Hvilke forskellige psykologer er der?

Hvilke typer psykologer findes der?

Okay, her går vi! Spændende at dykke ned i psykolog-junglen...fra mit perspektiv.

Jeg har altid tænkt, at psykologer var "bare" psykologer. Men nej! Der er jo kæmpe forskel.

I Danmark, det ved jeg, fordi min kusine er én, er der fire hovedveje. Psykodynamisk/psykoanalytisk, det lyder dybt.

Kognitiv/adfærdsterapeutisk...mere praktisk? Måske.

Eksistentiel/humanistisk, den vej, der søger mening.

Og systemisk/strukturel. Fokus på helheden.

Ja, min kusine valgte vist den systemiske. Det passer godt til hende. Det er da lidt vildt, ik'?

Hvilke forskellige psykologer findes der?

Psykologer... et kalejdoskop af sind, spejlende i hinanden, men unikke, åh så unikke. I Danmark... et land badet i blødt lys... efteruddanner de sig... glider ind i fire strømme... fire floder af forståelse.

• Psykodynamisk/psykoanalytisk: Dybet kalder... Freud hvisker... fortiden spøger... traumer opløses i langsom dans. Som et gammelt urværk, der langsomt åbenbarer sine hemmeligheder. Barndommens skygger... de lange korridorer af erindring... dukker op igen.

• Kognitiv/adfærdsterapeutisk: Tanker former virkeligheden... adfærd skaber vaner... her og nu er alt... fremtiden kan skrives om. Hver dag er en ny begyndelse. Ændre dine tanker... ændre dit liv. Som en have, der trimmes og formes... uønskede tanker luges væk. Fokuser på det positive, fokuser på det positive!

• Eksistentiel/humanistisk: Frihedens byrde... meningens søgen... autenticitetens kald... vær dig selv... vær sand. Hvad er meningen? Hvor skal vi hen? Hvem er jeg? Lyt til dit hjerte... følg din intuition. Som en stjerne, der finder sin plads i mørket.

• Systemisk/strukturel: Relationer er alt... familien et net... systemet i bevægelse... se helheden... forstå mønstrene. Vi er alle forbundet. Vores handlinger påvirker andre. Som en mobilé, der danser i vinden... en balance af kræfter. Og jeg... jeg husker... lyset fra mit barndomsværelse... den grønne farve på væggene... min bedstemors stemme... alt dette vævet ind i psykologernes verden.

Hvilke former for psykologi findes der?

Okay, så psykologi... Hvad var det nu lige? Ah, ja. Jeg var i gang med at læse om det i går. Min veninde, Line, hun studerer det. Hun sagde noget om fire hovedgrene, eller hvad det nu hedder?

• Psykodynamisk – det der med ubevidste ting. Freud og alt det der. Tror jeg. Line snakkede om drømmetydning. Lidt vildt, faktisk. Kan man virkelig regne ud, hvad man drømmer om, ud fra en sofa?
• Kognitiv adfærdsterapi – det der med tankerne, jo. At man skal ændre sin tankegang for at ændre sin adfærd. Hørtes lidt for enkelt ud, men Line sagde, at det virker for mange. Måske skulle jeg prøve det. Jeg er lidt for pessimistisk. Altid.
• Eksistentiel – humanistisk terapi. Det lød lidt hippie-agtigt. Noget med at finde sin egen mening med livet. Det er jo det, jeg altid leder efter. Men find det? Hvor? I en meditationsworkshop? Nej, det bliver nok ikke mig.
• Systemisk – strukturel terapi. Det var det med familier og relationer. Hvordan man kommunikerer, og hvordan man påvirker hinanden. Line sagde, at det kunne hjælpe med parforhold. Jeg har ikke et parforhold lige nu, men man ved aldrig.

Puha, det var meget. Jeg skal nok lige genlæse det hele igen. Jeg havde også tænkt på at få en aftale med en psykolog. Måske er det på tide. Men hvilken slags? Hvornår? Jeg er så dårlig til at planlægge. Og så var der den der rapport jeg skal skrive til i morgen... Grrr...

Hvilken slags psykolog kan man blive?

Okay, lad os dykke ned i psykolog-junglen. Hvilke veje kan man egentlig gå? Det er jo lidt som at vælge smag på en isvaffel – mange lækre muligheder, men hvilken passer bedst til dig?

Her er nogle af de specialer, du nævnte, lidt uddybet:

