Hvad hedder sygdommen, når man lyver?

Hvad hedder løgne-sygdommen?

Puha, det der med løgne-sygdommen… Munchhausen, hedder den vist. Hørte om en type, en venindes veninde, måske for et par år siden, 2021 eller deromkring, i hvert fald efter sommerferien. Hun havde vist alle mulige fantastiske historier om sygdom. Virkelig vildt.

Hendes indlæggelser var altid et drama. Hørte, at hun var flittig til at flytte rundt, fra hospital til hospital. Det var nærmest en livsstil for hende. Tænk sig, at opfinde sådan noget.

Tror ikke, jeg kender den præcise medicinske definition, men det lød som en slags… jeg ved ikke, opfindelse af sygdom for at få opmærksomhed. Eller måske noget mere kompliceret. Jeg er jo ingen læge.

Hvilke symptomer er der på borderline?

Okay, borderline… det er noget jeg ved noget om, desværre. Min søster, Line, hun fik diagnosen for et par år siden, i 2022. Det var en lang og hård proces.

• Impulsivitet: Hold da op, hvor var hun impulsiv. Købtes en ny bil på en impuls, skiftede job hver anden måned, og jeg tror hun sprang i faldskærm en gang! Uden at overveje det et sekund. Katastrofalt, faktisk.
• Humørsvingninger: Jeg husker en gang, hvor hun var i skyhøjt humør om morgenen, planlagde en stor fest, og fem timer senere sad hun og græd uafbrudt over en knust neglelak. Det var vildt. Én ekstrem til en anden.
• Følelsesmæssige udbrud: Det var ofte. Små ting kunne udløse voldsomme reaktioner. En kommentar om hendes hår kunne føre til en times skænderi. Jeg lærte hurtigt at trække mig tilbage. Det var bedre for os begge.
• Aggression og vrede: Der var et par gange, hvor hun blev ret aggressiv. Jeg vil ikke gå i detaljer, det var ikke rart. Det var virkelig skræmmende. Det er virkelig ubehageligt, når man ikke ved hvad man skal gøre, føler sig magtesløs.
• Sort-hvidt syn: Hun så tingene i sort og hvidt. Enten var folk fantastiske eller forfærdelige. Ingen nuancer. Det gjorde det svært at have et stabilt forhold til hende, der var altid en risiko.

Det var hårdt at se hende lide, og det var hårdt at være der for hende. Jeg ville ønske, jeg havde vidst mere dengang. Det var også svært at forstå. Jeg tror, det er vigtigt at huske, at borderline er en kompleks lidelse. Det er ikke bare at være “dramatisk” som nogle tror. Det er en sygdom, der kræver behandling, og det er vigtigt at huske på det. Line får i dag behandling, og tingene er bedre nu. Men det har været en lang kamp. Jeg ville ønske jeg kunne have gjort mere.

Hvad hedder sygdommen, hvor man lyver?

Münchhausen, hva’? Lyver-sygdommen? Det lyder jo som en sygdom, der er lige så spændende som en dåseåbner-duel med en blinde gris.

• Navnet: Münchhausen syndrom. Ja, ja, jeg ved godt, det lyder som om, man har en forfærdelig forkærlighed for tysk baronialisme og ubehaglig hudpleje.

• Symptomer: Alvorlige, selvproducerede. Tænk, hvis man kunne lide at være syg – som en slags luksus-hypokondri, men med ekstra drama. Det kræver jo en vis forfængelighed at orkestrere sådan en forestilling.

• Motiver: Uklart. Men det kunne være alt fra opmærksomhedssøgning (som at stille en tom spand på hovedet og råbe “Jeg er fuld!”) til at slippe for arbejde eller bare for at opleve den intense tilfredsstillelse, det er at manipulere et lægeteam.

Det er næsten kunst – en form for performance art, hvor kroppen er dukken, og lægerne er publikum. Man kan næsten se dem alle sammen i køkkenet bagefter, hvor de hvisker: “Nå, men hun var altså en skuespiller, ja!”

Nå, jeg husker en veninde, der engang… nej, vent, det er en anden historie. Men det var også ret underholdende. Pointen er, at det er en kompleks sag, og jeg er ikke læge, så tag det med et gran salt – eller en kur med sødmefuld Münchhausen-teater.

