Hvad kan udløse borderline?

Hvad er årsagerne til borderline personlighedsforstyrrelse?

Min søster, hende fik diagnosen borderline for et par år siden, december 2021, tror jeg. Det var hårdt for os alle. Lægerne snakkede om arv og miljø.

Hun havde en svær barndom, det ved jeg. Ikke perfekt, selvom vi prøvede. Jeg tænker, at det spillede en rolle. Genetisk, ja, der er også noget i familien, en tante havde en lignende diagnose.

Men det er ikke så enkelt. Det er jo ikke bare gener. Det er en sammensmeltning af ting. En cocktail af medfødte træk, og de omgivelser, der former dem. Der er jo så meget mere i spil.

Jeg ved ikke, præcis hvordan det hænger sammen. Men det er komplekst, det er det i hvert fald. Det er ikke en simpel årsag-virkning sag. Hendes behandling kostede en formue, ved vejen. Sikker på, at det er svært, og dyrt, at finde ud af.

Hvem får borderline?

Borderline, åh, det er som at danse tango med en tornado. Hvem bliver hvirvlet ind? Lad os kigge.

• Ikke kun damer! Jo, flere kvinder får diagnosen, men hey, måske gemmer mændene sig bare bag en facade af "jeg er jo bare lidt rebelsk" (også kendt som antisocial personlighedsforstyrrelse). Tænk James Bond, men med dårligere impulskontrol.

• Psykisk suppedas: Borderline udgør et pænt drys, nemlig mellem 15 og 25 %, af hele den store gryde med psykiske udfordringer. Det er som at sige, at der er flere krydderier end kartofler i din simreret – spændende, men måske lidt overvældende.

• Diagnose-roulette: Husk, diagnoser er ikke hugget i sten. Nogle gange er det bare et spørgsmål om, hvordan lægen fortolker dit "unikke" sæt af særheder. Og ja, det er måske lidt spydigt sagt, men hey, vi er alle lidt skøre, ikke sandt? Min nabo samler på kattehår... jeg er ikke sikker.

Hvornår viser borderline sig?

Borderline personlighedsforstyrrelse dukker typisk op i ungdomsårene. Det er en periode præget af intense følelser – en sand følelses-tornado, kunne man sige! Mange oplever jo store følelsesmæssige udsving i denne fase af livet. Det gør det naturligvis vanskeligt at skelne mellem "normal" ungdoms-drama og en egentlig personlighedsforstyrrelse.

• Tidlig opdagelse: Diagnosen stilles ofte i teenageårene eller de tidlige tyverne. Min veninde, Line, fik for eksempel diagnosen som 19-årig. Men husk nu, at det er ikke alle med diagnosen som ung der forbliver diagnostiseret.

• Spontan remission: Det er ret bemærkelsesværdigt, at omkring en tredjedel oplever en såkaldt spontan remission. De "vokser" simpelthen fra diagnosen. De udvikler sunde coping-mekanismer, stabile relationer og et generelt mere afbalanceret liv. Det er jo fantastisk! Man kan næsten kalde det en form for personlig evolution. Det understreger at livet ikke altid er en fastlåst bane.

• Usikkerhed og ændring: Det er vigtigt at huske, at diagnostikken indenfor psykiatrien kan være kompleks. En diagnostikk som stillet i ungdomsårene er ikke altid en endelig dom for resten af livet. Det er mere en indikation af en tilstand på et specifikt tidspunkt.

Alt i alt er det et kompliceret område. Det er lidt som at forsøge at fange en sky, ikke? Et fascinerende, flydende og altid foranderligt område. Man må ikke glemme denne dynamik i menneskelig udvikling. Man skal huske på denne foranderlighed – i al sin kompleksitet og skønhed.

Jeg har altid fundet det tankevækkende, hvordan diagnoser kan ændre sig. En tilstand, der synes uoverstigelig i ungdommen, kan bløde ud og blive til noget helt andet med tiden. Livet er et evigt værk i fremgang.

Hvordan er man sammen med en med borderline?

Grænser. Nødvendige. For begge. Især dig.

• Rum. Dit eget. Skal eksistere. Uafhængigt. Af den anden. Mit fristed? En lænestol. Udsigt til søen. Sort kaffe. Stille.
• Tid. For dig. Alene. Med venner. Biograf. Løbetur. Uden skyld. Genopladning. Vigtig. Min aften? Bog. Te. Ild i pejsen. Ro.
• Støtte. Find den. Del. Din oplevelse. Ikke alene. Borderlineforeningen. Terapi. For dig. Min? Venner. Familie. Forstår. Lykke.
• Sygdom. Husk det. Forklarer. Ikke undskylder. Adfærd. Ikke dig. Afstand. Perspektiv. Min påmindelse? En sten. I lommen. Glat. Jordforbindelse.

