Hvad tjener man som sygeplejerske i Norge?

Altså, 50.000 norske kroner om måneden?! Som sygeplejerske?! Jeg tabte næsten min kaffe, da jeg læste det. Halvtreds tusind! Det er jo… vildt! Jeg mener, tænk lige over det. Alle de timer, alt det pres, alt det ansvar. At trøste, at pleje, at redde liv… og så blive belønnet sådan. Det er da respekt, det. Ægte respekt.

Jeg bliver næsten lidt… ja, misundelig, må jeg indrømme. Min kusine, hun er sygeplejerske her i Danmark. Hun knokler røven ud af bukserne, vagt efter vagt, og hvad får hun? Ikke i nærheden af det samme. Det er simpelthen ikke fair. Jeg husker engang, hun kom hjem efter en nattevagt, helt udmattet, havde næsten ikke sovet, og havde haft med en virkelig svær patient at gøre. Hun fortalte om det med tårer i øjnene, om hvor hårdt det var. Og så at tænke på, at norske sygeplejersker får en så meget bedre løn for den samme – eller måske endda mindre – slid. Det er… hjerteskærende. Virkelig.

Man spørger sig selv, hvad der mon foregår. Hvorfor værdsætter vi ikke vores sygeplejersker på samme måde her i Danmark? Er deres arbejde mindre værd? Er deres indsats mindre betydningsfuld? Nej, selvfølgelig ikke! De er jo rygraden i vores sundhedsvæsen. De er der for os, når vi er allermest sårbare. Og hvad får de for det? En klapsalve? En tak? Det er jo ikke nok! Det er slet, slet ikke nok.

Jeg synes bare, det er så vigtigt, at vi taler om det her. At vi råber op om uretfærdigheden. For det handler jo ikke bare om penge. Det handler om respekt. Om anerkendelse. Om at værdsætte de mennesker, der passer på os. Og ja, måske er jeg lidt følelsesladet omkring det her, men… jeg synes bare, det er så vigtigt. Hvad synes I?