Hvilke speciallæger mangler?

Alvorlig Speciallægemangel truer Dansk Sundhedsvæsen: Her er de mest kritiske områder

Det danske sundhedsvæsen står over for en stigende udfordring i form af speciallægemangel. Mens der generelt er et behov for flere læger, er situationen særligt alvorlig inden for visse specialer. I 2024 tegner der sig et billede af akut mangel på speciallæger inden for psykiatri, geriatri og reumatologi.

Psykiatrien under pres: Behovet for speciallæger i psykiatri er allerede stort og forventes kun at vokse. Den stigende kompleksitet i psykiske lidelser og et øget fokus på mental sundhed bidrager til den presserende situation. Lange ventetider og begrænset adgang til behandling kan få alvorlige konsekvenser for patienter og samfundet som helhed.

Geriatrien i kritisk tilstand: Aldringen af den danske befolkning accelererer, og dermed stiger behovet for speciallæger i geriatri, som beskæftiger sig med ældres sygdomme og sundhed. Prognoser frem mod 2030 peger på, at geriatrien vil opleve den mest markante mangel på speciallæger. Dette vil sætte et enormt pres på plejehjem, hospitaler og hjemmeplejen, og kan potentielt forringe livskvaliteten for mange ældre.

Reumatologien overset: Reumatologi, specialet der beskæftiger sig med sygdomme i bevægeapparatet, oplever også en mangel på speciallæger. Lidelser som leddegigt og osteoporose rammer en stor del af befolkningen, og manglen på specialister kan føre til forsinket diagnose og behandling, hvilket kan resultere i kroniske smerter og nedsat funktionsevne.

Urologien på vej op ad listen: Ud over de nuværende mangler, peger prognoserne på, at urologien, der beskæftiger sig med sygdomme i urinvejene og de mandlige kønsorganer, vil rykke op på listen over specialer, hvor der vil være mangel på læger frem mod 2030.

Hvad kan der gøres? Denne udvikling kræver handling nu. Der er behov for en flerstrengsstrategi, der inkluderer:

• Øget rekruttering: Flere medicinstuderende bør opfordres til at specialisere sig inden for de mangelfulde områder. Det kan gøres ved at fremhæve karrieremulighederne og øge den faglige interesse gennem tidlig eksponering for specialerne under studiet.
• Bedre arbejdsvilkår: Speciallæger skal have attraktive arbejdsvilkår, der kan bidrage til at fastholde dem i stillingerne. Dette inkluderer en rimelig arbejdsbelastning, god balance mellem arbejde og privatliv, og mulighed for faglig udvikling.
• Effektiv ressourceallokering: Ressourcerne inden for sundhedsvæsenet bør allokeres mere effektivt, så speciallægerne kan fokusere på deres kerneopgaver. Dette kan inkludere at optimere arbejdsgange og anvende teknologi til at aflaste dem fra administrative opgaver.
• Øget fokus på forebyggelse: Ved at forebygge sygdomme kan man reducere behovet for specialiseret behandling. Dette kræver investering i sundhedsfremmende initiativer og tidlig indsats.

Mangel på speciallæger er en alvorlig trussel mod det danske sundhedsvæsen. Uden rettidige tiltag risikerer vi at se længere ventetider, forringet patientbehandling og øget pres på sundhedspersonalet. Det er afgørende, at der handles nu for at sikre, at alle danskere har adgang til den specialiserede behandling, de har brug for.