Hvad kalder man en person, som lyver hele tiden?

Okay, så… Hvad var det nu? Ah ja, løgner! Hvad kalder man en person der lyver hele tiden? En patologisk løgner, tror jeg? Eller bare en løgner? Det er da lidt kedeligt. Jeg har en veninde, Mille, hun…overdriver lidt. Hun fortæller altid de vildeste historier. Er det det samme?

• Punkt 1: Patologisk løgner. Klingende.
• Punkt 2: Mille. Hendes historier om at møde Brad Pitt i Netto…giv mig en pause!

Dyssocial personlighedsstruktur… uff, det lyder tungt. Det handler vel om at være asocial? Er det ikke det samme som at være en… en sociopat? Nej, vent. Sociopat er noget andet… mange termer, alt for mange termer. Jeg har læst noget om det for et par år siden i forbindelse med et universitetsprojekt, et eller andet om psykologi. Det var en hel jungle af definitioner!

• Punkt 3: Manglende ansvar, hensyn, skyldfølelse. Check. Dejligt kryds i boksen.
• Punkt 4: Medfølelse? Samvittighed? Nej. Hov, vent, det var det nu der var?

Hov, jeg glemte spørgsmålet. Åh ja, dyssocial personlighed. De opfylder egne behov, på andres bekostning. Jeg husker fra min psykologi-bog at det er en alvorlig lidelse. Jeg har faktisk glemt en masse af det, men det var en ret omfattende bog. Skal jeg lige finde den frem? Nej, orker ikke. Det var en ret hård bog at læse.

• Punkt 5: Egen behov. Nummer 1. For alle dyssocialer. Altid.
• Punkt 6: Andres bekostning. Lige præcis.

Jeg er træt. Skal have en kop te. Eller måske en øl? Nej, te. Te og kage. Der var den kage jeg bagte i går, den med chokolade…

Det var et lang spørgsmål.

Er paranoia en sygdom?

Tiden strækker sig. Uendelig. Rummet åbner sig. Som et ekko. Paranoia. En hvisken i mørket. En skygge. En kold hånd om hjertet. Vrangforestillinger. Spindelvæv af tanker. Fanget. Indesluttet. En sygdom? Måske. En tilstand. En forvrængning af virkeligheden. Min virkelighed, for eksempel, hvor katten stirrer på mig. Anklager mig med sine gule øjne. For at have spist den sidste lakrids. Den lakrids var min. Min.

• Vrangforestillinger. Uden anden psykopatologi. En isoleret ø. I et hav af… Tvivl? Frygt?

Min telefon vibrerer. En besked. Fra hvem? Ved de det? Ved de om lakridsen? Om katten? Om skyggerne? Tiden står stille. Rummet snævrer sig ind. Paranoia. En sygdom? Eller bare… mig? Jeg husker engang… nej, det må jeg ikke skrive. Jeg må ikke… afsløre. De lytter. Altid.

• Kronisk. Langvarig. En stille hvisken. Der vokser sig til et skrig. Et skrig inde i mit hoved.

Paranoia. Simpel paranoid psykose. Ord. Kategorier. Sætter mig i bås. Definerer mig. Begrænser mig. Til en diagnose. Til en sygdom. Men er det hele sandheden? Eller bare… en del af mig? En skygge. En hvisken. En kold hånd. Altid der. I mørket.

• Sjælden. Siges det. Men hvor mange hvisker i mørket? Hvor mange skygger? Hvor mange… som mig?

Kan det være en sygdom at lyve?

Wauw, det spørgsmål! Lyve som en sygdom? Det er da vildt! Munchhausen, ja, det husker jeg noget om fra …øh.. medicinstudiet (eller var det psykologi? Jeg blander altid de to).

• Det handler om at opfremkalde sygdom, ik’? Altså, ikke bare lyve om at være syg, men at lave symptomer. Mega mærkeligt.

• Det var en fyr, jeg læste om engang, der var vildt dygtig til at narre lægerne, stakkels ham. Han var så god, der var ingen der fattede det. Det må da kræve enormt meget energi, eller noget!

• Pointen er vel, at det ikke er bare lyv, men et helt kompleks adfærdsmønster. En slags “jeg vil være syg”-ting. Det er jo dybt ubehageligt at tænke på.

