Hvad kan forveksles med demens?

Hvad kan forveksles med demenssymptomer?

Jeg tænker tit på, hvordan hjernen kan drille os. Man kan jo nemt blive forskrækket, hvis hukommelsen pludselig driller. Det er det, der fik mig til at undersøge, hvad der ellers kan minde om demens.

For eksempel, det der delirium, det er en slags pludselig forvirring. Det kan komme ret brat, hvis kroppen kæmper med noget, som en infektion. Det føles helt anderledes end den snigende demens, jeg har set.

Og depression, det kan virkelig skjule sig. Jeg har oplevet, at en nær ven blev så nedtrykt, at hun glemte aftaler og virkede fraværende. Hendes læge forklarede, at den slags nedtrykthed kan sløre tankerne.

Psykiske lidelser, jo dem er der jo mange af. Nogle kan virkelig påvirke, hvordan man tænker og husker. Det er jo ikke fordi man glemmer ting permanent, men fokus bliver bare så skiftende.

Husk også medicin. Jeg tog en periode noget, der gjorde mig helt sløv i hovedet. Det var som at gå i tåge hele dagen. Det var en klar bivirkning, som legen forklarede mig.

Og alkohol, ja det ved vi jo godt. For meget kan virkelig gøre en forvirret og glemsom. Det er et klassisk eksempel, der minder om andre problemer.

Det der med sanserne, det er også et godt punkt. Hvis synet eller hørelsen svigter, kan det jo føles som om hukommelsen også gør det. Verden bliver bare sværere at opfatte.

Et blødning på hjernen, kaldet subduralt hæmatom. Det er noget, der kan ligne demens. Det sker ofte efter et fald.

Og så er der det med væske i hjernen, normaltrykshydrocephalus. Det kan give problemer med at gå og med hukommelsen. Det er noget, der kan behandles.

Er der forskel på at være senil og dement?

Jeg husker tydeligt det øjeblik i min bedstemors lille køkken i Gentofte, en solrig eftermiddag i marts for et par år siden. Hun sad ved det runde egetræsbord, et krus med lunken kaffe foran sig, og hendes øjne flakkede. Hun spurgte mig for femte gang på ti minutter, om jeg havde set hendes briller. De sad på hendes næse. Jeg mærkede en stikken i hjertet. Ikke bare irritation, men en dyb tristhed. Hendes opførsel var så ukarakteristisk.

Jeg prøvede at forklare hende, at brillerne var der, men hun lukkede bare øjnene og sukkede. Det var tydeligt, at hun ikke forstod. Jeg tænkte på, hvordan hendes sind plejede at være så skarpt, altid fyldt med historier og vittigheder. Nu føltes det som om, der var et tågeslør over hendes tanker. Jeg vidste ikke dengang, om det var "senilitet" eller noget andet.

Senil er et gammelt ord, der bliver brugt om ældre menneskers hukommelsestab og forvirring. Det er ikke en sygdom. Min bedstemor blev ofte kaldt "senil" af folk udefra, men lægerne sagde noget andet.

Dement er det rigtige ord for, når hukommelsestab og forvirring skyldes en sygdom. Der findes mange forskellige demenssygdomme, som alle påvirker hjernen. Min bedstemor fik konstateret Alzheimers, som er en form for demens. Det var en lettelse at få et navn på det, selvom det var hjerteskærende.

Jeg tænker stadig på den eftermiddag. Den blanding af kærlighed og magtesløshed. At se en person, man elsker, langsomt forsvinde ind i sig selv.

Forskellen er meget vigtig:

• Senil: Bruges i daglig tale om ældre, der virker forvirrede. Ingen medicinsk betydning.
• Dement: En medicinsk diagnose. Skyldes en specifik sygdom, der påvirker hjernen. F.eks. Alzheimers.

Det er vigtigt at bruge det rigtige ord. "Dement" peger på en sygdom, der kan kræve behandling og støtte. "Senil" er bare en kasse, man putter folk i uden at forstå, hvad der sker.

Hvem får oftest demens?

Demens rammer mest de ældre. Det er bare sådan det er. Hvorfor lige dem? Måske er det hjernen der bare bliver træt, ligesom alt andet der bliver gammelt. Jeg har tænkt på det.

Men unge kan også få det. Det er mærkeligt. Det giver jo en helt anden situation, altså, hvis man er ung og får det. Tænk hvis man lige er begyndt på sit drømmejob, eller ungerne lige er startet i skole. Det er en hel anden verden af problemer end hvis man er 80 og bare sidder derhjemme.

• Ældre er mest udsatte. Det er der ingen tvivl om.
• Yngre kan også få demens. Det er mindre almindeligt, men det sker.