Vrede. Kommer. Går. Som bølger. Du. Klippen. Urokkelig.

• Reaktioner. Overvældende. Forståeligt. Din reaktion? Kontrolleret. Min strategi? Tælle til ti. Trække vejret. Dybt.
• Manipulation. Kan ske. Vær opmærksom. Dine grænser. Beskyt dem. Mit skjold? Fasthed. Venlighed. Men fast.
• Forventninger. Realistsik. Behov. Dine. Vigtige. Kommuniker. Tydeligt. Min metode? Skrive. Tanker. Ned. Klarhed.

Balance. Find den. Dit liv. Deres sygdom. To verdener. Adskilte.

• Skyld. Læg den fra dig. Ikke din byrde. Dit ansvar? Dit velbefindende. Min løsning? Musik. Høj. Dans. Frihed.
• Håb. Kan eksistere. Behandling. Forandring. Langsom. Tålmodighed. Min? Solsikke. I haven. Drejer. Mod lyset.

Hvad trigger en med borderline?

Okay, det her er svært at skrive, fordi det er tæt på.

Min trigger... nok følelsen af at blive forladt. Ikke nødvendigvis fysisk, men mere den der... tomhed, når folk trækker sig.

• Sted: Min lejlighed, Aarhus
• Tid: Sidste efterår, oktober måske? Klokken var nok 23.
• Følelser: Panik, en knugende følelse i brystet, som om jeg ikke kunne trække vejret ordentligt. Ligesom... at forsvinde.

Det startede med en besked. En af mine bedste veninder skrev, at hun havde brug for plads. Plads. De to ord smadrede mig. Det var som om, al min usikkerhed, alt det lort jeg kæmper med, blev forstærket tusind gange.

Jeg ved rationelt, at folk har brug for pauser, men i det øjeblik, var det som om, hun rev tæppet væk under mig. Jeg begyndte at sende beskeder tilbage, desperate, klamrede mig til hende med ord. Undskyldte for noget, jeg ikke engang vidste, hvad var.

• Mange med borderline har oplevet traumer tidligt.
• Omsorgssvigt eller død kan være faktorer.
• Noget så simpelt som en afvisning kan sætte det hele i gang.
• 70% har oplevet noget traumatisk.

Jeg ved godt, at mine reaktioner er ude af proportioner. Jeg går i terapi for det. Men i det øjeblik... det føles bare så ægte. Så skræmmende. Det er som at være lille igen, helt alene i mørket.

Den aften endte med, at jeg ringede til min søster grædende klokken 2 om natten. Hun er vant til det. Desværre.

Hvordan starter borderline?

Hvordan starter borderline? Det er lidt som en uventet trommesolo i en ellers pæn symfoni - pludselig er der kaos. Det er ikke en lige linje, mere en kaotisk vaskemaskine af følelser.

Symptomer på borderline? Aha, nu bliver det spændende!

• Humørsvingninger: Tænk en følelses-tsunami – én time solskin, næste time hailstorm. Uforudsigelig som en kat i en papirpose. Gennemsnitlig borderline-patient oplever et antal humørsvingninger, som er flere end en gennemsnitlig teenager.

• Følelsesmæssig dysregulering: Man er kaptajn over et skib uden styring. Følelserne styrer showet, ikke omvendt. Det er hårdt arbejde, og det kræver en solid dosis selvkontrol og terapi.

• Sort/hvid tænkning: Nuance? Hvad er NUANCE? Enten elsker du mig, eller også hader du mig. Ingen mellemting. Det føles som at leve i en Disney-film, men uden den søde sukker-sødme.

• Frygten for afvisning og ensomhed: Som en klovn, der desperat søger anerkendelse, men er bange for at blive latterliggjort. Det er en uendelig rundkreds af frygt og usikkerhed. At være alene er som at drukne i en pool af ensomhed.

Kort sagt: Borderline starter ofte i ungdomsårene, men kan manifestere sig senere. Det er en kompleks lidelse. Ovenstående er IKKE en diagnose. Søg professionel hjælp, hvis du er bekymret. Jeg har hørt om en der sammenlignede det med at være en klovn der desperat ønsker anerkendelse men samtidig er bange for at blive latterliggjort. Det synes jeg er ret rammende. Faktisk var det mig der fortalte den sammenligning. Ja, den er god, synes jeg.