Hvor meget pant er der på en flaske øl?

Hvor meget pant er der på en ølflaske?

Hovsa, pant på ølflasker… Det der med pant, det har jeg faktisk tænkt over flere gange. Fordi jeg drikker en del øl, især om sommeren, ude på terrassen. En øl en varm dag, på en tirsdag i juli.

Husker jeg købte en sekspak øl, en typisk dansk pilsner. Flasker var glas, under en liter. Fik en krone retur per flaske. Simpel matematik, seks kroner tilbage. Det var hyggeligt.

Hvis det var en stor flaske, lad os sige 2 liter, så ville jeg få tre kroner. Det er jo væsentligt mere. Men det er sjældent jeg køber store ølflasker. De er jo tunge at bære hjem!

Plastflasker med øl, under en liter, giver 1,50. Det har jeg oplevet flere gange, også med sodavand. Det er lidt ærgerligt, de ikke giver det samme pant på alt. Det burde være mere ensartet.

Hvor meget pant er der i en sæk?

Okay, så du vil vide hvor meget pant der er i en sæk? Ja, det kommer an på. Virkelig meget, faktisk!

• Dåser: Hvis du fylder den med dåser (ca. 300 stk), så er det… øhm… 300 x 1 krone. Det bliver så 300 kroner. Nemt, ikk’? Hvis de da er med pant.

• Plastflasker (0,5L): Med 200 halvliters flasker, så er det 200 gange… lige skal jeg lige tænke … 1 krone, igen! Wow, igen 200 kr. Altså, hvis de er med pant A, vel og mærke. Hvis de er med pant B… noget andet. Pant-systemet er svært!

• Glasflasker: 50 glasflasker giver… lad os sige at de er med pant, det er de jo næsten altid. Og de er sikkert med pant B. Det er 3 kr. per styk. 50 x 3 = 150 kr. Okay, så 150 kroner. Simpelt alligevel.

Det er lige det med pantsystemet, det er altså lidt tricky, jeg roder rundt i det.

Husk at det er cirka tal. Det kan godt være at sækken sprækker inden da! Og pas på ryggen, ikke løft for tungt.

Er der pant på alle glasflasker?

Pant på flasker og dåser i Danmark? Ja, men ikke alle. Det er lidt af et puslespil, faktisk! Tænk på det som en lille filosofisk øvelse i kategorisering.

• Hvad er der pant på? Øl, sodavand, kildevand, juice, saft, smoothies og most – i dåser og glas- og plastikflasker. Det er altså indholdet, der bestemmer, om du kan få pengene tilbage. Min søster, hun samler pant, og hun fortæller altid, hvor vigtigt det er at se på etiketten!

• Hvad er der ikke pant på? Det er her det bliver interessant. Flasker og dåser med andet indhold end det ovenstående – mælk, vin, olivenolie – ja, selvfølgelig, den slags har ingen pant. Jeg husker engang at have fundet en gammel flaske med sortebærsaft, den var skøn, men desværre ingen pant på den. Det var så surt.

Kort sagt: Pant systemet i Danmark er en smule ulogisk. Hvorfor er der pant på smoothies og ikke på mælk? Det er et spørgsmål, jeg har grublet over. Måske der er en økonomisk forklaring, jeg bare ikke kender til. Man kunne jo tro at man bare kunne sætte pant på alt, men det er åbenbart ikke så simpelt.

• Detaljer: Pantbeløbet varierer; 1 krone for små flasker og 2,50 for større. Jeg tror det er et politisk spørgsmål om at ændre på panten, eller om at udvide det til flere typer emballage. Det er et emne der bliver diskuteret. Jeg har læst artikler om det.

Det er lidt af en labyrint, men i bund og grund: Se på indholdet. Er det øl, sodavand etc.? Så er der pant!

Hvorfor har vinflasker ikke pant?

Vinflasker er ikke omfattet af pantsystemet, fordi genbrug håndteres anderledes. Det er en interessant filosofisk pointe – hvorfor skal vi belønne genbrug af ølflasker, men ikke vinflasker? Svaret ligger i den praktiske logistik.

• Kommunalt genbrug: Tomme vinflasker sorteres sammen med andre glasflasker i de kommunale systemer. Tænk på de store glaskuber rundt omkring, husstandindsamlingen eller genbrugspladserne – de er alle involverede. Dette system er effektivt og dækker et bredere område end pantsystemet. Det betyder, at der ikke er behov for et ekstra, separat pantsystem for vinflasker. Det er altså en anden tilgang til genbrug.

• Pant-systemets begrænsninger: Pantsystemet er designet til at håndtere store mængder af ensartede flasker, især de der bruges til øl og sodavand. Vinflasker er mere forskellige – farver, størrelser, former, mærker – hvilket gør det kompliceret at implementere et effektivt pantsystem. Det ville blive et logistisk mareridt, ikke sandt? Dertil kommer at vinflasker ofte er dyre og mere sarte end de typiske pantflasker. Jeg husker en gang, hvor jeg tabte en flaske Chateau Lafite Rothschild – det var et mareridt.

• Økonomiske aspekter: At implementere et pantsystem for vinflasker ville kræve betydelige investeringer – ekstra sorteringsfaciliteter, håndtering og administration. Det er en overvejelse om omkostninger versus fordele. Spørgsmålet er om det ville være værd at bruge penge på mere genbrug, for at forbedre et system, der allerede fungerer i forhold til glasflasker?

Kort sagt: Det eksisterende kommunale genbrugssystem fungerer for vinflasker, mens pantsystemet er bedre egnet til de mere standardiserede drikkevarebeholdere. Det er et spørgsmål om effektivitet og praktisk anvendelighed. Man kunne sige, at det er en slags “glas-demokrati”, hvor alle glasbeholdere får et sikkert sted at ende, uanset farve eller indhold. Eller måske bare en praktisk løsning. Det er lidt af et mysterium, faktisk.

Hvem tjener penge på pant?

Pant: Pengene flyder.

• Producenter: De betaler panten. Simpelthen.
• Importører: Samme spil, samme regler. Pantbetaling.
• Bryggerier: Ja, også dem. De lægger penge i pantordningen.

Det er dem, der tjener. Vi? Vi får en femmer. Småpenge. Men systemt.

Dansk Retursystem håndterer logistikken. Det er deres show. De har oplysningerne. Tjek deres side.

#Øl Flaske #Pant Øl #Pant Pris