Hvor lang tid tager alvorlig stress?

Hvor lang tid tager alvorlig stress, egentlig? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, mere end én gang. Jeg husker tydeligt den periode, hvor alt bare væltede omkuld – jobbet, forholdet, ja, hele mit liv følte jeg, var ved at gå i stykker. Var det stress? Eller var det bare mig, der var for svag?

De der guider siger jo, at mere end to-fire uger med symptomer, det er stress. Okay, men hvad er symptomer? Jeg mener, hovedpine kan man jo have af tusind forskellige grunde, ikke? Man føler sig træt, ja, det er jo hverdagskost for de fleste! Jeg følte mig drænet, nærmest tom, i ugevis. Men er det nok til at kalde det alvorlig stress?

Så kommer de frem med den mere hårde definition: Mere end seks til tolv måneder. Tolv måneder! Et helt år med konstant ubehag, bekymringer, måske endda panikangst. Hovsa! Det her er mere end bare "en dårlig periode," ikke? Jeg tænker på min veninde, Lotte, hun var sygemeldt i næsten et år – hun havde en kæmpe depression, men underliggende var der jo også den kroniske stress. Jeg så hende kæmpe, og hun sagde selv, at de tolv måneder føltes som en evighed. Man går i stå, føler man ikke? Man mister lysten til det hele. Man mister sig selv.

Seks til tolv måneder… det lyder skræmmende, ikke? Det føles som et liv uden lys. Det er lang tid til at være fanget i en krop, der føles fremmed, i tanker, der gnaver. Måske er det derfor, at man tit først søger hjælp for sent? Man tror jo, at det går over, det skal bare lige... ro sig lidt. Det er så let at tro det. Men for Lotte var det altså ikke tilfældet.

Så ja, hvad er svaret? Der er åbenbart ikke et enkelt svar. Men to-fire uger er et advarselssignal, og seks-tolv måneder? Det er et råb om hjælp. Og man skal ikke være flov over at søge hjælp. For det at erkende, at man har brug for det, er et kæmpe skridt. Og mon ikke det er bedre at søge hjælp for tidligt, end for sent?