Hvad sker der, hvis man ikke behandler kræft?

Hvad sker der, hvis man ikke behandler kræft? Det spørgsmål... det knuser mig. Jeg føler det helt fysisk, en klump i halsen, hver gang jeg tænker på det. Tanken om at se nogen man elsker – min farmor, for eksempel, hun kæmpede så hårdt – liiige stille og roligt blive taget af sygdommen… uden at have haft en chance… det er ubeskriveligt. Hvilken slags uretfærdighed er det?

Uden behandling, ja, hvad så? Kræften, den spreder sig, som en giftig slynge, og den snupper alt på sin vej. Jeg husker min venindes mor, hun fik diagnosticeret kræft for sent. Det gik så ufatteligt stærkt, alt for stærkt. Hun nåede ikke engang at sige farvel ordentligt. De vitale organer, de bliver angrebet, ødelagt – og så er det slut. Pointen? Det er jo ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår det går galt, hvis man ikke gør noget. Forfærdeligt, ikke?

Jeg har læst et eller andet sted – nå ja, en artikel, tror jeg – at man taler om at 90 procent af alle kræfttilfælde kan overleve, hvis de opdages tidligt og behandles. 90 procent! Det er jo et kæmpe tal. Tænk sig at miste chancen for det, bare fordi man ikke får hjælp til tide. Det er ikke bare sorg, det er ren spildt potentiale, spildt liv, spildt kærlighed. Hvorfor udsætte sig selv og sine kære for den risiko? Hvorfor? Det forstår jeg simpelthen ikke.