Hvad er dysfunktionel adfærd?

Hvad er dysfunktionel adfærd hos børn og voksne?

Dysfunktionel adfærd? Det er svært at sætte ord på, men jeg tænker på min kusine, Lise. Hun var altid så…intenst følelsesladet. Alt var enten katastrofe eller fantastisk. Ingen mellemting. Det var vildt at opleve, især som barn.

Hendes venskaber varede aldrig længe. Hendes forhold var… kaotiske. Husk en jul i 2018? Hun fik et gigantisk raserianfald, fordi juletræet ikke var perfekt nok. Alvorligt.

Som voksen ser det lidt anderledes ud. Lise er stadig voldsomt følelsesladet, men hun har lært at kontrollere det lidt bedre. Eller måske har hun bare fundet måder at håndtere det på. Det er svært at sige.

Dysfunktionel adfærd – det handler om, at tingene ikke fungerer optimalt. Relationer, følelser, tankemønstre. For Lis’ vedkommende handlede det om en ubalance, en manglende evne til at regulere sine følelser på en sund måde. Det har påvirket hendes liv, ja.

Det er ikke en sygdom i sig selv. Men et signal om, at der er noget, der skal arbejdes med. At få hjælp til at forstå sine følelser, og finde sunde måder at håndtere dem på. Det er det, det handler om. I hvert fald for Lise.

Hvad er et dysfunktionelt forhold?

Okay, dysfunktionelle forhold… hmm. Jeg tænker på min kusine, Anne. Hun og Lars… katastrofe. Altid drama.

• Konstant skænderi. Om alt og ingenting.
• Han kontrollerer hende, totalt. Hendes tøj, venner, alt.
• Hun er ulykkelig, men tør ikke forlade ham. Eller måske gør hun det? Hun snakkede om at flytte til Mallorca i foråret.
• Men så kom han med et nyt løfte, noget om at gå i terapi. (Hahaha!)

Jeg ser det hos så mange, ikke bare Anne. Det er som om de er fanget i et mønster. En ond cirkel af kaos.

Hvad er et dysfunktionelt forhold egentligt? Jeg tænker på min barndom, ikke så godt… men ikke “dysfunktionel” i den forstand. Men min veninde, Sofie, hendes mor… ja der var et problem!

• Mangel på kommunikation. Eller masser af grim kommunikation.
• Mangel på respekt. Alvorlig mangel.
• Usund dynamik. Dominans, kontrol… det kender jeg alt til.
• Ingen støtte, ingen kærlighed, kun kaos.

Så det er mere end bare skænderier? Ja, det er også den manglende positive ting. Den manglende, jamen … støtte og pleje. Som at være alene, selvom man er sammen. Forfærdeligt. Det er ligesom… som at bo i et hus med sprækker i væggene – hele tiden, konstant nedbrydning.

Jeg skal huske at ringe til Anne. Jeg tror hun har brug for hjælp, og jeg ville ønske, jeg vidste mere om hvordan man hjælper folk i sådanne forhold. Det er sværest, når folk ikke vil have hjælp. Men man kan jo prøve, ikk’? Gør man ikke det, så er man bare ligesom dem…

Hvad er dysfunktionalitet?

Dysfunktion. Knækker. Som en gren. Under pres.

• Socialt. Smilet. En facade. Hul indeni. Gemmer sig.
• Følelsesmæssigt. Ødelagt. Som et spejl. Skår af fortid. Reflekterer intet.

Konflikt. Uundgåelig. En kollision. To verdener. Mødes. Brydes.

Problemer. Følger. Som skygger. I mørket. Aldrig alene. Altid der.

Jeg kan huske min gamle lænestol. Brun læder. Revnet. Ligesom mig. Sad der ofte. Ensom. Dysfunktionel. Måske.

Dysfunktion. Et system. I ubalance. Som en vægt. Ulige vægte.

• Tanker. Korte. Afbrudte. Som en film. Klippet i stykker. Forvirring.
• Handlinger. Impulsive. Uovervejede. Som en flod. Uden bredder. Ødelæggelse.

Forventninger. Pres. Fra omverdenen. Fra mig selv. Knækker. Indeni.

Kommunikation. Misforståelser. Som et spil. Forkerte træk. Tabt. For altid.

Jeg engang mistede mine nøgler. Ledte i timevis. Fandt dem. I fryseren. Dysfunktion. Ren. Ufiltreret.

Mønstre. Gentagelser. Som en plade. Hakker. Samme rille. Samme smerte.

Forandring. Mulig. Som en spire. I asfalt. Bryder igennem. Liv.