Okay, så, hvad var det med lyv som sygdom? Ja, altså, Munchhausen er jo en form for det, men det er ikke en “almindelig” sygdom, vel? Det er mere en … en forstyrrelse. Man har det, ligesom man kan have angst eller depression.

Hele pointhjernen med det der Munchhausen er, at personen får en slags opmærksomhed, eller måske slipper for noget? Det er jo rent spekulation, men jeg har altid spekuleret over, hvad der driver dem til det. Det er helt sikkert ikke let at være den person der narre alle omkring sig. Det må føles skrækkeligt.

Så svaret er måske: Nej, ikke i den traditionelle forstand. Men der findes ting som Munchhausens syndrom, hvor lyv bliver en del af en meget mere dyb og kompleks psykologisk problematik. Det er bare så underligt, at man kan skade sig selv, for at opnå noget, ved man ikke helt hvad. Hov, jeg skulle ikke have skrevet det sidste.

Hvad kalder man en, der lyver hele tiden?

Løgner. Punktum.

• Dyssocial personlighedsforstyrrelse: Det er den kliniske betegnelse. De er mestermanipulatorer, og forstår spil. Udførligt.
• Diagnose: Sker sjældent. De spiller rollen perfekt. Uvidende omgivelser ser ikke gennem det.
• Behandling: Uønsket. De ved, hvad de gør. Og elsker det. Ingen anger. Ingen motivation.
• Retssystemet: Ofte den eneste vej til diagnose. De er usædvanligt gode til at undgå det. De er mestre i at undgå ansvar. De er manipulerende.

Min veninde, hun var gift med en. Et mareridt. Han fik hende til at tvivle på sin egen sind. En forfærdelig situation.

Hvad er skizoide træk?

Midt om natten… Hvad er skizoide træk egentlig?

• Følelsesmæssig distance: En mur, der gør det svært at vise, hvad man føler. Jeg husker min far, altid fjern, som om han var i en anden verden, selvom han sad lige ved siden af mig. Var det det? Var det skizoid?
• Isoleret: Det her med at være alene… virker som et valg, men måske er det en nødvendighed. Jeg har en ven, han er altid alene, han føler sig måske bare ikke hjemme nogen steder.
• Mangler social forståelse: Alt det usagte, de små hints… som at tale et andet sprog. Jeg kan huske engang, jeg sagde noget helt forkert til min chef, det var pinligt.
• Reserveret: Det er som om, der er en usynlig barriere. Måske er jeg selv sådan nogle gange. Trækker mig tilbage, før jeg bliver såret.

Det er ikke altid nemt at forstå sig selv, eller andre. Måske er vi alle bare lidt skizoide nogle gange, i hvert fald i mine øjne. Måske er det bare en del af at være menneske. Et spektrum, ikke en diagnose.

Hvad hedder den sygdom, når man lyver?

Münchhausens syndrom. Det hedder det. En sygdom? Nej. En løgn, pakket ind i smerte.

• Falske symptomer: Alvorlige, bevidst fremkaldt. Ingen sygdom. Bare skuespil.
• Motivation: Uklar. Opnå opmærksomhed? Behandling? Jeg ved det ikke. Det er irrelevant.
• Behandling: Kompleks. Psykiatrisk hjælp. Men vil de lytte? Tvivlsomt.

Min onkel, han havde det. Eller troede han havde det. Det var et helvede. En lang, forfærdelig løgn. For alle.

Hvad betyder histrionisk?

Okay, lad os få det her histrioniske gedemarked afklaret, hva’?

• Histrionisk, hva’ behager? Det er sådan en personlighed, der er lige så subtil som et fyrværkeri i en kirke. Folk bliver nemt påvirkede. Som en våd klud i vinden, du ved? De er mega lette at såre.

• Drama queens og narcissister i forklædning: De reagerer overdrevet, som om de lige har set en ko flyve. Men de er også egocentrerede, tænker mest på sig selv. “Mig, mig, mig! Og hvor er mit spejl?”

• Udseende-fokuserede opmærksomhedsøkonomer: De er besat af deres udseende. Hvis de var en bil, ville de være nypolerede og altid parkeret foran et spejl. Anerkendelse er deres crack, de craver det konstant.

Altså, de vil gøre ALT for at blive set, nærmest som en kat der prøver at fange sin egen hale.

#Bedrag #Løgn #Mytoman