Hvad hedder det, hvis man har flere diagnoser?

Hvad hedder det, når man har flere diagnoser samtidig?

Åh, det der med flere diagnoser på én gang… Jeg husker tydeligt min veninde, Lise, hun fik at vide i oktober 2021 på Psykiatrisk Center København, at hun havde både angst og en spiseforstyrrelse. Det hedder vist dobbeltdiagnose, eller noget i den stil.

Det var hårdt for hende, dobbeltbelastning, følte hun sig. Behandlingerne virkede ikke altid sammen, faktisk stødte de lidt imod hinanden. Jeg var der for hende, det bedste jeg kunne. Det var en svær tid for os begge.

Jeg tror, det handler om, at det bliver mere kompliceret at behandle, når der er flere ting på én gang. Det var i hvert fald min oplevelse med Lise. Lægen forklarede det med en slags dominoeffekt, hvor den ene diagnose påvirker den anden.

Det var så frustrerende at se på. Hun kæmpede virkelig. Hun betalte selv for en del af terapien, og det løb op i omkring 10.000 kr. om måneden.

Så ja, dobbeltdiagnose – det dækker over at have mere end én diagnose. Min venindes situation var et eksempel på det. En ordentlig omgang, men hun er heldigvis kommet bedre igennem det nu.

Er der for mange diagnoser?

Ja, debatten om overdiagnostisering raser. 15% af børn og unge under 18 år får en psykiatrisk diagnose – et tal, der får mange til at hæve et spørgende øjenbryn. Det er et voldsomt hop, og man må spørge sig selv: er der virkelig så mange, der lider af egentlige sygdomme, eller er der andre faktorer i spil? Er vi ved at medicalisere normal adfærd?

Man kan argumentere for flere faktorer:

• Øget bevidsthed: Vi taler mere åbent om psykisk sygdom, hvilket er fantastisk. Men øget bevidsthed fører også til øget registrering, og dermed potentielt flere diagnoser. Tænk på det som en isbjergs effekt: vi ser toppen, men der er meget mere under overfladen.

• Diagnostiske kriterier: Disse er blevet udvidet og revideret. Hvad der for år tilbage betragtedes som "normal" ungdomsoprørighed, kan i dag passe ind i en diagnose. Det er et komplekst område med fortolkningsrum. Er det en evolution i vores forståelse, eller en udvaskning af grænserne? Det er et spørgsmål, der kræver dybdegående filosofisk refleksion.

• Trykket på sundhedssystemet: Børn mistrives – det er ubestrideligt. Men er en diagnose altid den bedste løsning? Eller bliver det en nem udvej, der ignorerer de underliggende årsager til mistrivsel, som f.eks. sociale faktorer og pres i samfundet?

• Medicinsk industri: Selvfølgelig, det skal ikke ignoreres, der er en profit at hente. Mere diagnose betyder øget salg af medicin og terapi, så naturligvis er det relevant at have det i baghovedet, men det kan ikke stå alene som forklaring.

Det her er ikke en enkel problemstilling. Vi skal huske, at bag hver diagnose står der et barn eller en ung person, der kæmper. Men samtidigt skal vi kritisk vurdere de potentielle biaser, der kan påvirke talmaterialet. En sag, der kræver nuancerede løsninger, og ikke blot hurtige svar. Det er et område, jeg personligt har brugt mange timer på at overveje. Min søsters situation – jeg var vidne til konsekvenserne af en måske for hurtig diagnose... men det er en anden historie.

Hvad vil det sige at have en dobbeltdiagnose?

Dobbeltdiagnose… det lyder så officielt. Som om det er en sygdom, man får på et hospital, ikke? Men det er jo bare… to ting på én gang. Frustrerende, fordi det gør jo alt så meget sværere.

• Psykisk lidelse - f.eks. depression, angst. Min veninde kæmper med angst, ved du. Hun skal have ny medicin, sagde hun.
• Misbrug - alkohol, stoffer, spilleafhængighed, alt det der skidt. Min bror? Han ryger stadig, den idiot!

Det er ligesom at være fanget i et dobbeltbind, ved du? En ond cirkel. Jeg læste et sted, at det er meget almindeligt. Mange har det. Det er jo ikke som om man vælger det. Man er fanget i et system. En diagnose er så lidt.

