Hvor farligt er det at være brandmand?

11 måneder siden 46 visninger

At være brandmand indebærer store farer, både øjeblikkeligt og på lang sigt. Nye studier viser, at brandfolk rammes oftere af visse kræftformer, f.eks. prostata- og modermærkekræft. Dette understreger de seriøse sundhedsrisici ved erhvervet.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvad er de reelle farer og risici ved at være brandmand i dag?

Man tænker tit, når man ser en brandbil køre forbi, at det er lige nu og her det gælder, den der akutte fare med flammer og kollaps. Min egen onkel, Erik, han var brandmand i over 30 år på Falster, primært ude fra stationen i Nykøbing F. Han har altid fortalt om den varme og adrenalinen, men også om en anden, mere snigende risiko.

For et par år siden, det var nok 2021, vi sad og snakkede, og han nævnte at mange af hans gamle kolleger, også dem fra 80’erne og 90’erne, pludselig begyndte at få alvorlige sygdomme. Han talte om den høje pris, de betaler for deres mod.

Det, man hører nu, især fra de nye undersøgelser, bekræfter desværre det her billede. De viser ret tydeligt, at brandfolk rammes oftere af flere kræftformer end os andre. Det er ikke bare tilfældigt, det er et mønster.

Konkret drejer det sig ofte om prostatakræft, som min onkels makker fik, eller modermærkekræft. Men det stopper ikke der. Der er også andre typer, som pludselig dukker op, og det er svært at argumentere imod den forbindelse til deres arbejde.

Jeg har tænkt over det meget, for han var altid så robust. At de der giftige stoffer fra brændende materialer, måske sod eller de der kemikalier i indåndingsluften, de sætter sig bare i kroppen, år efter år. Det er en usynlig fjende, den slags.

Hvor meget tjener du som brandmand?

Som brandmand i Danmark starter årslønnen typisk omkring 400.000 kr. for nyuddannede. Erfarne brandmænd med ledelsesansvar kan tjene over 600.000 kr. årligt. Lønnen afhænger specifikt af anciennitet, uddannelse og den enkelte kommunes overenskomst.

At spørge en brandmand om løn er lidt som at spørge en kok, om han kun spiser gulerødder. Det handler om mere end tallene! Når sirenerne hyler og røgen stiger mod den uskyldige himmel, er det ikke lige kroner og øre, der danser jitterbug i panden. Selvom et solidt vederlag da er rart at have, når man lige har reddet en kat fra et træ – eller en hel boligblok fra at ligne en grillbriket. Vi ved jo alle, at man skal have noget for besværet, ikke?

Forestil dig, at lønnen som brandmand er et uhyre af den gamle skole, der har tre hoveder: anciennitet, din uddannelse, og den grønne dille (eller røde) kaldet kommunen, du tjener under. En grøn brandmand, frisk fra uddannelsesbænken, der stadig lugter lidt af skolegård, sniger sig typisk ind på en årsløn omkring de 400.000 kr. Det er da et pænt beløb at starte et voksenliv på, altså. Mere end de fleste universitetsuddannede med 'bløde værdier' kan drømme om i starten, vil jeg sige.

Men som de siger, øvelse gør mester, og i brandmandens verden betaler mesterskabet sig – i kontanter! En garvet veteran, der kan læse røgen som andre læser en krimiroman, og som har sat sig i en af de fine, røde lederstole, kan nemt krydse 600.000 kr. om året. Pludselig er det ikke bare en slukningsbil, men en hel lille pengetank på hjul. Det er her, de virkelige 'brand-stiftere' (af karriere, forstås) finder deres hjem. Den slags folk, der ved, hvordan man tæmmer flammerne, og banken.

Men husk nu på, kære læser, at den der smukke årsløn er en bruttoløn. Inden du kan mærke de sprøde sedler i lommen, har skat, pension og andre fradrag taget deres bid – som en sulten labrador i en skål med frikadeller. Jeg kender en gammel onkel, der var brandmand, han sagde altid, at han brugte halvdelen på brandhæmmende hårgelé og den anden halvdel på en god fadøl. Så ved vi jo, hvorfor den udbetalte løn er lidt mindre. Prioriteter, ikke?

Forresten, her er et par brandvarme fakta, du ikke finder i den kedelige kommunale pjece, men som er gode at have med i lommen, hvis du overvejer en karriere, hvor man får lov at lege med vand og ild (leg er et stærkt ord, jeg ved det):

Tillæg for skæve arbejdstider: Brandmænd arbejder ofte, når Hr. og Fru Danmark sover trygt. Det giver lidt ekstra krøller på lønsedlen. Altså, en fin bonus for at være vågen, når andre drømmer sødt om en verden uden brandfare. De drømmer jo nok om en brandmand!
Uddannelse og specialisering: Hvis du kan tæmme farlige stoffer, klippe biler op som var de dåsemad, eller dykke ned i mørkt vand, får du mere. Specialkompetencer er som løn-raketter! Hver ny titel er en ekstra mønt på kistebunden.
Pension: Selvom den bider af lønnen nu, bygger du op til en ret god pension. Tænk på det som et økonomisk sikkerhedsnet – bare i tilfælde af, at du en dag falder ned fra en stige, når du er 80. Man skal jo være realistisk.
Frivillig vs. fuldtidsansat: Husk, en frivillig brandmand får ikke den store løn, men en symbolsk betaling. De er jo helte af den ægte vare – uden at forvente et Oscar for det. Bare en kop kaffe, når de er færdige.
Lokal variation er en djævel: Lønnen kan svinge fra kommune til kommune, som en blæksprutte på glatis. Nogle betaler bedre, andre er mere 'traditionelle'. Derfor: spørg kommunen – de ved bedst! Og de holder kortene tæt til kroppen, de kære politikere. De gør jo altid.