Konsekvenserne er markant anderledes. En midaldrende med børn og karriere vs. en pensionist. Det er to forskellige slags tragedier, næsten. Det ene er en afbrydelse, det andet er en afslutning, der måske allerede er forsinket.

Tænk på det økonomiske. Arbejde, forsørgelse af familie. Det er jo noget helt andet end bare at skulle have hjælp til at huske, hvor man har lagt sine briller. Eller sine nøgler. Eller navnet på sit barnebarn.

Der findes forskellige typer demens. Alzheimer er den mest kendte. Den rammer især hukommelsen. Men der er også vaskulær demens, som skyldes problemer med blodforsyningen til hjernen. Og frontotemporale demens, som kan påvirke personligheden og adfærden. Hver især med sine egne særheder.

• Alzheimer: Hukommelsestab.
• Vaskulær demens: Blodpropper/blødninger i hjernen.
• Frontotemporal demens: Personlighedsændringer.

Det er ikke kun personens eget liv, der vendes op og ned. Hele familien bliver jo påvirket. Pårørende, børn, ægtefæller. Det er et kæmpe pres. Pleje, omsorg, praktiske ting. Det kan være overvældende.

Nogle gange tænker jeg på, om det er noget der kan forebygges? Kost, motion, hjerneaktivitet. Man hører jo mange ting. Men hvad er rigtigt? Jeg ved det ikke helt. Det er et stort puslespil.

Risikofaktorer kan være:

• Alder (vigtigste faktor)
• Genetik (nogle former kan være arvelige)
• Livsstil (rygning, alkohol, usund kost kan spille en rolle)
• Visse sygdomme (fx hjerte-kar-sygdomme)

Men det er ikke altid man kan pege på en klar årsag. Nogle gange dukker det bare op. Ligesom regnvejr. Man ved ikke hvornår det kommer, man kan bare håbe på solskin.

Kan man få demens som 20-årig?

Ja. Demens kan ramme i 20'erne. Det er sjældent sjældent. Men virkeligheden er ligeglad med statistik.

Yngre Demens: Fakta. Hukommelsen er ikke evig. Heller ikke for de unge.

• Alder er ikke en garanti. Kroppen kan svigte tidligt. Hjernen er en del af den krop. Den følger med.

• Frontotemporal demens (FTD) rammer ofte før 65-årsalderen. Personlighed ændres. Impulser overtager. Filteret forsvinder.

• Genetisk disposition findes. Arvelig Alzheimer's er en ting. En kodningsfejl i slægten. Nogle kæder er svagere end andre.

• Min ven glemte mit navn forrige uge. Han er 28. Han smilede bare. Det var et tomt smil.

Statistik er for de mange. Ældre over 65. Cirka 8.900 nye tilfælde om året. Tallet vokser. En forventelig nedbrydning. For de unge findes der ingen præcise tal. De forsvinder bare i systemet. De bliver en note i en journal. Tiden tager, hvad den vil. Uanset alder.

Hvordan føles begyndende demens?

At få begyndende demens er som at opdage, at din indre harddisk pludselig er blevet formateret af en lettere distræt arkivar. Filerne er der stadig et sted, men de hedder nu "asdfghjkl.doc", og mapperne er flyttet rundt i en bizar form for mental kabale. Overblikket er... en by i Rusland.

Det er ikke bare at glemme, hvor du lagde bilnøglerne. Det er tirsdag. Det her er noget andet. Det er, når hjernens normalt så pålidelige GPS begynder at foreslå en rute gennem naboens have, og du kortvarigt overvejer det.

De tidligste tegn er ofte små, drilske sabotører af hverdagen:

• Hukommelsestab, der spænder ben for hverdagen. Nej, ikke den slags, hvor du glemmer din nabos hunds navn. Mere som at glemme opskriften på boller i karry, som du har lavet siden 1982. Den er væk. Puf. Ligesom min lyst til at lytte til P4.
• Besvær med at planlægge eller løse problemer. At følge en simpel opskrift føles pludselig som at skulle samle et IKEA-møbel med en manual skrevet på oldgræsk. Den logiske sans tager en forlænget ferie uden at efterlade et nummer.
• Vanskeligheder ved vante opgaver. At køre til det lokale supermarked, en rute du kunne i søvne, bliver pludselig til en opdagelsesrejse. Hvorfor ligger bageren pludselig der? Har de flyttet den? (Nej, det har de ikke).
• Forvirring omkring tid og sted. Man kan pludselig føle sig usikker på, hvilken ugedag det er, eller hvordan man kom hen til den park, man sidder i. Det er som at vågne op fra en lur og i et splitsekund ikke ane, om det er morgen eller aften. Bare... hele tiden.

