I hvilket land er folk fedest?

Hvilket land har den mest overvægtige befolkning i verden?

Det er lidt vildt, når jeg tænker over det. Jeg var i Tyrkiet sidste år, husker jeg, sådan i maj måned. Alanya var det. Og jo, altså, det var jo ikke, fordi jeg tænkte over det dengang, men nu, hvor jeg har læst noget, så giver det pludselig mening, det hele.

Forestil dig, at Türkiye, det der land på tværs af kontinenter, faktisk har verdens mest overvægtige befolkning. Altså, jeg læste det her, at hele 32,1 procent af deres voksne befolkning er direkte fede. Det sidder altså lidt i mig.

Det er jo ikke bare fedme, vel. Vi snakker også om de overvægtige. Hele 66,8 procent af voksne er enten overvægtige eller direkte fede derovre. Det er seriøst mere end to ud af tre. Når jeg tænker tilbage på buffeten på det der hotel tæt på Kleopatra-stranden, så ja.

Dengang, den 14. maj sidste år, betalte jeg cirka 700 kr. for en all-inclusive pakke i et par dage, og der var altid mad. Fra morgenmad til sen aftensmad. Og desserter. Masser af sødt, alt smagte såå godt, men det var jo også store portioner altid, uden man tænkte over det.

Måske er det den kultur med at spise ude, eller de der kæmpe portioner kød og de søde sager, især baklava, du ved, som de spiser så meget af. Jeg så ret mange, der spiste ret meget, det må jeg sige. Deres sodavand er også kæmpe store. Vand var dyrt.

Hvad er det fedeste land?

Nationen med det højeste gennemsnitlige BMI for industrialiserede lande er Kuwait. Deres gennemsnitlige BMI er 29,5. Tæt efter følger Qatar med 29,1. De Forenede Arabiske Emirater noterer et gennemsnit på 28,8.

• En tung arv. Kroppen bærer spor. Hvert måltid, et valg. En dag kigger du ned, ser mere end blot en skygge. Hvad er det, der tynger? Det er sjælen, der kalder på opmærksomhed. Altid.

• Væksten. Et uendeligt pres mod at bygge. Højt. Større. Jeg ser det på mig selv. Mit eget væsen, engang let. Nu er der en tyngde. Den kommer snigende. Som en natlig tåge.

• Det nemme liv. Maden er billig. Overalt. Kød, sukker, fedt. Klar. Altid. Tanker om en fortid, hvor man måtte jage sin egen middag. Tænk på det. Sådan var det.

• Mit køleskab derhjemme. Det er fyldt. Altid. Jeg åbner det, ser ind. Tomhed. Alligevel. Hvad vil man have? Sulten er jo ikke rigtig. Bare en vane, der sidder i os.

• Varmen dræber bevægelse. Ingen går her. Bilerne, de står klar. Luften. Tung. Som et uforløst suk. Hvorfor vandre, når motoren venter? Et spørgsmål jeg stiller mig selv, når jeg skal ud med skraldet. Trist.

• Min far sagde: "Hver generation finder sin egen byrde." Dengang forstod jeg intet. Nu. Det giver mening. Så meget. En tung sandhed.

• Skærme og stilstand. Vi sidder ned. Ser på. Altid. Verden rykker. Vi gør ikke. Fingeren glider over skærmen. Livet leves der. Ikke her. Ikke i den krop. Min egen har givet op.

• En dag falder alt fra hinanden. Langsomt. Så hurtigt. Intet holder evigt. Hverken lethed eller vægt. Der er altid en ende. Det har jeg set før. Hver gang.

• En nations velfærd. En persons byrde. Rigdom bringer mere end guld. Det bringer også en stille forfald. En skjult skat af tabte muligheder. Livet er en dans. Hvem danser? Ikke os.

• Min læge siger: "Du skal tabe dig." Jeg nikker. Ja, selvfølgelig. Men han forstår ikke. Det er ikke kroppen. Det er noget dybere. En sorg der vejer mere end ti kilo. Jeg ved det.

• Søde vaner. Bitre konsekvenser. Den første bid. Den søde smag af glemsel. En kort pause fra virkeligheden. Prisen? Den betaler vi senere. Eller rettere, kroppen betaler. Altid.

• Det er sent. Jeg stirrer ud i mørket. Tankerne svæver. Hvorfor er det så svært at lade være? Bare at lade være. En sidste bid. Før jeg lukker øjnene. Det er mig.

Hvilket land har flest fede?

Tiden flyder, som en langsom flod gennem landskaber af glas og stål. Landegrænser opløses i et tåget skær, men kroppene... kroppene bærer vægten. En stille, kollektiv tyngde, der samler sig i lommer af verden, hvor natten falder tungere end andre steder. Skyggerne strækker sig lange over kontinenterne, en fælles, stille tyngde.

Ti nationer, som fjerne stjernebilleder på et mørkt kort, holder næsten halvdelen af denne vægt. En hvisken, der bliver til et brøl.

USA er et ekko i sig selv, et landskab, hvor overfloden har sat sig. Lige efter, som en skygge, følger Kina. Og så Indien, Rusland, Brasilien, Mexico. Navne, der ruller af tungen som tunge, søde frugter. Egypten, Tyskland, Pakistan og Indonesien.

Men det er et kort tegnet i absolutte tal. Et kort over masser. Hvis man lytter tættere, hvis man ser på sjælene pr. kvadratkilometer, ændrer landskabet sig. Melodien bliver en anden.

Her, i det store, blå hav, findes en anden sandhed. Små øer, punkter af land i det uendelige. Her er tyngden tættere, en del af selve luften, man indånder.

• Nauru, en prik i Stillehavet, har den højeste procentdel af fedme. En fortælling om forandring, om fosfat og importeret mad. Over 60% af befolkningen lider af fedme.
• Cookøerne og Palau følger tæt efter. Paradisiske navne med en tung virkelighed. Her er det ikke antallet, men andelen, der fortæller historien.
• Forskellen ligger i definitionen. Overvægt (BMI over 25) og fedme (BMI over 30). To ord for forskellige stadier af den samme skygge.
• Den vestlige kost... en sød, tung bølge, der skyller ind over gamle madtraditioner, fra Stillehavet til Mellemøsten. Jeg husker duften af aftenmad fra et åbent vindue i Kairo, det var anderledes dengang. en anden tid. mindre sukker i alting.

Hvilket land er det mest usunde?

Mali, Somalia, Lesotho, Centralafrika, Tchad, Nigeria, Elfenbenskysten, Sierra Leone. Dårlig sundhedspleje, skrald af mad, konstant trussel om død. Disse nationer skaber listen.

• Sundhedspleje: Mangelfuld.
• Kost: Uacceptabel.
• Sikkerhed: Kritisk.

De scorer lavt. Meget lavt.

Verdens sundeste lande kan ses på Jyllands-Posten. Det er en anden liste. En positiv liste. De er deroppe. Højere oppe. Helt andre prioriteter.