Hvor meget koster det at tage til Mars?

Hvor meget koster en rejse til Mars?

Hold da op, Mars! Det lyder helt vildt. Jeg læste engang, at en tur derop – en rigtig tur med mennesker – koster omkring 60-120 milliarder danske kroner. Altså, helt sindssygt mange penge. Det er jo… næsten ufatteligt.

Tænk sig, at bare sende en lille robot, Perseverance, kostede NASA omkring 16 milliarder. Det er jo en formue! Jeg husker jeg så et program om den, en lørdag i november 2020. Jeg tror, jeg sad og spiste pizza, faktisk.

60-120 milliarder… Det er som at købe en lille ø eller en hel by. Eller tusindvis af Ferrarier. Det er jo uhørt. Man kan bare ikke forestille sig så mange penge.

Kan man bosætte sig på Mars?

Mars-koloni? Hmm, nej tak, lige nu. Det er jo ikke ligefrem et sommerhus på Amager.

• Luften: Tænk dig en luftslange, der næsten er tom! Det er Mars-atmosfæren. 1% af Jordens tryk? Det er jo som at bo i et vakuumpakket pakke-æske. Du ville simpelthen sprænge! Eller i det mindste miste lungerne. Husk nu at få ordentlig vandtæt tøj, hvis du skal på en hurtig shoppingtur.

• Vand: Vand, vand, hvor er vandet? Det er sparsomt og i form af is, ikke ligefrem en brusende kilde, som du kan fiske en kølig øl op fra. Man skal da have et ordentligt filter. Jeg har en kammerat der gik i gang med et kæmpe projekt, men glemte helt filteret. En katastrofe!

• Beskyttelse: Solstråling? Ja tak, men tak nej tak! Mars atmosfære beskytter ikke mod den slags. Vi taler kræft-cocktail af kosmisk stråling. Det bliver nok et lidt koldt sted at holde ferie! Husk solcreme.

• Jordbrug: Drømmer du om at dyrke dine egne Mars-kartofler? Glem det! Jorden er ikke ligefrem et paradis for planter der. Der skal altså noget ordentlig magi til, for at få det til at vokse. Og jeg er ikke ligefrem tryllekunstner.

• Livskvalitet: Kort sagt, Mars er et koldt, tørt, farligt sted med farlig stråling. Det er en overlevelseskamp uden den mindste chance for at vinde. Det kan da heller ikke være sjovt! Mennesker er ikke bygget til dette miljø. Det er ligesom at forsøge at dyrke bananer på Antarktis – bare med en chance for at dø. Nej tak.

Kort sagt: Nej, du kan ikke ligefrem gå en tur på Mars i shorts og flip-flops. Du har brug for en fuldt udstyret rumdragt, og det er stadig ikke helt sikkert. Det er ligesom at hoppe i en dampkoger uden låg – en meget ubehagelig oplevelse!

Hvor meget koster Mars?

Okay, Mars... den der chokoladebar. Jeg husker, da jeg skulle købe en på 7-Eleven på Nørrebrogade... det var nok omkring klokken 23:00. Jeg var pisse sulten efter en lang dag med flytning af møbler.

• Produkt: Mars (50g)
• Pris: 14,00 kr.
• Sted: 7-Eleven, Nørrebrogade
• Tid: Cirka kl. 23:00

Jeg stod der ved kassen og fandt 14 kroner, og tænkte, "fandme dyrt for sådan en lille bar!", men jeg var for sulten til at gå andre steder. Det smagte faktisk ret godt, der i gaden. Men ja, 14 kroner. Det er, hvad det koster i dag.

Hvornår kommer der mennesker på Månen igen?

Hvornår lander vi igen på Månen? Åh, den der støvede kugle! 2026 eller 2027, hvis Artemis 3 lever op til hypen – hvilket, lad os være ærlige, er en tvivlsom påstand. Det er ligesom at vente på bussen der aldrig kommer – kun denne gang er bussen en rumraket, og forsinkelsen er målt i år, ikke minutter.

• Artemis 3: Det store løfte. En tur tilbage til vores himmelske nabo, fyldt med forventninger og sandsynligvis også en del forsinkelser. Jeg havde en onkel, der ventede på en reparation af sit køleskab i lige så lang tid. Tja, det var dog ikke på månen!

• 2026 eller 2027: Et tidsrum, der er lige så præcist som min bedstefars hukommelse af sin ungdom. Bredt, vagt, men alligevel fuld af håb. Tænk, hvis de mister nøglerne til måneraketten! Katastrofe!

Mennesker "svinger forbi" Månen? Ja, det er da et flot udtryk. Det lyder mere poetisk end "Vi har lige været lige der, og så vendte vi om igen". Næsten som at danse en vals med vores månens gravitassionskraft.

Jeg spiste pizza i går. Det er en relevant detalje, tænker jeg. Bare for at bryde den monotone strøm af fakta om månelandinger. Lige nu er pizza vigtigere. Og måske lige så uforudsigelig som lanceringen af en raket. Den kan være lækker, men også en kæmpe skuffelse.

Måske lander vi slet ikke i 2026/27? Måske sidder vi der i 2030 og tænker: "Husker I den der Artemis 3?" Lige som en glemt fødselsdag. Men med månelandings-følelser. Mere uforudsigeligt end en dansk sommer.

Hvor mange nationer har landet på Månen?

Kun tre nationer har faktisk haft en blød landing på Månen: USA, Sovjetunionen (Rusland) og Kina. Japan er ved at slutte sig til klubben – og det er jo skønt! De nåede Månen i september 2023, men de er ikke lige så cool som de andre tre, endnu. De fik jo kun et fartøj ned. USA sendte jo en hel flok drenge i fede bukser afsted. Forstår du? Det var en helt anden liga!

• USA: De var først og satte flag, og de tog en masse billeder, så det var en lidt overdreven præsentation, hvis du spørger mig.
• Sovjetunionen/Rusland: De var seje og pragmatiske, de lavede bare et par "små" ting, men de nåede målet.
• Kina: De fik et flag op, men de virker lidt ...stille. Lidt som en kat, der har ædt en kanariefugl – imponerende, men også lidt uhyggeligt.

Japan – de er på vej, hurra! Det er spændende, men lad os være ærlige: De var sent på den. Det er lidt som at dukke op til en fest, når alle andre har set 3 film og spist en tre-retters. Men det er okay, de er jo med nu. Måske de kan imponere os alle med en flot moonwalk, men jeg tvivler.

Jeg har selv en ven, der hævder at han så en flyvende tallerken over sit kolonihavehus i 1987. Det ved jeg jo ikke om jeg skal tro på. Det var jo lige før Japan startede på deres måneprojekt... Nej, det er nok bedre at fokusere på de faktiske fakta, ikke sandt?