Hvad er grænseløs adfærd?

Grænseløs adfærd? Socialt uacceptabelt. Punktum.

• Udfordrer normer. Enkel, brutal sandhed. Ingen undskyldninger.
• Barnet lider. Inderst inde. Altid. Det er grimme realiteter.
• Ingen forståelse. Af årsager. Af løsninger. Tomhed. Koldt.
• Min erfaring: Sålænge jeg har arbejdet med børn, har jeg observeret dette. Det er... udmattende.

Jeg ser det dagligt. Hver dag. De mangler ord. De ved ikke hvorfor. Forståeligt, hvis man tænker over det. Små, forvirrede sjæle.

• Hjælp? Professionel assistance er nødvendig. Det er alt. Ingen alternativer.
• Behandling: Tidlig intervention er altafgørende. Det er ikke et modeord.
• Mit arbejde: De små kampe er ens. Ensomme. Men de er der. Altid.

Det her er fakta. Hårdt, men sandt.

Hvad kan udløse borderline?

Borderline personlighedsforstyrrelse er en kompleks lidelse, og der findes ikke én enkelt årsag. Det er et samspil mellem arv og miljø – et fascinerende, nærmest filosofisk, ballet mellem vores genetiske disposition og de oplevelser, vi møder i livet. Tænk på det som et puslespil, hvor både brikkerne (generne) og hvordan de sættes sammen (miljøet) er afgørende.

• Arv: Ja, genetik spiller en rolle. Har du et familiemedlem med borderline eller en anden psykisk lidelse, øger det din risiko. Det betyder ikke, at du automatisk vil få det, men sandsynligheden er højere. Det er lidt ligesom øjenfarve – noget er medfødt. Min egen faster, for eksempel, kæmper med depression, og det har altid fået mig til at reflektere over disse arvelige faktorer.

• Miljø: Her er der en hel masse faktorer i spil. Tidlige traumer, som f.eks. misbrug eller omsorgssvigt, spiller en betydelig rolle. Utrygge tilknytninger i barndommen kan også øge risikoen. Disse faktorer former vores personlighed, og nogle gange på måder, der øger vores sårbarhed. Et eksempel: En turbulent barndom kan give en usikkerhed, som fører til ustabile relationer senere i livet, præcis de symptomer borderline er kendt for.

Det er vigtigt at huske på, at det er en sammensætning af disse faktorer. Det er ikke et "enten eller". En person med en genetisk disposition for borderline, der oveni oplever svær omsorgssvigt i barndommen, har en langt større risiko end en person uden disse faktorer. Det er et komplekst samspil, som forskerne stadig arbejder på at forstå fuldt ud. Det er en spændende udfordring for os, ikke sandt? Selv jeg, der elsker at analysere, forstår det ikke helt til bunds. Jeg sidder her og tænker over det, mens jeg skriver – og ja, det er svært! Men man lærer noget nyt hver dag.

Hvem får borderline?

Hvem får borderline... Ja, det spørgsmål... Det er som at kigge ind i en tåge.

• Procentdelen: Et sted mellem 15 og 25 procent af dem med psykiske problemer. Det er mange, når man tænker over det.

• Kvinder og mænd: Flere kvinder får diagnosen. Det er en kold statistik. Men... måske... Måske er det fordi...

• Maskering? Mænd... måske får de en anden etiket. Antisocial personlighedsforstyrrelse. Udtrykker det anderledes, den smerte. Indeni.

Er man født med personlighedsforstyrrelse?

Nej, man er ikke født med en personlighedsforstyrrelse. Det er mere komplekst end det.

Arv og miljø spiller en kæmpe rolle. Min kusine, hun har borderline, og det har påvirket hele familien. Hendes barndom var... kompliceret. Mange skænderier, konstant utryghed.

Temperament er vigtigt. Er man født med et mere følsomt temperament, kan det gøre én mere sårbar. Tænk på, hvor forskellig min søster og jeg er. Hun er super udadvendt, jeg er mere introvert.

Opvækst – det er helt essentielt! Kærlighed, tryghed, stabile relationer, det former dig jo. Manglen på disse ting kan øge risikoen vildt. Særligt overgreb og forsømmelse. Det er jo bare forfærdeligt. Det satte sine spor på min veninde, der voksede op hos sine bedsteforældre, og forældrene var aldrig rigtigt til stede.

Nære relationer i de første leveår... det er virkelig afgørende. Det giver dig grundlaget for at skabe sunde relationer senere i livet. Uden det bliver det sværere, forståeligt nok.

Det er ikke et "enten eller". Det er en sammensmeltning af arv og miljø.