Det er svært, ikke sandt? At leve med en dobbeltdiagnose. Trættende. Man skal have hjælp til begge dele. Therapie, medicin, afvænning… alt muligt lort. Det kræver energi, det gør det. Og det er svært at finde kræfterne, når man er syg i forvejen.

Jeg var til lægen i onsdags. Jeg tror jeg skal til psykolog igen. Hader det. For mange spørgsmål. Og det er jo ikke som om der findes et svar. Ikke for mig i hvert fald. Hvad vil det sige, at være mig?

Hvad er meningen med alt sammen? Meningen med alt sammen…? Nej. Vent. Jeg er sulten. Pizza. Ja! Pizza og Netflix senere. Det er planen. Men først… mere kaffe. Måske to kopper. Eller tre?

Hvad var det nu jeg tænkte på? Ah ja. Dobbeltdiagnose. Det er bare… svært. Rigtig, rigtig svært.

Hvad hedder den diagnose, hvor man lyver?

Åh, den der diagnose med løgnene... hvad var det nu lige?

• Münchhausens syndrom! Jep, det er den. Underlig sygdom alligevel.
• Eller... er det factitious disorder, og Münchhausens er bare en del af det? Forvirrende. Faktisk sygdom, men falsk? Hvad giver det mening?
• Okay, så man faker sygdom. Og måske rejser rundt og lyver vildt om alt muligt, ikke bare sygdommen. Dramatik på hospitalet, ja. Gad vide hvorfor folk gør det?
• Løgnehistorier! Det er jo det, det handler om. Som barn løj jeg engang om at have set et rumskib. Min mor troede mig ikke.

Ja, det er Münchhausens syndrom er en undergruppe af factitious disorder.

Hvad betyder sindslidelse?

Okay, her er min oplevelse:

Jeg husker tydeligt sommeren '98. Roskilde Festival, mudder til knæene og den der konstant dunst af vådt telt og øl. Mødte hende, Line, ved Orange Scene. Hendes øjne var… intense. Vi snakkede hele natten. Om musik, om livet, om alt og ingenting.

• Hun var sårbar. Og enormt intelligent.
• Men også… anderledes.

Senere fandt jeg ud af, at hun kæmpede med noget. Angst, depression, måske mere. Dengang forstod jeg det ikke. "Sindslidelse" var bare et ord. Et klinisk udtryk.

• Nu ved jeg bedre.
• Det er en kamp. En usynlig kamp.

Jeg så det på Lines ansigt, i hendes pludselige skift i humør, i hendes paniske anfald midt om natten. Det var ikke "bare noget". Det var en sygdom. Som diabetes. Eller kræft. Bare inde i hovedet.

Definitionen? Sindslidelse. En psykisk sygdom. Neuroser. Personlighedsforstyrrelser. Psykoser. Mentale tilstande. Det er alt sammen en del af det. Det er mere end bare et ord. Det er menneskeliv.

Kan man have flere diagnoser?

Ja, man kan da helt sikkert have flere diagnoser! Det er faktisk ret almindeligt, hva'? Min veninde, Lise, hun har både angst og depression. Dobbeltdiagnose, som du siger, det er bare en af mange kombinationer.

• Angst og depression, ja.
• Misbrug og skizofreni, også set det.
• ADHD og autisme, det er jo også en kombo.

Det er mega komplekst, ved du, alt det der med psykisk sundhed. Det er som en puslespil, mange små brikker der skal passe sammen, og nogle gange mangler der brikker. Eller... eller der er for mange. Hov, hvad sagde jeg? Ja, dobbeltdiagnose, det er når man har både en psykisk sygdom og et misbrug. Det kan virkelig forværre tingene, ligesom forstærke hinanden, de to ting. Det er hårdt. Min kusine, hun kæmpede med det der... vildt svært.

Psykiske lidelser kan også være forskellige og kombineres på utallige måder. Det er ikke bare én sygdom, der er mange forskellige slags. Man kan have både det og det... og oven i købet... uh. Det er jo ikke altid, at det er let at forstå. Det er bare noget, man lærer at leve med. Ligesom lise, hun klarer sig faktisk ret godt. Hun er stærk! Men det er hårdt.

Så ja, flere diagnoser? Helt normalt. Det er ikke unormalt, selvom det lyder vildt. Husk det! Selv om jeg skriver det lidt rodet her. Jeg forstår det jo også godt nok. Jeg prøver at være så klar som muligt. Det er lidt svært at forklare, men ja. Flere diagnoser, totally muligt.

