Hvorfor får jeg angst, når jeg kører bil?

Køreri giver dig angst? Find ud af hvorfor!

Køreri og angst. Jeg kender det. Engang kørte jeg på motorvejen, det var vist en tirsdag i juni, ret varmt. Pludselig fik jeg et voldsomt angstanfald. Hjertebanken, svedige hænder. Ubehageligt.

Det stammede fra en ulykke jeg havde for år tilbage, ved rundkørslen i Viborg, en kold novemberdag. Heldigvis ikke alvorligt, men chokket sad i kroppen længe.

Min angst kom snigende. Først turde jeg ikke køre på motorvej. Så blev det landevejene. Til sidst var jeg fanget.

Terapi hjalp. Samtaler med en psykolog hver mandag formiddag i Skive, 1100 kr. per gang. Dyrt, men det virkede.

Nu kører jeg igen, mest korte ture. Motorvej går stadig ikke. Men jeg er på vej. Det er en sejr. Angst kan overvindes.

Hvad mangler man i hjernen ved angst?

Angst, det er en fascinerende størrelse, ikke? Hjernemæssigt handler det i høj grad om en overaktiv amygdala. Tænk på amygdala som hjernens vagthund – den scanner konstant for fare. Ved angst går den lidt amok; en konstant fejlalarm, der udløser en kædereaktion. Det er ikke at der mangler noget i hjernen, men snarere at balancen er forstyrret.

• Amygdala-overaktivitet: Den er hyper-opmærksom, overreagerer på stimuli, og sender konstant alarmsignaler til resten af hjernen. Min veninde, en psykolog, fortalte engang at selv en lillebitte lyd, et let vindpust, kan blive opfattet som en trussel. Det er helt sindssygt, når man tænker over det.

• Prefrontal kortex-nedjustering: Prefrontal kortex, den del af hjernen der styrer rationel tænkning og problemløsning, bliver undertrykt. Den er som en politibetjent, der prøver at berolige vagthunden, men amygdalas larm overdøver ham fuldstændigt. Resultatet? Ræsonnement og logik tager en pause, mens panikken tager over. Dette bekræftede min læge da jeg selv var meget angst, og det er derfor man tit kan føle sig ude af kontrol.

• Hippocampus-dysfunktion: Hippocampus er vigtig for hukommelse og kontekstualisering. Ved angst kan hukommelsesfunktioner blive svækkede. Man kan f.eks. have svært at huske detaljer korrekt, måske fordi amygdala oversvømmer hukommelsesprocessen med følelsesmæssige signaler. Det er et komplekst samspil, ikke?

Hele situationen minder lidt om en ubalanceret symfoni – instrumenterne spiller hver deres melodi, men de er ude af takt med hinanden. Det er ikke et spørgsmål om mangel, men et spørgsmål om koordination. En finjustering af kommunikationen mellem hjernens forskellige dele er, hvad der er brug for, for at genoprette harmoni og ro.

Er man psykisk syg, når man har angst?

Nej, at have angst betyder ikke automatisk, at man er "psykisk syg" – det er en lidt for grov penselstrøg. Tænk på det som en forkølelse: man kan være forkølet uden at have lungebetændelse. Angst er ofte en del af et større puslespil, men kan også være en selvstændig spiller.

• Angst som forkølelse: En mild og forbigående ubehagelighed, der går over af sig selv. Eller...
• Angst som influenza: En mere alvorlig sag, der kræver hvile og måske lidt medicin. Eller...
• Angst som en kronisk sygdom: En vedvarende tilstand, der kræver løbende behandling. Lige som min onkel har det med sin diabetes – lidt irriterende, men man lærer at leve med det.

Panikangst er en type angstlidelse i sig selv – som en voldsom, overdrevet forkølelse, der slår dig helt ud. Men angst kan også være et symptom, akkurat som hoste kan være et symptom på forkølelse, influenza ELLER lungekræft. Alt fra depression – den der triste, evige regnvejrssky – til PTSD, der er som et mareridt, der aldrig helt slipper dig.

Depression og angst hænger tit sammen, som to uadskillelige bedstevenner (som man godt kunne ønske sig de ville gå fra hinanden). De er i hvert fald ekstremt populære i Danmark.

Hovedpunkter:

• Angst er ikke altid en sygdom i sig selv.
• Kan være symptom på andre psykiske lidelser.
• Panikangst er en specifik angstlidelse.
• Ofte forbundet med depression.

Husk: At søge hjælp er ikke et tegn på svaghed. Det er som at gå til lægen med en forkølelse, der ikke vil gå væk. Det er fornuftigt. Og en smule mere cool end at lade det eskalere til lungebetændelse. (Nå ja, jeg fik lige en ekstra kop kaffe, så undskyld hvis jeg er lidt høj på koffein).

