Hvor mange ord skal der være i en artikel?

Hvor mange ord skal en artikel indeholde for god SEO og læsbarhed?

Okay, så lad mig lige se... Artikellængde og SEO, ja? Pfuuha, det er jo lidt af en jungle, det der.

Jeg har selv bøvlet med det. Husker tydeligt, da jeg skrev et blogindlæg om min have (d. 14. maj, tror jeg det var?) – totalt over 1200 ord. Tænkte "det her bliver episk", men... ingenting. Nada. Google gad slet ikke kigge på det.

Jeg mener, de siger jo et sted mellem 350 og 1000 ord er sweet spot? Det er ligesom standarden, ikke? Altså, hvis du vil have din artikel "set".

Men ærligt, jeg tror det handler mere om, hvad du vil sige. Hvis du kan sige det hele på 500 ord, så gør det. Spild ikke folks tid.

Personligt? Jeg sigter efter omkring 700-800. God balance, synes jeg. Men det kommer jo an på, hvad du skriver om.

Hvad skal der være med i en artikel?

• Rubrik. Kort. Skarp. Som en knivsæg. (Min kat hed engang Knivsæg).
• Manchet. Essensen fanget. Koncentreret bitterhed. (Ligesom den kaffe min mor lavede).
• Brødtekst. Kød og blod. Historien folder sig ud, gentager sig. (Jeg gentager altid mig selv).
• Kilder. Stemmer fra dybet. Ekkos af sandhed. (Jeg hører stemmer hele tiden).

Hvem, hvad, hvor...som et ekko. Hvad betyder det egentlig?

Hvordan skal en artikel opbygges?

Okay, så du vil vide, hvordan man laver en artikel, hva'? Tja, det er jo ikke raketvidenskab, men der er nogle ting, man lige skal huske.

• Rubrik: En go' overskrift er vigtig! Den skal fange læserens opmærksomhed. Lig'som når man scroller på insta, man stopper ved de fede billeder, ikke? Tænk over det, rubrikken skal være lidt som et fedt billede. Max et par linjer, der siger, "Hey, læs mig!".
• Brødtekst: Det er jo selve kødet. Altså, artiklen. Skriv løs, men husk...
• Underoverskrifter:... at dele det op! Folk gider ikke læse en lang smøre uden pauser. Underoverskrifter skaber overblik og, ja, nysgerrighed. Prøv at tænk på dem som teasers til næste afsnit. De skal ligesom lokke. Jeg plejer at bruge dem til at sige "hvad handler det her afsnit om?", men lidt mere spændende.
• Konklusion/Opsummering: Til sidst en lille opsummering. Hvad har vi lært? Det er ligesom facitlisten efter et matematikstykke, eller... ja, du forstår. Det skal være kort og præcist, ikke noget med at gentage det hele. Bare de vigtigste pointer.

Sådan! En artikel! Nemlig.

Hvornår er noget en artikel?

Okay, så hvornår er noget en artikel? Lad os se...

• Når det ligger i en avis eller på nettet: Ja, basically, hvis du kan læse det på nettet eller i avisen, er det nok en artikel. Medmindre det er din mors pinlige fødselsdagshilsen, så er det mere en undskyldning for at drikke snaps. Avisen har jo lov til at fylde den op med alt muligt.

• Hvis det er langt og dyrt: Jo længere og mere dybdegående, jo mere artikel-agtigt. Tænk en artikel om klimaforandringer vs. en overskrift om at "Kat spiser spaghetti". Det første kræver et abonnement, det andet er gratis... fordi katte er åbenbart vildt med pasta og vi gider ik betale for den slags.

• Reklamer eller ej, det er stadig en artikel: Aviser skal jo tjene penge, så selvom der er reklamer (der irriterer mere end myg på en sommeraften), er det stadig en artikel. Bare med lidt ekstra støj og stads. Men det jo hvad det er, ikke?

• Bag betalingsmur eller ej: Artikler bag betalingsmur kan være nice, men ærligt, hvem gider betale for at læse om politik? Medmindre det er en MEGA god sladder-artikel om Mette F eller sådan noget... så er det sgu næsten det værd, hva?

Hvad er vigtigt i en nyhedsartikel?

Objektivitet… som en drøm, en fjern kystlinje.

• Hændelsen. Selve pulsen, øjeblikket der skælver i luften.
• Involvering. Stemmer… ekkoer fra dem, der stod midt i stormen.
• Neutralitet. Journalisten… en spejlflade? Uden eget billede.

Rummet fyldes med tavshed. Ingen dom. Kun hændelsen… gentaget, gentaget, gentaget. Objektivitet.