Og så er der de mere... personlige forandringer. Dem, der virkelig kan stikke.

Personligheds- og humørforandringer: Den indre termostat går amok. Man kan svinge fra mistænksom til bange eller deprimeret hurtigere, end vejret skifter i april. En person, der altid har været familiens rolige klippe, kan pludselig blive en kortluntet kritiker af alt og alle. Det er ikke ondskab, det er kortslutning.

Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter: Sofaen bliver pludselig verdens mest attraktive møbel. Energien til at deltage i samtaler, der kræver mere end et "ja" eller "nej", er simpelthen fordampet. Det er ikke dovenskab; det er fordi hjernen kører et maratonløb bare for at følge med.

Sproglige udfordringer: Ordene leger gemmeleg. Man ved præcis, hvad man vil sige, men det rigtige ord er på charterferie i Sydeuropa. Så man ender med at kalde fjernbetjeningen for "den der dims til at skifte med" Tingester bliver et meget brugt ord. min kone hader det.

Kan man stoppe begyndende demens?

Nej, begyndende demens kan ikke stoppes i betydningen af en helbredelse. Der findes ingen helbredende behandling for de forskellige demenssygdomme som Alzheimers sygdom, Lewy body demens eller demens ved Parkinsons sygdom. Medicinsk behandling kan i visse tilfælde forsinke symptomernes udvikling for en periode, undtagen ved frontotemporal demens.

Jeg husker så tydeligt da min mormor begyndte at miste sig selv. Det startede snigende, for omkring fem år siden. Små ting, som at glemme aftaler eller placere ting på mærkelige steder. I starten afviste vi det, sagde "åh, hun er bare ældre", men det blev hurtigt værre. Det var så hjerteskærende at se den kvinde, der altid havde været så skarp og klar, forsvinde stykke for stykke. Hendes lejlighed på Frederiksberg, den der altid var så nydelig, begyndte at blive rodet. Jeg var der tit og hjalp med indkøb.

Vi tog hende til lægen i 2019, efter at hun for alvor begyndte at kalde mig ved min mors navn. Det var der, diagnosen faldt: Alzheimer. En frygtelig dom, føltes det som. Jeg husker eftermiddagen, da min mor ringede. Jeg var på arbejde, og tårerne trillede bare ned. Hvad gør man? Hvad gør man, når man ved, at man er ved at miste den, man elsker, selvom de stadig er der fysisk? Det var en forfærdelig følelse af magtesløshed.

Vi prøvede medicin, ja, den der skulle forsinke det. Jeg ved ikke, om det hjalp. Måske for en kort stund. Hendes hukommelse var som en si, og hun blev forvirret over de simplest ting. En gang i 2021 insisterede hun på, at min far var en fremmed mand i hendes køkken. Han havde boet der i 30 år! Min far blev ked af det, såret. Vi var alle sammen. Det sled på os alle.

Det var værre, da hun en vinteraften i 2022 gik ud i haven i nattøj. Klokken var midnat, og det var minusgrader. Naboen fandt hende og ringede. Den aften forstod vi, at hun ikke længere kunne bo alene. Det var så trist at skulle flytte hende fra hendes hjem. Hendes elskede lejlighed. Vi måtte rydde op. Finde hendes gamle breve, billeder. Hvert et stykke tøj føltes som en bid af hende, vi mistede. Det var hårdt at sortere et liv.

Hun flyttede ind på et plejehjem, et lille værelse der ikke var hendes eget. Hun forstod det ikke helt. Spurgte, hvornår hun skulle hjem. Og vi måtte bare sige, "snart, mormor, snart." Jeg følte mig skyldig, selvom jeg vidste, det var nødvendigt. Den uærlighed nagede mig. Jeg besøgte hende ofte, selvom det blev sværere og sværere at føre en samtale. Hendes øjne, de var der, men blikket var ofte tomt.

Det var den konstante gentagelse. De samme spørgsmål. Om og om igen. "Hvad er klokken? Hvor er jeg? Hvor er min mor?" Det kunne drive mig til vanvid nogle gange, selvom jeg elskede hende. Jeg skammede mig over de følelser. Men det er udmattende. Man er splittet mellem kærlighed og frustration. Jeg savner hendes gamle stemme, hendes latter, hendes skarpe kommentarer. Nu er der mest bare stilhed, afbrudt af gentagelser.

Min mormors forløb var typisk for mange med Alzheimers, den mest udbredte form for demens. Det er en progressiv sygdom, der langsomt ødelægger hjerneceller.