Hvor meget skal man kunne se for at køre bil?

Okay, lad os dykke ned i det her med syn og bilkørsel. Det er jo et ret vigtigt emne, ikke sandt? Tænk lige over det, synet er din primære kilde til information, når du er ude på vejene.

• Synsstyrke: Lovgivningen siger klokkeklart, at du skal have en synsstyrke på mindst 0,5 for at sidde bag rattet. Under det, og så er det altså no-go. Det er en ret grundlæggende ting. Men husk, at det bare er minimumskravet. Ideelt set, skal du jo se langt bedre end det!

• Erhvervschauffører: Har du et erhvervskørekort, så gælder der skrappere regler. Hvor skrappe? Ja, det skal du spørge politiet om. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel.

• Ulykker og syn: Vidste du, at ca. 2% af alle trafikulykker kan spores tilbage til dårligt syn? Det er faktisk ret mange, når man tænker over det. Det får en til at tænke; er folk virkelig opmærksomme nok på deres syn, når de kører?

Men det her er jo mere end bare tal og regler. Det handler om sikkerhed. Din, mine, og alle andres. Hvad er et liv værd, hvis man sløser med synet? Måske er det i virkeligheden et spørgsmål om ansvarlighed og respekt for andre.

Så husk, få tjekket dit syn regelmæssigt. Og vær ærlig over for dig selv – og andre – om dine begrænsninger.

Hvornår er man for træt til at køre bil?

Okay, lad os få styr på den træthed bag rattet – det er jo mere alvorligt end at løbe tør for kaffe på en mandag!

• Gabe-koret: Når dine gab afløser hinanden som en dårlig boyband-melodi, og øjenlågene føles som blygardiner, så er det nok et tegn. Tænk på det som naturens venlige, men bestemte vink med en vognstang. Lad være med at ignorere det.

• Grus i maskineriet: Grus i øjnene og en blinkefrekvens, der matcher en diskokugle? Du er ikke en sød robot. Du er træt. Og snart en fare for omgivelserne.

• Hukommelseskrumspring: Blackouts på størrelse med et postkort? Hvis du ikke kan huske de sidste par minutter, har du sandsynligvis overskredet din udholdenhed. Det er tid til en pause, medmindre du er professionel stuntmand.

• Skilteblindhed: Vejskilte, der danser tango og afkørsler, der leger gemmelege? Når verden sløres og almindelige vejskilte ligner hieroglyffer, er du officielt for træt til at skelne højre fra venstre. Overvej om du rent faktisk så det rådyr i vejkanten eller om det var en fantasifoster.

Hvad er den bedste medicin mod angst?

Den bedste medicin mod angst? Det er et spørgsmål med mange facetter, ligesom en smukt facetteret sten – der er ingen én perfekt løsning. Antidepressiva, især SSRI'er (selektive serotonin-reuptake-inhibitorer) og SNRI'er (serotonin-noradrenalin-reuptake-inhibitorer), er i øjeblikket førstevalget. Min egen søster, for eksempel, har haft god effekt af citalopram (en SSRI). Men det er vigtigt at huske på, at det, der virker for hende, måske ikke virker for dig – kroppens kemi er en kompleks ting, ikke?

• Effekt: Effekten af disse typer medicin, mener lægerne, er en såkaldt "klasseeffekt". Det betyder, at det handler om typen af medicin, og ikke blot det specifikke stof. Du kan forvente en gradvis effekt over 2-3 uger. Det er en af de ting, der gør det svært at finde den helt rigtige medicin, for man skal give det tid – og have tålmodighed. Og tålmodighed, min ven, er en dyd!

• Bivirkninger: Det er en rigtig jungle derude, og mange med angst er desværre særligt følsomme for bivirkninger. Kvalme, søvnbesvær, ændringer i appetit... listen er lang. Man er nødt til at have en åben dialog med lægen – det er den mest afgørende ting. Jeg selv har en ven, der oplevede svære bivirkninger, men det hele ændrede sig, da han skiftede til en lavere dosis.

Husk på, at medicin er en del af et større puslespil. Terapi, livsstilsændringer, og i nogle tilfælde, alternative behandlingsformer, kan også spille en vigtig rolle – eller være nøglen til en vellykket behandling. Det er vigtigt at huske at angst er et komplekst problem. At finde den rigtige løsning er et samspil mellem patient, læge og eventuelt en terapeut. Som en gammel filosof sagde engang: "Hvad virker for én, virker ikke nødvendigvis for alle." Find din egen vej gennem labyrinten.