Kan man få ADHD af omsorgssvigt?

Kan man få ADHD af omsorgssvigt? Fejldiagnose og traumer

Forstå de komplekse årsager bag barndomstraumer og sociale miljøers indflydelse på symptomer. Lær at skelne mellem medfødte udviklingsforstyrrelser og overskyggede traumers symptomer under en kan man få adhd af omsorgssvigt.

Sammenhængen mellem tidlige traumer og opmærksomhedsforstyrrelser

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan få ADHD af omsorgssvigt, kan overordnet set besvares med, at svære barndomstraumer kan give præcis de samme symptomer som en medfødt opmærksomhedsforstyrrelse, hvilket øger risikoen for en fejldiagnosticering. Spørgsmålet har dog sjældent kun én enkelt forklaring, og det er vigtigt at adskille den rent biologiske sårbarhed fra de adfærdsmæssige konsekvenser af et utrygt opvækstmiljø.

ADHD betragtes grundlæggende som en medfødt og biologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Genetisk forskning viser, at lidelsen i høj grad er arvelig. Faktisk peger tvillingestudier på, at herabiliteten - altså den andel af forskelle i symptomer, der kan forklares ved genetiske faktorer - ligger på hele 70-80 procent.

Dette placerer forstyrrelsen i den absolut øverste ende af arvelighed for psykiske tilstande, på linje med fysiske træk som højde. Biologi og hjernens tidlige udvikling i fosterstadiet spiller således den absolut største rolle for, om et menneske udvikler det, man kalder klassisk eller ægte ADHD. Omsorgssvigt i sig selv kan derfor ikke skabe den genetiske sårbarhed.

Når et barn udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller voldsomme skift i de tidlige opvækstvilkår, sker der dog noget drastisk med nervesystemet. Barnets hjerne tvinges ind i et konstant neurobiologisk alarmberedskab for at overleve. Dette konstante pres på hjernens stresshåndtering medfører, at barnet udvikler en adfærd præget af intens rastløshed, omsorgssvigt og adhd symptomer, og impulsivitet. For en udefrakommende observatør - hvad enten det er en lærer, pædagog eller læge - vil denne adfærd til forveksling ligne de klassiske kernesymptomer på ADHD.

Her opstår det diagnostiske dilemma. Selvom den globale prævalens af ADHD hos børn generelt vurderes at ligge stabilt omkring 5-7 procent, ser man en markant overrepræsentation af diagnosen blandt børn fra socialt belastede eller kaotiske miljøer. Undersøgelser peger på, at op mod 17 procent af børn, der har oplevet svære barndomstraumer, opfylder de formelle kriterier for en ADHD-diagnose under en standardiseret udredning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de har den biologiske forstyrrelse, men snarere at symptomer på traumer der ligner adhd bliver overskygget og fejlagtigt stemplet som en neuroudviklingsforstyrrelse.

Når opvækst og biologi smelter sammen

Selvom miljøet ikke direkte kan fremprovokere den klassiske, genetiske variant, er forholdet mellem gener og opvækst ikke en ensrettet vej. Dårlige opvækstvilkår og mangel på følelsesmæssig tryghed kan nemlig fungere som en katalysator, der forstår og vedligeholder medfødte ADHD-symptomer. Et barn, der er født med en biologisk sårbarhed over for stress og ustrukturerede rammer, vil være ekstremt sårbar i et dysfunktionelt hjem. Uden den rette pædagogiske støtte, faste rutiner og omsorgsfuld regulering fra voksne, vil de biologiske symptomer eskalere drastisk.

I min erfaring med at observere børn i komplekse familiemønstre har jeg ofte set, hvordan uforudsigelighed skaber en ond cirkel. Det tog mig lang tid at indse - efter flere år, hvor jeg udelukkende kiggede på adfærdsskemaer - at en kaotisk hverdag fuldstændig kan maskere et barns reelle potentiale for ro. Når rammerne ramler, ramler barnet også.

Men her er en vigtig pointe. Der findes også tilfælde, hvor et barn rent faktisk har en medfødt ADHD, men hvor symptomerne forværres yderligere, fordi barnet samtidig udvikler posttraumatisk stress (PTSD) som følge af omsorgssvigt. Når disse to tilstande optræder sideløbende, forstår de hinanden gensidigt. Barnet kæmper mod en hjerne, der både har svært ved at regulere dopamin, og som samtidig er lammet af traumerelateret angst. At skille disse to mekanismer ad kræver en dybdegående, tværfaglig indsats, hvor barnets fulde livshistorie tages i betragtning.

Forskellen på medfødt ADHD og traumesymptomer

Medfødt ADHD

• Konstant uforklarlig uro, som ikke er knyttet til specifikke minder eller frygt.

• Viser ofte god respons på centralstimulerende medicin, som skaber ro i hjernen.

• Biologisk og genetisk betinget udviklingsforstyrrelse i hjernens signalstoffer.

• Symptomerne er til stede fra den tidlige barndom og på tværs af alle arenaer.

Traumer / Omsorgssvigt

• Vagthed, hyperaktivitet udløst af triggere og angst for afvisning.

• Ofte ringe eller uforudsigelig effekt af ADHD-medicin, som kan forværre angst.

• Miljømæssig belastning, der tvinger nervesystemet i konstant alarmberedskab.

• Symptomerne opstår eller forværres ofte efter specifikke perioder med svigt.

Hectors rejse gennem systemet: En historie om diagnosticering

Hector på 9 år voksede op i en kaotisk familie i Aarhus med misbrug og svære svigt. I skolen var han ekstremt urolig, slog ud efter de andre og kunne ikke sidde stille i 5 minutter.

Den første indsats var en hurtig ADHD-udredning baseret på adfærdsskemaer, hvorefter han fik ordineret medicin. Men behandlingen virkede slet ikke efter hensigten - Hector fik voldsomme raserianfald og svær angst om natten.

Psykologerne indpannede en dybere undersøgelse og indså, at Hectors uro eksploderede, hver gang voksne hævede stemmen eller lavede uventede bevægelser. Det var ikke mangel på dopamin, men et nervesystem lammet af frygt.

Efter et skift til et specialiseret plejehjem med fokus på traumebehandling faldt Hectors raserianfald med 80 procent over seks måneder, hvilket viste, at hans adfærd bundede i omsorgssvigt frem for en medfødt hjerneskade.

Denne artikel er udelukkende ment som generel information og oplysning. Den kan ikke erstatte en professionel medicinsk eller psykiatrisk vurdering, udredning eller diagnosticering. Hvis du er bekymret for et barns trivsel, udvikling eller psykiske sundhed, bør du altid rette henvendelse til en autoriseret psykolog, børne- og ungdomspsykiater eller kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).