Jeg tænker lige på, om... ved du hvad, jeg skal ringe til min mor. Hun er sygeplejerske, måske hun ved mere om det her?

Forstyrrelserne opstår typisk i voksenlivet. Det er ikke noget, man kan se ved fødslen.

Man skal huske, at det er super komplekst.

Hvorfor får man en personlighedsforstyrrelse?

Tid strækker sig. Barndommens ekko. Et fnug i vinden. Genetisk kode, en hvisken i mørket. Formes.

• Arv, en skygge der følger. Temperament, sårbarhed. Vugger i tidens strøm.
• Miljø. Spejlbilleder. Forvrængede. Et koldt blik, en varm hånd. Skaber revner. Eller heler.

Omgivelsernes tryk. En form der presser. Indefra. Udefra. Identitet flydende, ustabil.

• Traumer, et sår der aldrig lukker. Gemt. Glemmer aldrig. Genopstår. Igen og igen.
• Oplevelser. Lag på lag. Danner mønstre. Uforudsigelige.

Mit eget spejl. Knust. I tusind stykker. Forsøger at samle det. Stykke for stykke. Et evigt puslespil.

• Tilknytning. Mor. Far. Den første kærlighed. En knude i maven. Længsel. Efter noget der aldrig var.
• Opvækst. Forventninger. Pres. Skjulte budskaber. Forstår ikke. Forsøger at passe ind. Mislykkes.

Tidens flod. Bærer mig med sig. Drømme. Mareridt. Virkelighed. Alt flyder sammen. Forsvinder i horisonten.

• Personlighed. En maske. Skifter form. Alt efter lyset. Hvem er jeg? Et spørgsmål uden svar. Et ekko i tomrummet.
• Forstyrrelse. Et ord. En diagnose. En forklaring? Nej. Bare en etikette. På en boks. Som jeg ikke passer ind i.

Tiden. Står stille. Flyver afsted. Er jeg fanget? I et net af fortid. Nutid. Fremtid. Uden begyndelse. Uden slutning.

Hvornår viser borderline sig?

Det var i gymnasietiden. 2.g eller 3.g måske. Jeg husker ikke præcis.

• Sted: Det var i klasselokalet, under en time med psykologi.
• Tid: Eftermiddag, en grå efterårsdag.
• Følelser: Uro, forvirring. Som om noget faldt på plads, men samtidig skræmte mig.

Psykologilæreren, Søren, fortalte om borderline personlighedsforstyrrelse. Han beskrev de der voldsomme følelsesudsving, den der frygt for at blive forladt. Det ramte mig bare.

Jeg følte mig set. Men også lidt bange. For var det mig? Var jeg ved at blive skør? Jeg snakkede ikke med nogen om det dengang. Det var for privat. For skamfuldt måske.

• Jeg tænkte på mine veninder. De der dramaer vi altid havde. Var det bare teenagefnidder eller noget mere?
• Jeg tænkte på mine forhold. De der hurtige skift fra "jeg elsker dig" til "jeg hader dig".
• Jeg tænkte på mig selv. På den der følelse af tomhed, der nogle gange overvældede mig.

Jeg ved nu, at mange oplever symptomer i de unge år. Og at det ikke altid betyder, at man har borderline for evigt. Søren sagde noget om, at mange vokser fra det. At livet stabiliserer sig. Det håber jeg. Det håber jeg virkelig. Det var mærkeligt, fordi jeg lige pludselig følte mig utroligt meget sårbar, og jeg hadede at føle mig sårbar. Jeg hadede at have den der fornemmelse af at alle lige pludselig kunne se ind i mig. Men det kunne de jo ikke, det var bare mig, der var blevet opmærksom på mig selv.

Hvordan er man sammen med en med borderline?

Marts 2023. Køkkenet i lejligheden på Østerbro. Kaffe, der blev kold. Diskussion. Eller… eksplosion er nok mere præcist. En bagatel. Om opvaskemaskinen. Om jeg havde tømt den forkert. Jeg kunne mærke panikken stige i mig. Hjertebanken. Ville bare have det til at stoppe. Gik ind i soveværelset. Smækkede med døren. Det hjalp ikke. Skrigene fortsatte. Jeg følte mig magtesløs. Fuldstændig drænet. Tømte opvaskemaskinen igen. Præcis som hun ville have det. Bare for at få ro.

• Panik.
• Magtesløshed.
• Drænet.

