Kan man klage over fejldiagnoser?

Kan man klage over fejldiagnose: 30% af erstatningssager

Spørgsmålet om kan man klage over fejldiagnose opstår hos mange patienter under et usikkert behandlingsforløb. Det er enormt vigtigt at tage den nagende tvivl om oversete elementer alvorligt for at undgå negative konsekvenser. Få indsigt i disse procedurer for bedre at forstå sammenhængen mellem forsinkede udredninger og patienters rettigheder.

Hvad betyder det egentlig at klage over en fejldiagnose?

Sagen afhænger altid af den specifikke situation, og der er ikke ét simpelt svar. Ja, du kan godt klage over en fejldiagnose. Klager over selve den sundhedsfaglige behandling, herunder undersøgelser og diagnose, sendes til Styrelsen for Patientklager. Hvis fejldiagnosen har ført til en fysisk eller psykisk skade, skal du derimod søge erstatning ved fejldiagnose hos Patienterstatningen.

Fejldiagnoser eller forsinkede diagnoser udgør omkring 30% af de sager, der udløser patienterstatning i Danmark.^[1] Det er en betydelig andel. Mange forløb starter med en nagende tvivl hos patienten om, at noget er overset. Den tvivl skal man tage alvorligt, og ofte opstår spørgsmålet: kan man klage over fejldiagnose?

Sandheden om den faglige standard

Lad os være ærlige - systemet er ikke altid intuitivt. Jeg har fulgt mange sager gennem systemet, og den største frustration opstår oftest, når en tydeligt forkert diagnose ikke fører til en succesfuld klage over lægefejl. Sundhedspersonale vurderes nemlig ud fra en almindelig anerkendt faglig standard.

Hvad betyder det i praksis? Hvis lægen handlede korrekt ud fra de symptomer, du præsenterede på dagen, er det typisk ikke en fejl i juridisk forstand - selvom diagnosen senere viste sig at være helt forkert. Det føles uretfærdigt. Men sådan fungerer juraen på området.

Sådan forbereder du din sag: Tjekliste og dokumentation

Mange frygter, at klageprocessen er for langvarig eller kompliceret. Det kan den bestemt være, især hvis man griber det forkert an. Da jeg første gang hjalp en pårørende med at navigere i dette, sendte vi 40 siders usorterede papirer ind. Det var en kæmpe fejl. Sagsbehandlingstiden blev forlænget med flere måneder.

For at undgå dette og for at overholde gældende styrelsen for patientklager klagefrist, bør du samle præcis og relevant dokumentation: En kopi af din journal fra sundhed.dk, konkrete datoer for dine lægebesøg, en kort, kronologisk beskrivelse af dine symptomer og dokumentation for økonomisk tab, hvis du søger erstatning.

Her er en detalje, de færreste tænker over. Du behøver ikke at bevise, at lægen bevidst begik en fejl. Du skal blot dokumentere selve forløbet, hvorefter instanserne vurderer sagens faglige indhold. Det tager toppen af presset for mange patienter.

Forskellen på at klage og at søge erstatning

Styrelsen for Patientklager (Klage)

• Placerer et ansvar og vurderer om behandlingen var fagligt uforsvarlig.
• 2 år fra du opdagede fejlen, dog højst 5 år fra selve behandlingsdagen.
• Det er gratis at oprette og få behandlet sagen online.
• Kan resultere i en officiel kritik af lægen eller behandlingsstedet, men udløser aldrig penge.

Patienterstatningen (Erstatning)

• Sikrer økonomisk kompensation for skader opstået på grund af en fejldiagnose.
• 3 år fra du opdagede skaden, dog højst 10 år fra behandlingsdagen.
• Gratis sagsbehandling, som normalt kan klares uden at hyre en advokat.
• Økonomisk udbetaling for svie, smerte, varigt mén eller tabt arbejdsfortjeneste.

Mettes kamp mod en overset diagnose

Mette, en 42-årig projektleder fra Aarhus, gik til sin egen læge med stærke mavesmerter i foråret. Lægen diagnosticerede det hurtigt som stressrelateret irriteret tyktarm. Hun fik blot besked på at slappe af og spise mere fiber.

Smerterne fortsatte ufortrødent i seks måneder. Da Mette endelig klagede skriftligt til klinikken, blev hun afvist. Hun prøvede desperat at klage til Patienterstatningen over lægens afvisende opførsel, men sagen blev blankt afvist, fordi hun havde forvekslet instanserne. Frustrationen var enorm.

Efter et halvt år med forkert fokus fandt en specialist endelig ud af, at Mette havde en svær galdestensbetændelse, der krævede en akut operation. Mette lærte lektien - hun skulle opdele sin sag i to. Hun sendte kritikken af den første læge til Styrelsen for Patientklager, og kravet om tabt arbejdsfortjeneste til Patienterstatningen.

Hele sagsbehandlingstiden tog 14 måneder. Det var en tung proces. Men endelig fik hun anerkendt en behandlingsskade og modtog kompensation for syv måneders tabt arbejdsfortjeneste, da den korrekte diagnose i første omgang ville have forhindret det lange sygeforløb.