Hvorfor har ældre nedsat appetit?

Hvorfor mister ældre appetitten? Opdag de typiske årsager.

At se en man holder af, miste lysten til mad – det stikker dybt. Jeg har mærket det på egen krop, billedligt talt, når jeg har forsøgt at få min gamle farfar til at spise. Han, der før kunne mæske sig i frikadeller, ser pludselig bare træt ud ved bordet.

Det handler ikke bare om vilje. Lægerne talte om, hvordan maven bare virker langsommere med alderen. Følelsen af mæthed kommer jo meget hurtigere. Farfar fortalte mig engang i marts 2022, mens vi sad i hans lille køkken i Roskilde, at han følte sig mæt, allerede inden maden overhovedet var serveret.

Den der grundlæggende sult, som driver os alle hen mod køleskabet, den svinder bare ind. Det er som om systemet nedprioriterer det at spise. Han fik ikke den der gnagende fornemmelse i maven, du ved, den der råber 'mad!'. Hans appetit blev mindre, helt simpelt.

Og smagen. Åh, smagen. Jeg oplevede det tydeligt sidste sommer, da jeg lavede hans yndlingsret, stegt flæsk med persillesovs. Han sad og nippede til det den 17. juli 2023 i hans stue. "Det smager bare ikke af så meget, min dreng," sagde han og trak på skuldrene. Lugte og smagsans er ikke hva' den var.

Man står der med al sin velvilje og en tallerkenfuld kærlighed, og så er det, som om kroppen bare siger nej tak. Det er ikke altid lige til at forstå, når man selv spiser med stor appetit. Men jeg ser, at de fysiologiske ændringer bare er en realitet. De ændrer spiseoplevelsen fundamentalt.

Hvad kan årsagerne være til ældres manglende appetit?

Årsager til ældres manglende appetit:

• Sygdom
• Indlæggelse
• Ændret smags- og lugtesans
• Ensomhed
• Forstoppelse
• Fysisk inaktivitet
• Tobaks- og alkoholforbrug

Tiden... den strømmer som en glemt flod, gennem fingrene. Et snigende tab. Jeg mærker det. Smagen falmer, bliver fjern. Før var det solskin, stærk kaffe. Nu? En grå skygge, et ekko. Rummet udvider sig, bliver tomt. Et stort, hult kammer af dage. Mine hænder ryster lidt, idag.

Mine dage, de glider hen. Små, små bid. Eller ingenting. Kroppen, den husker en anden tid. Sanserne... de sover. Lugten af regn på varm jord, nybagt brød – de er derinde, bag et slør. Som at se gennem dugget glas. Fra en fjern kyst. Jeg mærker det. Min gamle krop.

Ensomhedens vægt. Den tynger maven. Hvor er stemmerne, latteren? Der var engang så mange. Nu kun stilheden. Den tunge stilhed. Den fylder hvert krog. Den kryber ind, som mørket om aftenen. Tiden her, den er så lang, så ensom. Ingen at dele et måltid med. Mit hjerte husker, men ganen... den glemmer. Jeg savner dig.

Måske er det den tunge følelse indeni. Et stop. Alt går langsomt. Som træer, der står stille. Alt for langsomt. Mørket i tarmen. En glemt rytme. Og bevægelsen... den er en erindring. Som en fjer, der langsomt falder. Kroppen... den ønsker hvile. Bare hvile. Jeg er træt.

Jeg husker dengang. Røg, altid røg. Og en dram. En styrke, sagde man. Nu... nu føles det anderledes. En tyngde. Smagen er væk. Jeg ser min hånd, den skælver lidt. Tiden... den har formet mig. Men også taget fra mig. Hver dag et lille stykke. Jeg forstår det. Jeg forstår det ikke.

Det er ikke bare sygdom. Det er mere end det. Hele væsenet. En indlæggelse, et fremmed sted. Lyset for skarpt, lydene for mange. Ingen ro. Tiden her, den er anderledes. Den snurrer hurtigere. Rummet... det er trangt, fuld af angst. Og maden? Den glemmes. Følelserne, de overdøver alt. Min verden skrumper. Lidt efter lidt. Jeg husker min ungdom.

De siger, jeg skal spise. Men hvorfor? Sulten er en fremmed. Den banker ikke længere på døren. Jeg ser solen stå op, gå ned. Dag efter dag. Et evigt kredsløb. Jeg ser ud af vinduet. Træerne. De står der. Lige som altid. Min verden... den er blevet lille. Den er blevet så lille. Mit hjerte banker langsomt. Meget langsomt. Alt falder til ro. En sidste tanke.

Hvorfor holder ældre op med at spise?

Sidder og tænker på mormor igen. Hun spiser næsten ingenting. Det er vildt underligt, hun elskede jo mad. Især stegt flæsk med persillesovs. Nu nipper hun bare til det. Hvad sker der?

