Kan efterstær komme igen?

Puha, kan efterstær komme igen? Altså, den tanke har virkelig hjemsøgt mig. Jeg husker så tydeligt den lettelse, der skyllede igennem mig, da lægen sagde, at det ikke ville ske. Før det, altså efter operationen, var det som en lille gnavende orm i baghovedet. Hvad nu hvis? Tænk sig at skulle igennem alt det igen… nålene, ubehaget, den der klamme fornemmelse… Brrr!

Jeg var faktisk ret bekymret, må jeg indrømme. Man føler sig jo så sårbar, når det er ens syn, det drejer sig om. Det er jo ligesom… vinduet til verden, ikke? Jeg havde jo læst et sted, jeg tror det var på nettet, at der var en eller anden lille procentdel, hvor det kunne ske igen. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det var nok til at gøre mig nervøs. Det er sjovt, hvordan sådan en lille risiko kan fylde så meget.

Men heldigvis, heldigvis, så er mit øje altså helt fint nu. Det er som om, en kæmpe sten er blevet løftet fra mine skuldre. Jeg behøver ikke længere gå og kigge efter de der små lysglimt, der kunne være tegn på… ja, I ved nok. Det er virkelig en befrielse. Husker jeg fortalte min veninde om det? Hun havde også haft efterstær, og hun forstod præcis, hvad jeg mente. Vi sad faktisk og snakkede om det i timevis over en kop kaffe… eller måske var det to kopper? I hvert fald… det var bare så rart at dele den bekymring – og lettelsen – med en, der forstod.

Så ja, selvom frygten var der, så er den væk nu. Og hold op, hvor er jeg glad for det! Det er næsten som at få et nyt syn på livet… bogstaveligt talt! ????