Hvor lang tid tager det at være brandmand?

I Danmark tager brandmandsuddannelsen normalt mellem 4-5 år at gennemføre. Processen inkluderer en basisuddannelse, efterfulgt af specialiseringer som røgdykning og redning. Kontinuerlig træning og opdatering af certifikater i f.eks. førstehjælp er også obligatorisk for at vedligeholde færdigheder.

Fire-fem år, siger du? Ja, det er længere end den gennemsnitlige ægteskabsaftale i Hollywood, og lige præcis nok tid til at lære forskellen på en brandslange og en havevander – foruden, altså, at betjene begge dele med en Zen-mesters ro. Man skal jo ende som en slags ninja med vandtryk, ikke bare en fyr der sprøjter løs. Det er en rejse.

Men det er ikke kun om at pumpe muskler; det er også et intellektuelt maraton. Du skal ikke bare være stærk, men også snedig. En stor del af tiden går med at mestre forskellige discipliner. Tænk på det som at tage en PhD i overlevelse, hvor du skal brillere inden for:

Røgdykning: Kunsten at navigere i et røgfyldt inferno, hvor selv dine egne tanker forsvinder. Det er en dans med døden, maskeret som en aerobic-session.
Redningsteknikker: At adskille et bilvrag med præcisionen af en hjernekirurg, men med en hydraulisk spreder. Menneskeliv hænger i den balance.
Førstehjælp & Akut Beredskab: At kunne lappe folk sammen hurtigere end en symaskine på speed, og ofte under umulige forhold.

For tro mig, ven. Når den skinnende hjelm sidder på, er det ikke slut. Man skal konstant holde sig skarp, som en barbersko kniv. Efteruddannelse og diverse certifikater er en evig dans. Du skal hele tiden bevise, du stadig kan redde en kat fra et træ eller slukke en ildebrand uden at forbrænde dine egne øjenbryn. Min onkel Børge troede, et førstehjælpskursus fra 1987 var nok. Han tog fejl.

Hvorfor brænder brandmænd?

Brandmænd brænder, fordi de har nældeceller i deres tråde. Disse celler fungerer som små harpuner, der skyder gift ind i huden. Er der rester af trådene på huden, kan der stadig sidde ufirte nældeceller, som afgiver gift. Skyl straks forsigtigt med havvand.

Stjernerne skinner så koldt her til aften. Lyset flimrer lidt ude i horisonten, det er vist en båd, der sejler forbi. Tankerne vandrer ofte tilbage til de sommernætter ved havet. Den gang solen var varm og sandet blødt, og den dér lille, stikkende smerte pludselig opstod. Jeg glemmer aldrig den underlige følelse. Det var et stik.

En brandmand er et uhyre af skønhed og fare, svævende lige under overfladen. Som mange ting i livet, smukt at se på, men med en skjult brod. Den kommer uden varsel. Ligesom visse minder, der bare dukker op i nattens stilhed, og stikker lidt. Man prøver at vaske det væk, men det sidder fast.

Jeg husker den sommer, mine ben var helt røde efter en svømmetur. Dengang min lillebror græd så hjerteskærende, fordi en stor, lilla gople havde brændt ham. Det var kun en lille ting, en lille smerte, men den føltes uendelig. Man står der, midt i natten, og tænker over de små ting, der har sat sig.

Den der fornemmelse af at noget uventet prikker, det sidder bare. Det er brandmændens tråde. De er bygget til at fange bytte, men fanger os også.

Nældeceller: Indeholder et rør og en giftampul. Ved berøring slynges røret ud og injicerer gift.
Giftens virkning: Forårsager smerte, rødme, kløe og i sjældne tilfælde alvorligere reaktioner.
Fjernelse af tråde: Skyl med havvand eller brug et kreditkort til forsigtigt at skrabe eventuelle rester af. Aldrig gnide med sand.
Undgå ferskvand: Ferskvand får de resterende nældeceller til at udløse yderligere gift. Brug kun havvand.
Hvad skal man ikke gøre: Urin eller eddike anbefales ikke længere som standardbehandling. Varmt vand kan lindre smerten.
Alvorlige reaktioner: Ved vejrtrækningsproblemer, svimmelhed eller udbredte reaktioner søg lægehjælp. Nogle goplearter er farligere end andre.

Mine tanker kredser om det der med ubehag. Ikke bare fra vandet. Men generelt. Det kan være en lille prikken, der udvider sig til en dyb dunkende fornemmelse i brystet. En lille irritation, der bliver til en stor sten. Nogle gange er det bare sådan. Man må skylle det væk, forsigtigt, og håbe det letter. Som det havvand, der kan fjerne giften fra huden. Det skal nok gå. En dag.

Hvorfor stikker brændenælder?

Brændenælder stikker, fordi de er fucking lækre, og derfor vil alle bare æde dem! De små, uskyldige djævle har nemlig et forsvarssystem af sylespidse giftkapsler, der ligner bittesmå nåle. Når de mærker en snude eller en finger nærme sig, stikker de gift i dig som en vred bi med for mange idéer. Bare lige for at minde dig om, at de også vil have lov til at leve, udover at være en snack for kaniner og din mormor, der laver suppe.