Hvordan starter muskelgigt?

Sådan starter muskelgigt

Muskelgigt, også kendt som polymyalgi rheumatica (PMR), er en betændelsessygdom, der primært rammer mennesker over 50 år. Den skyldes ikke en aktiv infektion, og årsagen til betændelsen er ukendt. I Danmark diagnosticeres omkring 3000 mennesker årligt med muskelgigt.

Symptomer

De klassiske symptomer på muskelgigt er:

• Stivhed og smerter i nakke, skuldre og hofter
• Smerterne forværres om morgenen eller efter længere perioder med inaktivitet
• Træthed og lavgradig feber
• Vægttab

Årsag

Den nøjagtige årsag til muskelgigt er ukendt, men man mener, at immunsystemet spiller en rolle. Muskelgigt kan opstå sammen med kæmpecelle-karbetændelse (arteritis temporalis), der er en betændelse i blodårerne i hovedet.

Diagnose

Diagnosen af muskelgigt stilles på baggrund af patientens symptomer, fysisk undersøgelse og blodprøver. Der er ingen specifik blodprøve, der kan diagnosticere muskelgigt, men blodprøverne kan vise tegn på betændelse som forhøjet CRP og SR.

Behandling

Behandlingen af muskelgigt er med binyrebarkhormon (prednisolon). Hormonbehandlingen virker ved at undertrykke inflammationen. De fleste patienter oplever en hurtig forbedring af deres symptomer inden for få dage efter behandlingsstart. Hormonbehandlingen gives i faldende doser over flere måneder.

Prognose

Prognosen for muskelgigt er generelt god. De fleste patienter oplever en komplet remission af deres symptomer inden for få måneder efter behandlingsstart. I nogle tilfælde kan symptomerne vende tilbage, og det kan være nødvendigt med længerevarende behandling.