Hvad får en praktiserende læge pr. patient?

Hvad tjener en praktiserende læge pr. patient? Et kig bag tallene

Den praktiserende læge er ofte den første kontakt med sundhedsvæsenet, en vigtig gatekeeper og en personlig rådgiver for mange danskere. Men hvad får lægen egentlig betalt for hver patient, han eller hun har under sine vinger? Svaret er mere nuanceret end man umiddelbart skulle tro.

Offentligheden hører af og til om lægers indtjening, og tal som Sidsel Lauritzens eksempel med en indtjening på næsten to millioner kroner kan vække nysgerrighed. En del af denne indkomst stammer fra et årligt fast honorar pr. patient. I eksemplet nævnes 477,84 kr., men dette tal er kun en del af det samlede billede.

Basishonorar er kun en del af ligningen

Det faste årlige honorar pr. patient, også kendt som basishonoraret, er et grundlæggende element i lægernes indtjening. Det skal dække en række udgifter, der er forbundet med at have patienten tilknyttet praksissen, uanset om patienten reelt er i kontakt med lægen eller ej. Det omfatter blandt andet:

• Administration: Patientjournaler, IT-systemer og generel administration.
• Tilgængelighed: At lægen er tilgængelig for patienten, når der er behov.
• Forebyggelse: Opfølgning på kroniske sygdomme og forebyggende konsultationer.

Ydelsesbetaling – når patienten kommer i kontakt

Ud over basishonoraret modtager lægen også betaling for hver enkelt ydelse, der leveres til patienten. Dette kaldes ydelsesbetaling. Det kan være alt fra en almindelig konsultation, en vaccination, en blodprøve til mere komplicerede undersøgelser og behandlinger. Prisen for hver ydelse er fastsat i overenskomsten mellem Danske Regioner og Lægeforeningen.

Ydelsesbetalingen giver lægen incitament til at levere god og effektiv behandling. Det betyder også, at jo flere patienter lægen ser og behandler, desto højere bliver den samlede indtjening.

Begrænsning på antal patienter – kvalitet frem for kvantitet?

For at sikre kvaliteten af behandlingen og undgå for lange ventetider, er der en begrænsning på, hvor mange patienter en praktiserende læge må have tilknyttet. I eksemplet nævnes et maksimum på 2700 patienter, hvilket er et typisk tal. Denne begrænsning skal sikre, at lægen har tid og ressourcer til at give den enkelte patient den nødvendige opmærksomhed.

Konklusion

Den praktiserende læges indtjening pr. patient er altså en kombination af et fast årligt honorar, der dækker grundlæggende omkostninger og tilgængelighed, og en ydelsesbetaling for de konkrete konsultationer og behandlinger, der leveres. Begrænsningen på antal patienter understreger vigtigheden af kvalitet i behandlingen og tilgængelighed for patienterne. Det er en kompleks model, der skal balancere økonomi, tilgængelighed og kvalitet for både læge og patient. Næste gang man hører om en læges indtjening, er det derfor vigtigt at huske, at tallet repræsenterer mere end blot et beløb pr. patient; det afspejler en kombination af faktorer, der bidrager til et velfungerende alment praktiserende læge system.