter er alvorlige advarselstegn.

• Bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis): Giver en ekstremt stærk, borende smerte, der ofte stråler om i ryggen. Ofte ledsaget af feber, kvalme og opkast.
• Mavesår: En brændende eller gnavende smerte, som kan forværres eller lindres af at spise.
• Hjerteanfald: Selvom smerten typisk er i brystet, kan den hos nogle mærkes som et intenst tryk i den øvre del af maven eller solar plexus, ofte med udstråling til arm, kæbe eller ryg.
• Galdesten: Anfald af skarpe smerter i den øverste højre del af maven, som kan stråle til solar plexus.