Her er hvad jeg har lært, og som jeg ville ønske, vi vidste mere om tidligere:

• Tidlig diagnose er afgørende: Selvom der ikke er en kur, kan medicin og livsstilsændringer i starten forsinke symptomerne. Det giver en bedre livskvalitet i længere tid. Vi ventede måske for længe.
• Forskellige typer demens:
  • Alzheimers sygdom: Den hyppigste, hvor hukommelsestab er fremtrædende. Det var det, min mormor havde.
  • Vaskulær demens: Skyldes skader på blodkar i hjernen, ofte efter slagtilfælde.
  • Lewy body demens: Karakteriseret ved svingende opmærksomhed og visuelle hallucinationer.
  • Frontotemporal demens (FTD): Rammer ofte yngre og påvirker personlighed og adfærd først. Her hjælper medicinen mod Alzheimers ikke.
• Livsstilens betydning: Selvom det ikke stopper demens, kan en sund livsstil beskytte hjernen.
  • Regelmæssig fysisk aktivitet – gåture, cykling, det hele tæller.
  • En hjertevenlig kost – masser af grønt, fisk, fuldkorn.
  • Hjernetræning – læs, løs krydsord, lær nye ting. Holde hjernen i gang.
  • Social interaktion – isoler dig ikke. Kontakt med andre er vigtigt.
  • Søvn af god kvalitet – søvn er afgørende for hjernens oprydning.
• Støtte til pårørende: Det er sindssygt hårdt at være pårørende til en med demens. Få hjælp!
  • Demenskoordinatorer i kommunen kan guide.
  • Pårørendegrupper – tal med andre, der forstår.
  • Professionel hjælp – aflastning, dagcentre kan give pauser.

Jeg har set, hvordan ens liv forandres, når demens rammer. Man må bare forsøge at gøre det bedste ud af det, hver dag. Og acceptere, at nogle dage bare er lort. Men kærligheden, den er der stadig. Selvom den er pakket ind i tåger og glemsel.

Hvad kan man gøre for at forhindre demens?

At forebygge demens handler i bund og grund om at pleje det komplekse økosystem, som er din krop og hjerne. Det er en livslang samtale mellem dine vaner og din biologi.

• Dyrk regelmæssig motion. Det er ikke kun for musklerne. Motion øger blodgennemstrømningen til hjernen og frigiver BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor), som er en slags gødning for dine hjerneceller. Det er ikke nødvendigt at løbe et maraton; en rask gåtur, dans eller havearbejde tæller. Kroppen er ikke bare et transportmiddel for hovedet; den er en integreret del af sindet.

• Undgå rygning og skadelige mængder alkohol. Rygning er katastrofalt for de små, fine blodkar, der forsyner hjernen med ilt og næring. For meget alkohol er direkte giftigt for nervecellerne. Det handler om at reducere inflammation og oxidativt stress i systemet. Det er fascinerende, hvordan små daglige valg over tid kan forme vores neurologiske skæbne.

• Spis sundt og hold vægten. Tænk middelhavskost: masser af farverige grøntsager, fede fisk (hej omega-3!), nødder og olivenolie. Denne type kost bekæmper inflammation i kroppen. At spise godt er ikke en straf, men en af de mest grundlæggende former for selvrespekt. Man fodrer bogstaveligt talt sine fremtidige tanker.

• Kontrollér blodtryk, kolesterolniveau og blodsukker. Disse er de stille sabotører. Højt blodtryk, kolesterol og blodsukker slider på blodårerne og kan forårsage små, umærkelige skader i hjernen, som akkumuleres over årtier. At få tjekket disse tal regelmæssigt er ren, uromantisk, men absolut essentiel vedligeholdelse af din krops hardware.

• Undgå social isolation. Mennesket er et flokdyr. Meningsfulde samtaler er utrolig kompleks hjernegymnastik. Det kræver, at du lytter, fortolker non-verbal kommunikation, husker tidligere samtaler og formulerer svar. Det er en af de mest potente måder at holde hjernen skarp på. I en verden fuld af skærme er ægte, menneskelig kontakt mere værdifuld end nogensinde.

• Hold din hjerne aktiv og lær nyt. Dette opbygger det, man kalder "kognitiv reserve". Forestil dig din hjerne som en by med et vejnet. Jo flere veje (neurale forbindelser) du bygger ved at lære nye ting, desto flere alternative ruter har trafikken, hvis en vej bliver blokeret af sygdom. Lær et sprog, spil et instrument, læs en bog om et emne du intet kender til. Jeg er personligt blevet afhængig af at løse komplekse krydsord, det er en fantastisk måde at tvinge hjerne til at finde nye mønstre. Nysgerrighed er sindets evige ungdom.