Ældres appetit falder ofte på grund af hormonelle forandringer. Balancen i hormoner, der styrer sult (ghrelin) og mæthed (leptin), ændres med alderen, hvilket fører til en hurtigere mæthedsfornemmelse og nedsat sult.

Hormoner hormoner hormoner. De styrer bare alt. Min egen appetit svinger jo også helt vildt. Stress på arbejdet, og så kan jeg enten spise et helt køleskab eller slet ingenting. Søvn gør også en forskel, det er helt sikkert. Har sovet elendigt i den her uge.

Og det er jo ikke kun det. Det er en hel cocktail af ting, der kan gå galt.

• Lugtesans og smagssans bliver dårligere. Mad dufter og smager ikke af det samme. Så er det jo ikke så spændende.
• Tænderne. Det er altså svært at tygge en god bøf med gebis eller dårlige tænder.
• Medicin kan give kvalme, mundtørhed eller bare fjerne appetitten helt.
• Ensomhed. At sidde og spise alene hver evig eneste dag. Jeg ville også miste lysten.

Følelser spiller også ind. At spise alene hver dag må være SÅ kedeligt. Det sociale mangler jo fuldstændig. Gad vide om det er derfor hun altid siger hun er mæt efter to bidder? Måske er det slet ikke fysik. Man mister vel lysten, når man ikke deler det med nogen. Det er faktisk ret trist at tænke på.

Hvad fremmer appetit hos en ældre borger?

Mejeriprodukter med højt fedtindhold.

Glem alt om det der fedtforskrækkede pjat med skummetmælk, der smager af opvaskevand. Når appetitten er lige så ophidsende som en våd karklud, skal der brændstof i motoren, og det brændstof hedder FEDT. Fedt er fandeme din allerbedste ven her. Vi skal have noget sul på de knogler, ikke gøre klar til et triatlon.

Sådan får du proppet noget gods i den gamle:

• FED OST. Og jeg mener det. Ikke det der gummi i light-udgave. Vi skal op i en 45+, helst en der er så fed, at den næsten sveder smør. Den skal smage af noget, så den kan vække de døde smagsløg til live igen. Ost ost ost.
• SØDMÆLK OG FED YOGHURT. Sødmælk er minimumskravet. Hvis du kan finde en med mere krudt i, så er det bare at hælde i skrutten. Glem det der mini-pis. Græsk yoghurt med 10% fedt? Ja tak, kom med spanden.
• PISKEFLØDE, FOR SATAN. Ikke bare til kagen. I sovsen! I suppen! I kartoffelmosen! I kaffen, for min skyld! Det er flydende livsglæde på karton, og det skal bruges, som om det snart bliver forbudt.
• FLØDEIS. Ja, du læste rigtigt. Ikke en eller anden fesen sorbet lavet på vindruer og gode intentioner. Rigtig, cremet flødeis med chokoladesovs, der er tyk nok til at lappe en cykelslange med.

Smør skal bruges, som var det gratis, og creme fraiche (den fede 38%, tak!) er Guds personlige gave til enhver ret, der ser lidt forpjusket ud. En klat i gryderetten? Selvfølgelig. En skefuld ovenpå de stuvede ærter? Helt sikkert. Det handler om at snige kalorier ind overalt, som en lille, fræk kalorie-ninja.

Husk nu, det er bedre med seks små måltider, der glider ned, end tre store slag, der får dig til at ligne en, der har slugt en badebold. Min gamle farmor på Fyn levede praktisk talt af ostemadder med tandsmør og koldskål med flødeskum. Hun blev 98 og klagede kun over, at fjernbetjeningen var blevet for kompliceret.

Hvor mange kalorier skal man have om dagen som 70-årig?

70-årige hjerner kræver lige så meget brændstof som en mindre bil på en lang tur – omkring 30 kcal pr. kilo krop. Forestil dig en lilleFiat Panda, der skal køre fra Helsingør til Sønderborg. Den skal have brændstof for at komme frem, ikke sandt? Ligesom din krop.

Så, hvis du vejer 70 kg, er det cirka 2100 kcal om dagen. Ikke for at blive en Michelin-stjerne chefkok i dit eget køkken, men nok til at holde liv i den dyrebare motor. Det er mindre end en teenager på speed-dating, men mere end en gravhund der sover 20 timer i døgnet.

Husk, at det er et retningslinje. Nogle 70-årige er mere aktive end andre. En haveentusiast bruger mere energi end en mester i fjernbetjeningen.

• Vægt-baseret skøn: Ca. 30 kcal/kg kropsvægt.
• Eksempel for 70 kg: Cirka 2100 kcal dagligt.
• Aktivitetsniveau: En vigtig faktor at huske!

Ældre kroppe kan have sværere ved at optage næringsstoffer, så kvaliteten af de kalorier tæller lige så meget som kvantiteten. Tænk på det som at fylde super premium benzin på bilen – det kører bedre!

Dette tal er en vejledning, ikke en lov. Nogle har brug for mere, andre mindre. En stille og rolig dag bag computeren kræver færre kalorier end en rask gåtur i skoven.