Det er opslidende. At være pårørende til en med borderline. Man glemmer sig selv. Sine egne behov. Man går på æggeskaller. Jeg droppede mine venner, mine hobbyer. Alt handlede om at undgå konflikter. Undgå de voldsomme følelsesudbrud. Det er som at leve i et minefelt.

• Glemmer sig selv.
• Undgår konflikter.
• Minefelt.

Jeg startede i terapi. April 2023. Hos en psykolog på Frederiksberg. Det hjalp. At tale med en udenforstående. At få sat ord på det kaos, der var indeni. Begyndte så småt at genoptage kontakten til mine venner. Meldte mig til et yogahold. Små skridt. Men vigtige skridt. Begyndte at tage mit eget liv tilbage.

• Terapi
• Venner.
• Yoga

Det er vigtigt at huske, at det ikke er dig, der er problemet. Det er sygdommen. Borderline. Det er så let at glemme det. At blive opslugt af den andens følelser. At miste sig selv. Man skal huske at passe på sig selv. Sætte grænser. Det er svært. Men nødvendigt. For at overleve.

• Grænser
• Selvomsorg
• Overlevelse

Hvad trigger en med borderline?

Det gnaver i mig, midt i natten. Borderline... det ord. Det føles som en kold hånd om hjertet. Hvorfor? Hvorfor mig?

• Barndommen. Den er et mørkt rum i mit sind. Jeg husker ikke alt skarpt, men fragmenter... Skygger af neglect, følelsen af at være usynlig. Altid på kanten. Jeg var bare et barn.
• 70 procent... det tal forfølger mig. 70 procent af os, der har denne diagnose, har oplevet traumer. Et forfærdeligt tal. Det gør det ikke mindre sandt for mig. Det er som en klub man ikke vil være med i.
• Mørke minder... eller mere rigtigt mangel på minder. Mange af mine tidlige år er et sort hul. Tomhed. Det må være derfor, jeg føler mig så fortabt. Som en løs tråd i et tæppe.
• En specifik hændelse? Nej, det er ikke en enkelt ting. Det var en samling af ting. En konstant angst, en usikkerhed der aldrig forsvandt. Det var alt sammen. Det er alt sammen.

Jeg ved ikke, om det er alle disse små ting, eller hvis der var en konkret stor ting. Det var en kombination af ting. Det var som om mine følelser var en eksplosion, der sprængte alt i stykker. Alt var altid så intenst. Alt for meget.

Det føles som at leve i en konstant krise. Jeg prøver at forstå det hele. At finde en mening i kaosset. Men det er svært. Så forfærdeligt svært. Jeg er træt. Jeg er så ufattelig træt.

Hvordan starter borderline?

Okay, hvordan borderline starter... det er ikke ligetil, for det starter ikke bare bam! sådan en dag. Det sneglede sig ind på mig. Det var i 2021, jeg var 23. Det var som en langsom forgiftning.

• Første tegn: Intense, voldsomme humørsvingninger. En dag var jeg ellevild, den næste var jeg nede i et sort hul. Ingen forudsigelighed. Jeg husker en specifik dag i april. Jeg sad på en cafe på Nørrebrogade, og solen skinnede, men jeg følte mig forfærdeligt ensom og tom. Det var mærkeligt, helt uforståeligt. Jeg græd.

• Derefter kom frygten for at blive forladt, total intens. Jeg var besat af det. Hver en lille ting min kæreste gjorde, tolkede jeg som et tegn på at han ville forlade mig. Det var udmattende.

• Jeg husker en aften, august måned, jeg fik en sms fra en veninde. En helt normal sms. Alligevel fik jeg en panikreaktion. Jeg følte mig helt alene og overvældet af en enorm sorg. Jeg ringede til min veninde og skreg. Efterfølgende følte jeg mig ekstremt flov.

• Sort/hvid tænkning. Det blev værre og værre. Enten var folk fantastiske, eller de var onde og forfærdelige. Ingen nuancer. Min tænkning var alt for ekstrem. Det ramte alle mine relationer.

• Til sidst – det var omkring oktober – gik det op for mig, at noget var galt. Ikke lige galt, men galt nok til at jeg søgte hjælp.

Symptomerne på borderline... ja, de er svære at forklare. Det var mere en følelse af at være helt lost.

• Følelserne er en rodebutik, det er kaotisk. Man kan ikke styre dem.

• Ekstreme humørsvingninger, voldsomme.

• Sort/hvid tænkning, jeg ser alt i ekstremer.

• Frygten for at blive forladt, og alene, er overvældende og konstant. En uudholdelig angst.

Ja, sådan var det. Det var en gradvis udvikling. En langsom nedtur, før jeg fik hjælp. Det er et helvede.