Hvor rød må en bøf være?

Hvor rød må en bøf være? Åh, den evige diskussion! Jeg elsker en god bøf, det gør jeg virkelig. En perfekt bøf, det er nærmest en hellig oplevelse. Hacket kød? Ja, det skal være gennemstegt, helt klart. Jeg kan simpelthen ikke overskue tanken om… nå, ja, du ved, bakterier. Brrr.

Men en hel bøf? Det er en helt anden sag, ikke? En hel bøf, der er stegt til perfektion, det er kunst. Og kunst er subjektivt, eller hvad? Fødevarestyrelsen kommer jo med deres anbefalinger, og selvfølgelig skal man være fornuftig, men… hvorfor skal man altid følge dem slavisk?

Jeg husker engang, min farfar tog mig med på en rigtig eksklusiv steakhouse. Jeg var nok omkring 10 år gammel, husker jeg. Han bestilte en bøf, “blødende rød” sagde han, og jeg var helt chokeret. Det så jo… vildt ud! Men smagen, min ven, smagen var himmelsk. Saftig, intens, med en smag, der simpelthen eksploderede i munden. Jeg har aldrig glemt det. Siden da har jeg været tilhænger af medium-rare. Nå, ja, jeg indrømmer, at jeg også engang fik en bøf, der var lidt for rød… det var ikke lige så behageligt. Men generelt, den saftighed, den intense smag af en medium-rare bøf… det er det hele værd, synes jeg. Det afhænger selvfølgelig af kvaliteten af kødet, en god bøf kan jo sagtens holde sig til medium-rare, ikke?

Så, hvor rød må en bøf være? For mig? Lige i den perfekte medium-rare zone. Det er jo ikke raketvidenskab, er det? Men… lad os nu være ærlige, det handler ligeså meget om tillid til kødmænd og bøffens kvalitet, som det gør til selve tilberedningen. Hvad med dig? Hvor rød er din perfekte bøf?