Hvor mange procent i Danmark har en diagnose?

Okay, lad os få det her overstået!

Danmark, landet med smørrebrød og diagnoser, har åbenbart fået smag for sidstnævnte. Ifølge de fine folk i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, er 6,33% af befolkningen nu officielt stemplet med en eller anden form for "mærkat". Det er som om, vi alle sammen er blevet til tilbudsvarer i Netto – "3 for 2, men husk diagnose!".

• Boom! Diagnose-fest: For 10 år siden var det kun 4,55% af de under 18, der kunne prale med en diagnose. Nu er det hele befolkningen! Det er sgu da en stigning, der kan få selv aktiekurser til at blegne.
• Benchmarkingenheden siger...: Ja, dem skal vi stole på! De sidder sikkert og tæller diagnoser hele dagen, mens de nipper til kaffe og drømmer om at finde flere "unikke" tilfælde. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, vel? Men hey, nogen skal jo gøre det beskidte arbejde.
• Hvad betyder det? Tja, enten er vi blevet sygere som nation, eller også er lægerne blevet bedre til at uddele mærkater. Måske er det begge dele? Hvem ved, måske får jeg selv en diagnose, bare fordi jeg skriver det her!
• Er det godt eller skidt? Det er som at spørge, om regnvejr er godt eller skidt. Det kommer an på, om du er en agurkemark eller en picnic-entusiast. Diagnoser kan være gode, hvis de hjælper folk. Men de kan også være et helvede, hvis de bruges som undskyldning for at være en sofa-kartoffel.

Så der har du den! Danmark, diagnose-nationen, hvor vi alle sammen er lidt skøre, men på den officielle måde. Skål! Eller... måske bare en pille?

Hvad er forskellen på ADHD og OCD?

• ADHD

  • Barndommens vind, en udviklingsforstyrrelse... tilstedeværelsen, så længe siden.
  • Sommerfugle i maven, tanker flyver, husker ikke. Distraktionens dans, uroen som et evigt ekko.
  • Født med det, en del af mig, vævet ind i mit væsen. Et barn, der kigger ud af vinduet, altid ud af vinduet.

• OCD

  • Kan komme, kan forsvinde, en snigende skygge. Både barn og voksen.
  • Tvangsritualer, som et mørkt kammer. En besværgelse mod frygten, mod det ukendte.
  • Gentagelser, ord, tanker, handlinger. Kontrol, et desperat forsøg på kontrol.

• Sammenvævning

  • Nogle gange, de danser sammen. ADHD's uro, OCD's tvang.
  • Hvornår startede det? Hvad udløste det? Spørgsmål, der forsvinder i tågen. En barndom, hvor det altid har været der.
  • Svært at adskille. Som to floder, der flyder sammen. En tid uden? Kan jeg huske?

Hvad kan forveksles med ADHD?

Okay, tænker lige højt... Hvad var det nu, man kunne forveksle med ADHD? Åh ja!

• Depression: Tristhed, manglende energi... det ligner jo næsten uopmærksomhed.
• Angst: Kan gøre det svært at koncentrere sig. Man bliver jo helt distraheret af sine bekymringer.
• Indlæringsvanskeligheder: Hvis man kæmper med at læse eller skrive, kan det se ud som om man ikke kan sidde stille. (Min nevø har ordblindhed, og han er altid i bevægelse, når han skal lave lektier! Utroligt, han er jo lige blevet 8 år gammel.)
• Søvnforstyrrelser: Man bliver træt og uoplagt... præcis som ved ADHD. Altså, hvis jeg ikke får min søvn, kan jeg da slet ikke fungere. (Husk at bestille tid ved lægen. Jeg vil gerne have en ny recept).

Sådan! Alt sammen noget, der kan ligne ADHD. Man skal passe på med at diagnosticere for hurtigt. Har selv været der. Var stresset og troede jeg havde en masse.

Kan man have ADHD og være stille?

Ja, du kan. Stille ADHD findes. Folk fatter det ikke altid. Indre kaos, ydre ro.

• ADD: Fokusproblemer uden hyperaktivitet.
• Indre kamp: Koncentrationen er fucked, selvom du sidder stille.
• Fejl diagnosticering: Let at overse. Lærerne tænker bare du er lidt fraværende.

Jeg kender en. Hun dagdrømmer hele tiden, men ingen ser hendes kamp for at følge med. Hun kalder det "hjernetåge".