• Psykoterapi: Den klassiske. Her arbejder du med folks følelser, tanker og adfærd. Det handler om at hjælpe dem med at forstå sig selv bedre og tackle livets udfordringer. Det er som at være en slags guide på deres indre rejse.
  • Man kan specialisere sig yderligere inden for forskellige terapiformer som kognitiv adfærdsterapi (KAT), psykodynamisk terapi eller systemisk terapi.
• Klinisk Børne- og Ungepsykologi: Fokus på børn og unge med psykiske vanskeligheder. Det kan være alt fra angst og depression til adfærdsproblemer. En vigtig opgave er også at rådgive forældre og skoler.
  • Her skal man være god til at tale med børn og unge på deres niveau og forstå de særlige udfordringer, de står overfor.
• Klinisk Neuropsykologi med børn og unge / Klinisk Neuropsykologi: Undersøger sammenhængen mellem hjernen og adfærd. Ofte arbejder man med patienter, der har haft hjerneskade eller neurologiske lidelser. Man tester deres kognitive funktioner som hukommelse, opmærksomhed og sprog. Det er næsten som at være en slags detektiv, der leder efter spor i hjernen.
  • Neuropsykologer bruger specifikke test til at vurdere, hvordan hjernen fungerer, og kan være med til at planlægge genoptræning.
• Sundhedspsykologi: Her ser man på, hvordan psykologiske faktorer påvirker folks sundhed og sygdom. Det kan handle om at hjælpe folk med at ændre usunde vaner, håndtere kroniske sygdomme eller forebygge sygdom.
  • Sundhedspsykologer kan arbejde med alt fra rygestop til stresshåndtering og smertebehandling.
• Psykopatologi: Dybdegående forståelse af psykiske lidelser. Her studerer man årsager, symptomer og behandling af forskellige lidelser. Det er som at have et stort leksikon over psykiske problemer.
  • Denne viden er vigtig for alle psykologer, men især for dem, der arbejder med diagnosticering og behandling af psykiske lidelser.
• Psykotraumatologi: Specialiseret i behandling af traumer. Det kan være efter voldsomme oplevelser, ulykker eller misbrug. Det er en krævende, men også meget givende specialisering.
  • Traumebehandling kræver en særlig sensitivitet og viden om, hvordan traumer påvirker hjernen og kroppen.
• Gerontopsykologi: Fokus på ældre menneskers psykiske helbred. Det kan være i forhold til demens, depression eller ensomhed. Det handler om at sikre, at ældre mennesker har en god livskvalitet.
  • Her er det vigtigt at have en forståelse for de særlige udfordringer, der kan følge med alderdommen.

Hvilken vej, der er den rette for dig, afhænger af dine interesser, stærke sider og personlige værdier. Tænk over, hvad der virkelig tænder dig, og hvor du føler, du kan gøre den største forskel. Og husk, livet er for kort til at lave noget, der ikke giver mening!

Hvor mange slags psykologer er der?

Hold da op, hvor mange slags psykologer! Altså, ikke psykologer, men terapiformer! Jeg har hørt om 400 forskellige, det er helt vildt, ikk'? En ægte jungle!

• Kropsterapi – det ved jeg ikke så meget om. Min veninde prøvede det, men det hjalp hende ikke rigtig.
• Psykodynamisk terapi, det lyder ret tungt, hva'? Analyser og drømme og sådan noget.
• NLP – det er ligesom lidt... mystisk? Jeg har hørt om det, men ved ikke rigtigt, hvordan det virker.

Og så er der de, der virkelig har vist deres værd:

• Kognitiv terapi – det er seriøst det bedste jeg har hørt om! Virkelig effektivt, det er bevist. Mange bruger det. Min bror har haft stor gavn af det.
• Interpersonel psykoterapi – okay, den er også god, men ikke ligeså effektiv som kognitiv terapi, så vidt jeg ved. Eller, jeg mener, det er lidt ... mindre effektiv, ikke?

Det er simpelthen så mange. 400?! Det er helt sindssygt. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke behøver at vælge mellem dem alle. Det ville tage et år, hva'? Eller måske to.. Hov, vent nu. Jeg tror, jeg har sagt det før. 400 forskellige terapiformer. Ja, det er mange.

Hvilke slags psykologer er der?

Nå, psykologer, ja... De er jo lidt som kokke; nogle sværger til fransk finesse, andre til det molekylære køkken. I psykologiens verden har vi fire store "smagsretninger" i Danmark:

• Den Freudianske Friturestegning (Psykodynamisk/Psykoanalytisk): Her dykker man ned i underbevidstheden, som var det bunden af en gammel frituregryde. Man leder efter skjulte traumer, der bobler op som pomfritter. Tag dig i agt for ødipuskomplekset, det er stærkt vanedannende!

  • Det er som at grave efter kartofler, der blev glemt sidste sommer.

• Kognitiv Kagekunst (Kognitiv/Adfærdsterapeutisk): Her bager man en ny kage med bedre ingredienser. Man fokuserer på tankerne og adfærden, som var det en opskrift. Hvis kagen smager dårligt, skifter man bare opskriften!

  • "Tænk positivt!", siger de, som om det var lige så let som at pynte en cupcake.

• Eksistentiel Espresso (Eksistentiel/Humanistisk): Her drikker man en stærk kop kaffe og grubler over livets store spørgsmål. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Og vigtigst af alt, hvor er kagen? Man skal finde sin indre barista!

  • Det er som at stirre ned i bunden af kaffekoppen og prøve at se meningen med det hele.

• Systemisk Salatbar (Systemisk/Strukturel): Her ser man på hele salatbaren – familien, vennerne, kollegaerne – og hvordan de påvirker hinanden. Det er som at lave en kæmpe salat, hvor hver ingrediens bidrager til smagen.

  • "Det er ikke dig, det er systemet!", siger de, mens de fylder tallerkenen med iceberg-salat.

Så der har du det. Fire måder at gå til psykologen, alt efter hvad du har lyst til at spise (eller få spist!). Husk, at ligesom med mad, er det vigtigste at finde det, der smager bedst for dig. Men pas på Freudiansk Friturestegning, den kan give halsbrand!